• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Advokatens klumme: Udbetaling af ATP og pensioner ved dødsfald

Advokatens klumme: Når bobestyreren træder til

Tommy Olesen har over 20 års erfaring som advokat i Aalborg og er godt rustet til at dele sin viden om juridiske emner med Hasserisavis.dk’s læsere.

RedaktionenAf Redaktionen
15. marts 2025

Af Tommy Olesen, advokat og partner
Haugaard | Braad Advokatpartnerselskab


Rækken af pensioner kan synes som en jungle: lovbaserede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Når vi skal herfra, er fordeling af formue ofte genstand for spørgsmål, tvivl og krav om stillingtagen – og her er pensionsmidler ingen undtagelse. Reglerne kan være komplekse, og der kan være mange ting at forholde sig til. For hvem får egentlig udbetalingerne fra din pension, når du dør? Et af de centrale aspekter handler om, hvordan ATP og øvrige pensioner udbetales, samt hvordan separation og arveregler spiller ind i den henseende. Dette vil blive gennemgået nedenfor.

Hvad sker der med din pension?
Alt efter hvilken pensionsordning, der er tale om, varierer reglerne for, hvad der gør sig gældende ved dødsfald. Retten til de lovbaserede, offentlige pensioner, for eksempel folkepension og førtidspension, bortfalder ved død, hvorfor pårørende ikke får del i heri. Der kan dog blive tale om efterlevelsespension.

For så vidt angår arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner afhænger udfaldet af pensionsordningens indhold og vilkår. Disse pensioner indeholder typisk forsikringer, som kan komme til udbetaling for dine efterladte, hvis du dør inden, at du er begyndt at få din pension udbetalt. Her vil udgangspunktet være, at udbetalingen sker til dine ”nærmeste pårørende”, medmindre du aktivt har indsat en eller flere begunstigede. Dette betyder også, at en livrentepension normalt ikke kaster noget af sig til dine efterladte, hvorimod en restsum på en ratepension vil gå til dine nærmeste pårørende eller en begunstiget.

”Nærmeste pårørende”
Den personkreds, der anses som dine ”nærmeste pårørende”, når du dør, er lovreguleret og beskrevet i prioriteret rækkefølge. Det vil sige, at hvis du er gift, eller har en registreret partner, vil denne være at anse som din nærmeste pårørende. Dernæst kommer en eventuel samlever, såfremt nærmere betingelser er opfyldt, og herefter kommer dine livsarvinger. Har du hverken ægtefælle, registreret partner, samlever eller livsarvinger, vil de arvinger, du har indsat i dit testamente, være dine nærmeste pårørende. I mangel af testamente vil det være dine arvinger efter arveloven.

Er din pensionsordning fra før januar 2008, skal du være ekstra vågen, idet samlevere før dette tidspunkt ikke var omfattet af standardbegunstigelsen. Her kræves derfor, at en eventuel samlever indsættes som begunstiget i policen.

ATP Livslang Pension
ATP Livslang Pension er en obligatorisk ordning, som majoriteten af danskere indbetaler til. I tilfælde af dødsfald kan pensionen ikke overgå til andre, men der kan efter omstændighederne ske udbetaling af et engangsbeløb.

Engangsbeløbet
Engangsbeløbets størrelse afhænger først og fremmest af, om du begyndte at indbetale til ATP før eller efter 1. januar 2002. Har du indbetalt før den 1. januar 2002, beror beløbets størrelse på din alder og summen af indbetalinger. Ved indbetalinger efter skæringsdatoen har din ægtefælle eller registrerede samlever efter nærmere betingelser ret til et engangsbeløb på 75.000 kroner, som falder med 15.000 kroner hvert år, fra året efter din folkepensionsalder. Vær opmærksom på, at der skal betales en afgift til staten på 40 % af engangsbeløbet.

Retten til engangsbeløbet
Ved separation og skilsmisse er det uomtvistelige udgangspunkt, at arveretten fortabes. Vedrørende ATP Livslang Pension er det imidlertid væsentligt at foretage en sondring mellem separeret og skilt.

Både en på dødstidspunktet nuværende ægtefælle og en separeret ægtefælle har nemlig adgang til at få udbetalt engangsbeløbet, hvorimod en fraskilt ikke har. Dette gælder uanset, at en frasepareret ægtefælle ikke har arveret i boet. Pengene kan ikke fordeles til livsarvingerne, hvis der allerede er en berettiget ægtefælle, hvilket sikrer, at ingen bliver „snydt” i processen.

Det er i forlængelse heraf relevant at bide mærke i, at det ved ATP ikke er muligt at indsætte en begunstiget. Desuden finder udbetalingen automatisk sted og normalt inden for tre uger efter dødsfaldet. Din efterladte ægtefælle behøver derfor ikke at foretage sig noget.

Afsluttende bemærkninger
Som nævnt og illustreret ovenfor kan reglerne omkring udbetaling af pensioner og ATP ved dødsfald være komplicerede. Der er flere væsentlige detaljer at holde sig for øje, herunder at der må sondres mellem offentlige og individuelle pensioner, hvem dine nærmeste pårørende er, samt at separation betyder bortfald af arveretten, men ikke af retten til engangsbeløb efter ATP.

Reglerne om udbetaling af pensioner ved dødsfald er designet til at beskytte nærmeste pårørende, men kan efter omstændighederne føre til uhensigtsmæssige resultater, hvis der ikke er taget højde for din private situation. For at sikre en smidig proces og for at undgå juridiske komplikationer er det afgørende løbende at holde pensionsaftaler og begunstigelsesbestemmelser opdaterede.

Læs resten af martsudgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank
Erhverv & Samfund

Spar Nord og Nykredit fusionerer til foreningsejet bank

11. april 2026
Mørklagte stier skaber utryghed
By & Bolig

Mørklagte stier skaber utryghed

10. april 2026
Næste
Træer skal fældes for nyt lyskryds: Ny plan tager form

Lyskrydsprojekt: Afklaring af træfældning og cykelsti forsinker fremdriften

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.