• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Nyheder

Advarer mod at bruge smartwatches i trafikken

Advarer mod at bruge smartwatches i trafikken
PressemeddelelseAf Pressemeddelelse
8. november 2022

Antallet af danskere, som ejer et smartwatch, er steget kraftigt de seneste år. I en ny kampagne advarer Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension mod, at man bruger sit smartwatch bag rattet.

De fleste har lært, at det er farligt og strafbart at bruge sin håndholdte mobil, når man kører. Nu advarer Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension om, at en ny, farlig tendens kan være på vej.

I takt med at flere og flere danskere ejer et smartwatch, er bekymringen, at det kan friste mange bilister til at tjekke og svare på sms´er, notifikationer og mails på deres smartwatch, mens de kører.

I 2016 var der 3 % af de 18-69-årige danskere, der ejede et smartwatch. Det tal er nu steget til 21 %, viser nye tal fra Indeks Danmark/Gallup Marketing.

– Hvis uret på armen vibrerer og giver lyd, hver gang man får en besked, kan det være svært at lade være med at læse beskeden. Men det kan være lige så risikabelt at klikke på sit smartwatch og læse sin besked, som hvis man sad med en håndholdt mobil. Derfor advarer vi i en ny kampagne mod at bruge smartwatches bag rattet, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Selv om et stort flertal af bilisterne mener, at det er uacceptabelt at være uopmærksom bag rattet, så viser Rådet for Sikker Trafiks årlige undersøgelser, at mange har svært ved at lade fx deres mobil være, når den ringer eller der kommer notifikationer og beskeder.

– Uopmærksomhed koster liv! Vi ved at uopmærksomhed eller manglende orientering bag rattet er medvirkende årsag til flere end 100 trafikdrab om året. Der er mange måder at blive distraheret på når man kører bil, og nye gadgets må ikke få tallet til at stige. Det skal være mere sikkert at køre bil, så vi – og bilerne – kan komme sikkert frem, fortæller Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.

Et vigtigt fokusområde
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har undersøgt en række voldsomme frontalkollisioner på landevejene. Undersøgelserne viser, at i en markant del af ulykkerne var det uopmærksomhed, som var medvirkende årsag til at ulykkerne skete.

I en af de dødsulykker, som Havarikommissionen undersøgte, mener man, at det var et smartwatch, der havde taget førerens opmærksomhed. 

– Uopmærksomhed er generelt et stort problem, som vi også ser i mange andre ulykker end frontalkollisioner, og det er uheldigt, at smartwatches nu kommer til som endnu en potentiel distraktor på den i forvejen lange liste over ting, der kan aflede førernes opmærksomhed og føre til ulykker, siger Rikke Rysgaard, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 

Det giver et klip i kørekortet, en bøde på 1.500 kroner og 500 kroner til Offerfonden, hvis man taster eller skriver på sit smartwatch fx for at læse eller skrive en besked, mens man kører bil.

VIDEO: Se den nye kampagnefilm her.

Så mange 18-69-årige ejer et smartwatch (kilde: Index Danmark/Gallup Marketing): 
•    Nordjylland: 23 %
•    Midtjylland: 20 %
•    Syddanmark: 21 %
•    Sjælland: 25 %
•    Hovedstaden: 21 %
•    Gennemsnit hele landet: 21 %

Ulykkestal per politikreds (kilde: Vejdirektoratet):
I 60 % af dødsulykkerne i trafikken er der uopmærksomhed eller manglende orientering involveret.
Dræbte personer i ulykker med uopmærksomhed og manglende orientering i perioden 2018-2020 per politikreds:  
•   Nordjylland: 36
•   Midt- og Vestjylland: 42  
•   Østjylland: 37
•   Sydøstjylland: 39 
•   Syd- og Sønderjylland: 33 
•   Fyn: 35
•   Sydsjælland og Lolland-Falster: 32 
•   Midt- og Vestsjælland: 22
•   Københavns Vestegn: 17
•   København og Bornholm: 16
•   Nordsjælland: 18
•   I alt: 327

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 

Relaterede Artikler

Håndskrevet opslag gav pote for fodboldpiger
Nyheder

Håndskrevet opslag gav pote for fodboldpiger

14. august 2026
Gestus Nord klar til nyt rekordforsøg for udsatte børn og unge
Kultur & Aktiviteter

Gestus Nord klar til nyt rekordforsøg for udsatte børn og unge

13. august 2026
Aalborg Kommune frifundet i sag om Spritten-projekt
Erhverv & Samfund

Aalborg Kommune frifundet i sag om Spritten-projekt

12. august 2026
Et år med medlemsfremgang og lokale initiativer
Erhverv & Samfund

Et år med medlemsfremgang og lokale initiativer

11. august 2026
Aalborg Forsyning undersøger fremtiden for bygas
By & Bolig

Aalborg Forsyning undersøger fremtiden for bygas

10. august 2026
Næste
Ny fartgrænse på flere veje i Aalborg: Hasserisvej sænkes til 50km/t-zone

Ny fartgrænse på flere veje i Aalborg: Hasserisvej sænkes til 50km/t-zone

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.