Klostermarken: Aalborgs villaby

Da Aalborg manglede plads til sine velhavende borgere, blev Hasseris og Klostermarken udset som nye villaområder.

Aalborg oplevede en stor vækst i befolkningstallet fra sidste del af 1800-tallet. Det gav et voldsomt pres på det ret begrænsede areal, som byen rådede over. Den var mod vest og syd, begrænset af Hasseris (Budolfi Landsogn) og mod øst af Nørre Tranders Sogn. Noget af problemet løstes ved at erhverve de områder, der nu er Vestbyen. Det var tidligere en del af Hasseris. Vestbyens udvikling gav en vis lettelse for presset på byen, men den manglede stadig arealer, som kunne anvendes til villabebyggelse for de bedst stillede, købmænd, fabrikanter og højere funktionærer. Det var i sidste halvdel af 1800-tallet, at villabebyggelse efter engelsk mønster udviklede sig i de større byer i hele landet, og det var netop i den periode, at Hasseris Villaby udviklede sig.

For Aalborg var det et problem, at de mest velhavende beboere i stort omfang bosatte sig uden for bygrænsen i de omkringliggende landkommuner. Det var jo de bedst stillede beboere, der kunne betale mest i skat. Hasseris Kommune kunne stille jord til rådighed for villabebyggelse tæt på byen, hvor folk arbejdede og havde deres virksomheder, mens Aalborg kæmpede med at få plads til boliger til arbejdere og lavere funktionærer. Villabyens udvikling fra 1890’erne og frem afspejler den problemstilling.

Villabyen udviklede sig fra starten så tæt på kommunegrænsen til Aalborg, som man kunne komme, fra Skovbakken i syd mod nord, nogenlunde langs Kong Christians Allé og frem mod området syd for Annebergvej. Gadenavnet Grænsevej vidner stadig om, hvor grænsen mellem de to kommuner lå. Fra Grænsevej mod øst og nord for Hasserisgade, næsten helt ind til Vesterbro lå et stort område, der lå stort set ubebygget. Længst ind mod Vesterbro blev der langs Saxogade og Annebergvej bygget institutioner i årtiet efter 1900, blandt andet Sankt Jørgensgård, der blev taget i brug i 1911 som afløser for Aalborgs gamle fattiggård i Skolegade, men der var stadig et stort tomt område nord for Hasserisgade.

Klostermarken
Det ubebyggede område tilhørte indtil 1918 Aalborg Hospital, det tidligere Helligåndskloster. Klostret, som blev stiftet i 1430’erne, havde fået området overdraget af Kong Hans, da han døde i 1513. Klostret blev efter reformationen i 1536 til Aalborg Stiftshospital. Det ejede mange gårde og områder rundt om i Nordjylland som grundlag for sin drift, blandt andet en hel del gårde i Hasseris, og altså også det ubebyggede område i Aalborgs vestlige udkant. Det kaldes på matrikelkort Aalborg Hospitals Jorder. Hospitalet havde i 1897 fået anlagt første del af den gade, der hedder Klostermarken, og havde påbegyndt en udstykning til bebyggelse, og hospitalet frigav også den resterende del af området.

To af Aalborgs store købmænd, Albert Abel og H. Klingenberg, var langt inde i forhandlinger med stiftsøvrigheden, som bestyrede hospitalet, om at overtage området for at udstykke det til villabebyggelse, men Aalborg Kommune fik nys om det og gik ind i sagen og pressede sig til at overtage købsretten til området. Kommunen ville sikre sig, at det blev udlagt som store og meget attraktive villagrunde, der kunne bebygges af velhavere med indtægter, der kunne beskattes til fordel for kommunekassen. Der blev pålagt området en række servitutter, der skulle sikre dette. For eksempel skulle grundene være på over 2.000 kvadratmeter. Det kom til at give en hel del bøvl senere hen, fordi det har fungeret som forhindring for yderligere udstykning i en tid, hvor der ikke var efterspørgsel efter så store grunde.

Albert Abels villa
Selv om Abel og Klingenberg blev overhalet af Aalborg Kommune i denne sag, var Albert Abel ikke mere skuffet, end at han valgte at købe en attraktiv grund for enden af Klostermarken, hvor gaden sluttede mod vest ved en rotunde. Grunden var en dobbeltgrund på omkring 4.000 kvadratmeter, og huset, der nærmere var et palæ, var på 579 kvadratmeter plus fuld kælder, i alt omkring 850 kvadratmeter. På den store grund blev anlagt en parklignende have, og i det store hus med 18 værelser, to badeværelser, fire toiletter, herreværelse, bibliotek, dagligstue og stor hall indrettede Abel sig under herskabelige forhold. Det var absolut en af områdets største og fineste villaer, helt på højde med tilsvarende huse i villabyen, og det samme gjaldt også flere af de øvrige store villaer i den vestlige ende af Klostermarken.

Kvarteret ligger i dag som en naturlig del af villabyen, og i modsætning til denne, hvor mange udstykninger til mindre villaer har præget udviklingen, så har servitutten om grundstørrelsen forhindret, at der er udstykket i større omfang. Derfor ligger Aalborgs stateligste villaer stadig her, vest for Kong Christians Allé. Langs den østlige del af Klostermarken og de omkringliggende gadeudstykkedes noget mindre grunde, men stadig til villaer, og kvarteret er stadig et af de mest eftertragtede (og dyre) områder at bosætte sig i Aalborg

Et palæ rives ned
Abels villa, der hed ‘Poplerne’, findes ikke længere. Både Albert Abel og hustruen Antonie døde i 1960 med tre måneders mellemrum, og arvingerne satte derfor den store villa til salg. Gennem fem år forsøgte man at sælge villaen uden held. De strenge servitutter, der var pålagt ejendommen, krævede, at der skulle bo en familie i huset, og det måtte ikke anvendes til erhverv.

Indehaverne af de øvrige ejendomme i kvarteret ville ikke være med til at ophæve servitutterne, og det umuliggjorde et salg, da tiden i 1960’erne var løbet fra den herskabelige livsstil, hvor det var nødvendigt med tjenestefolk og gartner for at vedligehold ejendommen. En salgsannonce i Berlingske Tidende fra 1963 afspejler dette ved at søge en køber, ”der har den fornødne baggrund samt ønske og mulighed for at videreføre det grandiøse præg…”(annonce, 13. oktober 1963). Det vil sige en meget velhavende person. Det lykkedes ikke, og i 1965 blev der givet tilladelse til at nedrive den smukke, velholdte villa. Der kom således to nye villaer på grunden, stadig store og fine, men bedre tilpasset en ny tids krav.

Læs resten af juli-avisen her