Mange tusinde tons asbestholdig eternit ligger nedgravet i Mølholm og ved Dall i det tracé hvor Egholmforbindelsen er planlagt. Ifølge den uafhængige tænketank Geohav er denne forurening i omfang sammenlignelig med Cheminovas forurening ved Harboøre Tange – en forurening, der betragtes som én af de værste i Danmark.
Fra tid til anden er der dukket historier op om borgere, der ved selvsyn har konstateret, at der ligger synligt eternitaffald i strandkanten og i det bagvedliggende engområde ved Mølholm.
Årsagen er, at Dansk Eternitfabrik i en årrække havde tilladelse fra Aalborg Kommune til at deponere eternitaffald på området.
Deponeringen blev igangsat i 1977, uden at området var inddæmmet imod Limfjorden, og uden at der var anlagt bundmembran, hvorfor en ukendt mængde asbest er blevet udvasket i fjorden og er sivet ned til grundvandet. Hertil kommer, at der også er konstateret et kviksølvniveau over det tilladte.
I 1979 gav Nordjyllands Amtskommune tilladelse til opfyldning af en grusgrav i Dall, idet Dansk Eternitfabrik havde ansøgt om yderligere deponeringsmuligheder, fordi deponierne ved Mølholm var fyldt. Tilladelsen blev givet, og grusgraven blev fyldt med asbestholdig eternit, uden at der var anlagt en membran til forhindring af nedsivning til grundvandet.
Låg på asbestforureningen
Med planen om at anlægge en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg og over Egholm, er de beskrevne deponier igen kommet ind i billedet. Både deponierne ved Mølholm og ved Dall ligger nemlig i det tracé, hvor linjeføringen er planlagt.
Såvel myndigheder som politikere synes dog helst at ville undgå at tale om sagen, formentlig af frygt for at skulle forholde sig til et problem, som man ikke bare kan løse med et fingerknips, eller måske ovenikøbet at skulle erkende, at den planlagte linjeføring af den 3. Limfjordsforbindelse må skrottes.
‘Potentielt opfyldt med affald’,
I VVM-rapporten fra 2021, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside, omtales asbestforureningen overhovedet ikke. Ønsker man yderligere oplysninger om de miljømæssige påvirkninger af en Egholmforbindelse, henvises man til en Miljøkonsekvensrapport på 511 sider plus bilag.
På side 455 findes et afsnit om ‘Forurenet jord’, hvor man oplyser, at man på basis af JAR (Jordforureningslovens Areal Register) har indhentet oplysninger om områder, hvor der enten findes viden om forurening, eller områder ‘der kan have medført forurening’.
Desuden har man baseret undersøgelsen på flyfotos, men man har ikke indhentet oplysninger fra hverken Aalborg Kommune eller Region Nordjylland. I en tabeloversigt er der for de enkelte områder angivet hvilken form for forurening, der er tale om, eller rettere muligvis tale om, for alle fyldpladser er karakteriseret som ‘Potentielt opfyldt med affald’, og kun for to områder er der angivet ’Potentielt opfyldt med affald/asbest’.
Det drejer sig om område 108 og 109, der er beliggende ved Nørholmudfletningen og ved Limfjordskysten, hvor tunnelen til Egholm skal etableres.
Borgere gør kommunen opmærksom
Hasserisavis.dk har kontaktet tænketanken Geohav for at høre, om de kan bidrage med yderligere oplysninger om ‘den potentielle’ forurening med asbest.
Geohav har gennem ansøgninger om aktindsigter og ved søgninger i bl.a. Rigsarkivet fremskaffet oplysninger om sagen. I den forbindelse har Geohav desuden afdækket, at ingen myndighed har søgt oplysninger i arkiverne.
Aalborg Kommune har således ikke medvirket til at afdække forureningen ifm. de VVM-rapporter, som Aalborg Kommune har været med til at finansiere.
Først i 2020, da borgere henvender sig til pressen med oplysninger, om at de har fundet eternitrester ved Mølholm og i strandkanten, reagerer kommunen ved i 2021 at få udarbejdet en rapport af rådgivningsfirmaet WSP, efter at kommunens Miljøafdeling havde konstateret synligt eternitaffald i området, og en del af området var blevet afspærret for publikum.
Af det notat, som WSP har udarbejdet fremgår, at: “Der på området Mølholm beliggende vest for Aalborg By og sydvest for Renseanlæg Vest er foretaget etablering af et asbestdeponi i perioden 1976 -1988. De opfyldte arealer udgør knap 70.000 m2 eller ca. 7 ha. Man har sammen med kommunen besigtiget området, men egentlige undersøgelser er ikke blevet foretaget, ligesom der ikke er foretaget nogen beregning af den samlede mængde eternitaffald i området.”
Konklusionen er, at: “Kommunen bør sikre området ved at tildække synlige forekomster af eternit. Skal der graves i området, skal gældende regler for håndtering af asbestholdigt materiale overholdes.”
Med åløb til byen
Geohav oplyser, at man er ved at undersøge, om der også udenfor de deponier, som Aalborg Kommune har erkendt eksistensen af, findes andre deponier, f.eks. omkring Nørredyb nord for Egholm.
Desuden oplyser Geohav, at der i det deponi, der findes ved Dall er deponeret ca. 90.000 tons eternitaffald. Det interessante ved dette deponi er, at man i den seneste opdatering af VVM-rapporten i 2021 har forlagt Østerå, så den vil blive ført direkte igennem deponiet. Derved vil der kunne ske udvaskning af asbest i åløbet, som føres ind gennem byen, hvor åløbet er genåbnet ved bebyggelsen på det tidligere godsbaneterræn og gennem Karolinelund, hvor det løber tæt på en børnehave.
Stemt ned af byrådet
Aalborg Kommune har tilsyneladende ikke forholdt sig til denne problemstilling. Vi har spurgt den ansvarlige for miljøområdet i Aalborg Kommune Miljørådmand Per Clausen (EL) hvordan han stiller sig i sagen.
I en mail svarer han:
“Jeg har ved flere lejligheder påpeget, at man bør undersøge konsekvenserne af asbestforureningen, før man igangsætter etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse i dette område, men de gange jeg har taget problemstillingen op i forbindelse med høringssvar fra Aalborg Kommune, er det blevet stemt ned i Byrådet.” Han fortsætter: “Det klogeste ville nok være at lade det ligge, og dække det ordentligt til, der hvor det ikke er sket”.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
