• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Albertes iværksætterrejse i en ukendt branche

Albertes iværksætterrejse i en ukendt branche

Alberte Jørgensen foran en af i alt seks firmabiler, som bruges ved både privat-, erhvervs- og flytterengøring. Foto: Matias Kirstein Petersen

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
7. januar 2025

I 2020 begav den dengang bare 21-årige Alberte Jørgensen fra Hasseris sig ud på en iværksætterrejse i en helt ukendt branche, da hun stiftede rengøringsfirmaet, Rent Nu. Siden da er virksomheden vokset betydeligt, og i dag har Alberte mere end 20 ansatte.

Det lå ikke i kortene, at Alberte Jørgensen skulle være iværksætter og virksomhedsejer – og da slet ikke i rengøringsfaget. Men nogle gange tager livet en forunderlig drejning, og i dag driver 25-årige Alberte fra Hasseris sit eget rengøringsfirma, Rent Nu, der tilbyder både privat-, erhvervs- og flytterengøring i hele Nordjylland.

Svær gymnasietid
I gymnasietiden troede Alberte dog, at hun skulle gå den slagne vej og videreuddanne sig på universitet, ligesom det var tilfældet for mange af hendes klassekammerater. Men i løbet af årene på HHX finder Alberte ud af, at hun er ordblind. Og denne kendsgerning satte en masse tanker i gang i forhold til fremtiden.

”I gymnasiet brugte jeg utrolig meget tid på at læse og havde ikke noget imod at lave lektier. Jeg var nok det, som man betegner som en 12-talspige, hvilket er lidt skørt, da jeg aldrig fik 12,” siger Alberte med et stort smil og fortsætter:

”Jeg satte virkelig pris på at lære, men min ordblindhed gjorde det svært at følge med i undervisningen, især når det kom til at skrive længere opgaver, som krævede meget mere tid og energi. Efter at være blevet udredt begyndte jeg derfor at tænke i andre baner.”

I stedet for at søge ind på universitetet lige efter gymnasiet valgte Alberte at rejse til München i Sydtyskland, hvor hun både nåede at tage en kontorassistentuddannelse og få erhvervserfaring hos Intel. Men da coronapandemien lukkede grænserne, måtte hun hurtigt vende snuden hjemad, hvor hun blev konfronteret med et lukket Danmark.

”At landet lukkede ned, satte en stopper for min plan om at holde et fedt sabbatår, hvor jeg ikke mindst gerne ville have været ude at rejse en masse og opleve verden. Pludselig skulle jeg altså igen til at finde ud af, hvad der i stedet skulle ske, og det var ret frustrerende.”

Et markant vendepunkt
I stedet for at lade sig slå ud af kurs, begyndte Alberte at overveje, hvordan hun kunne bruge sin tid på en fornuftig måde i et coronapræget sabbatår, hvor mulighederne var begrænsede. Hun blev genansat i sit tidligere job, men en samtale med sin storebror viste sig at blive et markant vendepunkt for Alberte.

”Min bror, der på det tidspunkt allerede var iværksætter med eget flyttefirma, foreslog mig at starte mit eget rengøringsfirma med argumentet om, at alle jo skal have gjort rent, og hans forslag satte virkelig tankerne i gang. Jeg havde gået lidt med tanken om at blive selvstændig i et eller andet omfang, mens hans opmuntring gav mig virkelig modet og lysten til at prøve kræfter med det.”

Blod på tanden
Efterfølgende gav Alberte sig i kast med en lang række AMU-kurser i rengøring, og for Alberte, der aldrig tidligere havde arbejdet med rengøring, var det en øjenåbner at lære om rengøringskemi og materialekendskab.

”Mens jeg tog kurserne, blev jeg klar over, at rengøring ikke kun handler om at tørre overflader af og skrubbe gulve, men også om at forstå kemi, materialer og arbejdsmetoder, som gør en betydelig forskel for resultatet. Jeg fik virkelig respekt for rengøringsfaget, og jeg er sikker på, at de mange timers benarbejde har været godt givet ud, da det også bare gav masser af blod på tanden.”

Ligesom Alberte ikke var bekendt med de mange aspekter ved rengøringsfaget, havde hun heller ikke forestillet sig, at et fritidsprojekt, der i starten primært blev kørt sideløbende med arbejdet i Eventyrsport, skulle blive en succesfuld forretning.

”Jeg havde aldrig troet, at mit lille projekt skulle vokse sig så stort og ende med at blive min primære beskæftigelse. Og endnu vildere er det, at jeg har fået muligheden for at ansætte nu over 20 virkelig dygtige medarbejdere, hvoraf ni i dag er på fuld tid, ligesom vi råder over seks firmabiler.”

Jonglering af mange roller
Trods en imponerende vækst jonglerer Alberte fortsat rigtig mange roller i Rent Nu – lige fra bogføring og bestilling af varer til kundeservice, og for nu har hun det egentlig fint med det. Dog er alle roller ikke lige sjove at varetage, og særligt det at skulle være chef for nogen har Alberte haft svært ved at finde sig til rette i.

”Det første lange stykke tid syntes jeg, at det var helt vildt svært at skulle iføre sig chefkasketten og konfrontere en medarbejder, hvoraf nogle er over 25 år ældre end mig selv, hvis der var noget, som ikke spillede. Jeg kunne få helt en knude i maven over det – også når jeg skulle sætte foden i jorden over for kunder, der så deres snit til at bede om meget billig eller gratis arbejdskraft. Men ligesom med så meget andet på den her rejse har jeg lært at navigere i chefrolle, og fra hver dag, der går, bliver jeg da også mere tryg i den,” lyder det grinende fra den unge iværksætter.

Fokus på vækst
Alberte Jørgensen ved, at succes ikke kommer af sig selv, og hun er et glimrende eksempel på, hvor langt man kan komme med et stort gåpåmod og en høj arbejdsmoral – selv når det betyder lange arbejdsdage fra tidlig morgen til sen aften og minimalt med ferie. Og i 2025 kommer Alberte heller ikke til at hvile på laurbærrene.

“Rent Nu skal fortsætte sin vækst, og jeg håber at kunne ansætte min første administrative medarbejder, som skal hjælpe mig med den daglige drift på kontoret. Derudover har vi netop investeret i en drone til vinduesvask, primært langs havnefronten, som forhåbentlig kan tages i brug allerede i starten af året.”

Læs resten af januarudgaven i vores arkiv.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed
By & Bolig

Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed

3. marts 2026
Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Næste
Hvad skal der ske efter 9./10. klasse? Få overblik til Åbent Hus

Hvad skal der ske efter 9./10. klasse? Få overblik til Åbent Hus

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.