• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Aalborg Symfoniorkester præsenterer nye program for sæsonen 2025-2026

Aalborg Symfoniorkester præsenterer nye program for sæsonen 2025-2026

I 2024 vandt den norske sopran Hedvig Haugerud Aalborg Symfoniorkesters store internationale Wagnersangerkonkurrence, og nu vender hun tilbage som den ene af to solister i Mahlers opstandelsessymfoni. Foto: Lars Horn

RedaktionenAf Redaktionen
25. april 2025

Aalborg Symfoniorkester er klar til at præsentere sin kommende sæson 2025-26 med et program indeholdende koncerter for både store og små, for de garvede koncertgængere og for de nye nysgerrige.

Seks koncerter med chefdirigent Joshua Weilerstein på podiet, flere koncerter med orkestrets egne musikere i solistrollen, jazzens kærlighedssange, musicalhits, operagalla og en koncert, der tager børn og voksne med ud blandt planeterne med astrofysiker Anja Andersen som vært. Klassisk musik er ikke kun for de få, og Aalborg Symfoniorkesters program for den kommende sæson viser i høj grad bredden i et symfoniorkesters arbejde.

De mange forskellige typer koncerter med alt fra musik fra videospil over den festlige promenadekoncert til en koncert, hvor klassiske værker udsættes for rytmer spillet på skraldespande og nedløbsrør tiltrækker hele tiden nye publikummer. Har man først mærket bruset af et stort orkester i Koncertsalen og får lyst til mere, så er der hjælp at hente i programmet. Flere koncerter er markeret med ikonet En god begynderkoncert. Det er tiltænkt som en hjælp til dem, der gerne vil opleve symfonisk musik, men ikke helt ved, hvor de skal begynde.

Som noget nyt præsenterer orkestret i den kommende sæson desuden symfoniske rundvisninger. Her kan publikum på en times rundvisning få et unikt kig bag kulisserne hos orkestret og høre mere om det arbejde, der går forud for en koncert. Efter rundvisning er der mulighed for at overvære noget af generalprøven på aftenens koncert.

Symfoniske koncerter
Kernen i orkestrets arbejde er de symfoniske torsdagskoncerter, og her venter hele 16 af slagsen i den kommende sæson. Seks af disse dirigeres af chefdirigent Joshua Weilerstein, mens de øvrige ti byder på internationale solister og dirigenter. Ved to af koncerterne er solisterne dog hentet i orkestrets egne rækker, nemlig i februar 2026, når Jonathan Clarke er solist i en nykomponeret trompetkoncert af walisiske Stephen McNeff, og allerede til oktober kan man se frem til at opleve Adam Wozniak som solist i Schumanns Cellokoncert i a-mol. Den koncert dirigeres af Aalborg Symfoniorkesters egen æresdirigent Michael Schønwandt, som udover cellokoncerten dirigerer et program af egne franske favoritter.

Desuden venter der solistpræstationer på blandt andet harpe og på cembalo, og ved en særlig koncert i oktober kommer det store koncertorgel i Koncertsalen i spil i flere værker. Ligeledes i oktober forener Aalborg og Aarhus Symfoniorkestre kræfterne for at spille Mahlers dramatiske 6. symfoni, og i april 2026 er der mere Mahler på programmet, når hans 2. symfoni – opstandelsessymfonien spilles og synges. Her kan man bl.a. glæde sig til genhør med den norske sopran Hedvig Haugerud, der vandt Aalborg Symfoniorkesters store internationale Wagnersangerkonkurrence i 2024.

Det’ for børn
Aalborg Symfoniorkester har koncerter for alle aldersgrupper, og i april 2026 tager orkestret børn og voksne med på et symfonisk eventyr ud i rummet til tonerne af Gustav Holsts Planeterne og med astrofysiker Anja Andersen som kompetent rejsefører, der fortæller om alt det spændende, der gemmer sig i universet. Oplev The Big Bang som en eksplosion af lyd og lys, mød rumsonden Juno på Jupiter, og svæv over Mars røde ørkner, lyder opfordringen. De populære BabySymfoni-arrangementer er igen at finde i programmet den kommende sæson, hvor orkestret tillige byder på BabyKoncerter. For de lidt større børn – dem mellem 3 og 6 år – venter der igen spændende koncerter under overskriften De små lytter, og i efterårsferien er der familieworkshops, hvor man kan fornøje sig med at spille på skrot.

Opera
For operafans venter der både en operagalla til august, og til november gæster Den Jyske Opera Musikkens Hus med Verdis kærlighedsfortælling La Traviata. Der er mere skønsang at hente i flere af sæsonens symfonikoncerter og til jul, når Händels Messias er på programmet. Ved nytårskoncerterne i januar 2026 er den svenske sopran Susanna Andersson solist, og hun deler scenen foran orkestret med skuespiller Henrik Kofoed.

Læs mere
Billetsalget til sæsonprogrammets koncerter åbner tirsdag den 13. maj – online og fra billetkontoret i Musikkens Hus. Læs mere på Aalborg Symfoniorkestrets hjemmeside.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv
Erhverv & Samfund

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv

14. april 2026
4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Næste
15 byer og 18 idrætter mødes til jubilæumsudgaven af Ungdomslegene

15 byer og 18 idrætter mødes til jubilæumsudgaven af Ungdomslegene

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.