• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Aalborg Symfoniorkester præsenterer sit nye program

Aalborg Symfoniorkester præsenterer sit nye program

Live podcast med et helt symfoniorkester, en god begynderkoncert med klassisk musik, du ikke vidste, du kendte og spændende værker af amerikanske komponister. Til august tiltræder Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent Joshua Weilerstein, og han har sat sit aftryk på symfoniorkestrets nye sæsonprogram, der netop er udkommet. Foto: Nicolas Cho Meier

RedaktionenAf Redaktionen
23. maj 2023

Aalborg Symfoniorkester er klar med et spændende og inspirerende program for den kommende sæson 2023-2024, hvor orkestret også kan fejre sin 80 års fødselsdag. Programmet byder på alt fra store klassikere over nye stjerner til store internationale solister og dirigenter – og ikke mindst en sæson, hvor vi hele seks gange får fornøjelsen af orkestrets nye, unge chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein, der tiltræder ved sæsonåbningskoncerten 31. august.

36-årige Joshua Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter.

I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister.

Med ham ved roret venter en sæson, hvor vi stifter bekendtskab med en masse spændende amerikansk musik – samtidig med, at de store klassikere også får behørig plads i programmet.

Blandt disse kan man se frem til to meget smukke og krævende klaverværker – krævende for de solister, der skal spille dem, og her har Aalborg Symfoniorkester hentet to internationale sværvægtere.

Pianisten Evgeny Kissin slog igennem som vidunderbarn i 1980’erne og er i dag en verdensstjerne. Til efteråret tager han på Europaturné med Rachmaninovs Klaverkoncert nr. 3 og gæster Aalborg – som det eneste sted i Danmark.

Der er internationale stjerner på programmet i Aalborg Symfoniorkesters nye sæsonprogram, der netop er udkommet. Pianisten Evgeny Kissin er én af dem. Han slog igennem som vidunderbarn i 1980’erne, og siden har han erobret alverdens koncertscener. Som det eneste sted i Danmark gæster han til november Aalborg på en Europaturné, hvor han spiller Rachmaninovs smukke og krævende Klaverkoncert nr. 3. Har man set filmen Shine, vil man genkende klaverkoncerten som den, David Helfgott kæmper med at spille for at gøre sin far stolt. Foto: Aalborg Symfoniorkester

Lige så udfordrende er Brahms Klaverkoncert nr. 2, og her er det den prisvindende pianist Jeremy Denk, publikum kan se frem til at opleve.

Gode begynderkoncerter

Som noget nyt har flere koncerter i programmet fået et lille label, der fortæller, at her er der tale om ”en god begynderkoncert”.

”Vi oplever til vores store glæde en stigende interesse for den klassiske musik, men samtidig også en vis tøven, fordi nogle publikummer er usikre på, hvor de skal begynde. Dem vil vi gerne hjælpe på vej,” forklarer Tecwyn Evans, der er kunstnerisk chef for Aalborg Symfoniorkester.

Blandt de gode begynderkoncerter er en koncert, der både byder på Beethovens Symfoni nr. 5 – Skæbnesymfonien, og Tjajkovskijs Violinkoncert, hvor vidunderbarnet Christian Li er solist. Han var ti, da han vandt en stor international violinkonkurrence, og 12 år gammel skrev han som den yngste nogensinde kontrakt med pladeselskabet Decca. Han er 16 år, når han gæster Aalborg til oktober.

Han var bare ti år, da han vandt en stor international violinkonkurrence, og 12 år gammel underskrev han sin første pladekontrakt. Når han gæster Aalborg Symfoniorkester og er solist i Tjajkovskijs Violinkoncert, er Christian Li fyldt 16 år. Den koncert betegner orkestret som en god begynderkoncert. Her kan man også høre Beethovens Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien – da-da-da-daaaam. Foto: Aalborg Symfoniorkester

Børn og unge

Aalborg Symfoniorkester har fortsat stor fokus på børn og unge, og det ses også i det nye program. Under overskriften De små lytter præsenteres en række arrangementer for børnefamilier, lige som dette års udsolgte nyskabelse, BabySymfoni, igen er på programmet.

Aalborg Symfoniorkester oplever, at flere og flere unge mennesker kommer til koncert, og derfor har man også valgt at fastholde en favorabel rabatordning for studerende og unge under 30 år, der kan købe en billet for bare 50 kroner til en lang række af de mere end 50 koncerter, der præsenteres i den 60 sider store sæsonbrochure.

Jubilæum og ny æresdirigent

I år kan Aalborg Symfoniorkester fejre sin 80 års fødselsdag, og det fremgår også af det nye sæsonprogram. Med i de seneste 45 år af orkestrets historie er Michael Schønwandt, som de seneste otte år har været 1. gæstedirigent.

Nu bliver han udnævnt til Aalborg Symfoniorkesters æresdirigent. Torsdag 7. marts næste år dirigerer han en koncert med blandt andet Hans Abrahamsens Let me tell you på programmet. Solisten i dette værk er sopranen Sofie Elkjær Jensen.

Live-præsentation af programmet

Programmet er spækket med spændende koncerter for store og små. Udover de symfoniske perler kan man også glæde sig til musik fra kendte computerspil, musik fra de største Hollywoodfilm, Händels Messias til jul, nytårskoncerter med Jens Jacob Tychsen – bedre kendt som Hr. Weyse fra Badehotellet – som vært og mange flere koncerter.

Torsdag 1. juni kan man for bare 100 kroner købe billet til en live-præsentation af den kommende sæson, hvor man både får information om musikken – og selvfølgelig hører skønne uddrag spillet af Aalborg Symfoniorkester. 

Billetsalg og onlinekatalog

Det nye 60 sider store sæsonprogram er online på www.aalborgsymfoni.dk nu.

Billetsalget åbner tirsdag 6. juni, men ønsker man at blive abonnent og få 40 pct. rabat på 13 udvalgte koncerter, er det allerede tirsdag 30. maj, man skal møde op i billetkontoret i Musikkens Hus.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Ejendom ved Kulturbroen solgt til lokal investeringsfamilie

6. maj 2026
Bevar lyden og minderne: Bang & Olufsen inviterer til Repair Days
Kultur & Aktiviteter

Bevar lyden og minderne: Bang & Olufsen inviterer til Repair Days

6. maj 2026
Klovneløbet vender tilbage til Østre Anlæg
Kultur & Aktiviteter

Klovneløbet vender tilbage til Østre Anlæg

4. maj 2026
Huset i Hasserisgade-direktør stopper
Kultur & Aktiviteter

Huset danner ramme om mangfoldig koncertrække

1. maj 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Kunsten inviterer til Store bededag

30. april 2026
Næste
Smag en symfonisk opbygget vinmenu ledsaget af Fusions luksuøse køkken

Smag en symfonisk opbygget vinmenu ledsaget af Fusions luksuøse køkken

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.