• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Sport & Sundhed

Behandling uden diagnosebegrænsninger

Behandling uden diagnosebegrænsninger

Charlotte viser iltapparatet og behandlingsstolen, hvor en behandling varer 30-40 minutter. Patienten lægger sig ned, får en iltmaske på og slapper af, mens maskinen og kroppen klarer resten. Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
23. februar 2024

I Hasseris Bymidte findes en klinik – en ny sundhedsaktør – der kan være svaret på frustrationen for dem, der befinder sig i sundhedssystemets ingenmandsland.

Hasserisavis.dk besøger SANA Hypoxisk Terapi i Hasseris Bymidte, med fysioterapeut Charlotte Rose Blomkvist ansat. Hun fortæller, at SANA har eksisteret i fire år med en ny banebrydende behandlingsmetode, der hjælper kroppen til at kunne regenerere sig selv.

Det kan være løsningen for dem, der kæmper med lange udredningsforløb og usikkerhed om deres diagnose, da SANAs behandling har vist sig at være en vej til bedre livskvalitet og helbred generelt.

“Vi behandler mennesker med operationsskader, overbelastningsskader og med senfølger efter covid-19, kræftbehandlinger og hjernerystelser. Vi har en helt anden tilgang end den traditionelle diagnoseafhængige behandling, hvor man ofte står i ingenmandsland, hvis man ikke passer ind i en bestemt kasse,” forklarer Charlotte.

Firbenets hale

Inspirationen til SANA’s behandlingsmetode, kaldet hypoxisk terapi, stammer fra dyreverdenen, hvor forskningen, der begyndte på Aarhus Universitetshospital, fokuserede på at udforske, hvordan mennesker kunne styrke deres regenererende evner og mindske risikoen for infektioner og komplikationer i forbindelse med operationer.

”Vi kender det jo fra firbenene; hvis et rovdyr tager fat i dens hale, kaster de den af sig og vokser en ny,” siger Charlotte, og forklarer at man fandt frem til, at det var tolerancen for lav ilt, som er afgørende for, at dyr er i stand til at hele sig selv.

Celleboost

I dag har det vist sig, at behandlingsmetoden kan hjælpe i mange flere tilfælde end blot i forbindelse med operationer. For hypoxisk terapi går ganske enkelt ud på at sætte kroppens egne celler i gang ved at manipulere iltniveauet i kroppen.

Charlotte forklarer, at man sænker mængden af ilt i indåndingsluften i kontrollerede intervaller, og at det lave iltniveau påvirker stagnerede celler i kroppen, så deres ”energifabrikker” bliver aktiveret og begynder at danne molekyler igen. På den måde kan man styrke sin egen regenererende evne.

”Når vi bliver syge, sørger kroppen som regel for, at vi bliver raske igen. Men nogle gange er kroppen ikke selv i stand til det, og af uvisse årsager er regenereringen gået i stå. Det ses fx ved folk med senfølger efter covid-19, hjernerystelser eller ved tidligere kræftpatienter. Det, vores behandling kan, er at skubbe til den mekanisme,” siger Charlotte og forsætter:

“Vi booster din egen krop til at regenerere sig selv – uden medicin. Og alt, der potentielt kan repareres af kroppen selv, kan vores behandling hjælpe med.”

Uafhængig af diagnoser

Charlotte forklarer, at hypoxisk terapi kan være svaret for de mennesker, der er endt i sundhedssystemets ingenmandsland.

“Mange gennemlever langvarige udredningsforløb præget af ventetider og usikkerhed om den præcise diagnose. Desværre ender nogle i en situation, hvor de blot skal lære at acceptere og leve med deres tilstand – en besked, der sjældent er tilfredsstillende. Her appellerer vores behandling også til dem, der frustreret tænker, om man bare kunne gøre noget selv,” siger hun og fortsætter:

“For os er betyder det ikke nødvendigvis noget, om årsagen til symptomerne er den ene eller den anden, for navnet på diagnosen er jo ikke vigtig, hvis man kan behandle – helt naturligt og uden medicin – nemt, så man kan ændre på tilstanden.”

Bedre livskvalitet

Charlotte pointerer også, at man heller ikke behøver besøge forskellige læger med forskellige symptomer, for hos SANA kan det hele klares med én og samme behandlingsform.

Dog kan behandlingen selvfølgelig ikke fjerne alle sygdomme, forklarer hun, men den kan her løfte grundniveauet og lette symptomer, så man kan leve bedre med sin sygdom. Og hvis kroppen ikke har skader, inaktive celler, inflammation eller andre lidelser at skulle bekæmpe, kan behandlingen også medvirke til en generel bedre livskvalitet.

”Mange fortsætter hos os efter at have fået løst en patientbehandlingsproblematik, fordi der er så mange heldige bivirkninger ved behandlingen herunder forbedret nattesøvn, stærkere immunsystem og mere energi,” siger Charlotte og tilføjer, at mange professionelle cykelryttere allerede har fået øjnene op for hypoxisk terapi, da behandlingen også kan booste performanceevnen og medvirke til en forbedret restitution.

Rivende udvikling

Virksomheden har på fire år fået etableret fem klinikker i Danmark, hvoraf den i Hasseris har eksisteret i omkring 2,5 år. SANA er rivende udvikling, og Charlotte fortæller:

“Vi har både fået aftaler med pensionskasser og forsikringsselskaber, og vi ser allerede store virksomheder tilbyde behandlingen til deres medarbejdere for at opretholde et højt niveau af helbred og livskvalitet.”

Charlotte Rose Blomkvist, der begyndte hos SANA for omkring et år siden efter en karriere både inden for det offentlige og som selvstændig fysioterapeut, forklarer, at hun hoppede med på SANAs rejse for at følge udviklingen.

”Jeg var virkelig glad for mit arbejde i det offentlige, men jeg savnede samtidigt, at der var mere plads til udvikling, som ofte bliver ædt i driften i et offentligt organ. SANA tiltalte mig, fordi vi har et solidt fundament, hvor vi stadig udvikler på potentialet for behandlingen. Det er spændende at være med på den rejse,” siger Charlotte, der er tilknyttet klinikkerne i Århus og Aalborg/Hasseris.

Læs hele avisen her.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Ny sponsoraftale mellem Hasseris Grundejerforening og Aalborg KFUM-klubberne
Nyheder

Ny sponsoraftale mellem Hasseris Grundejerforening og Aalborg KFUM-klubberne

9. april 2026
Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse
Nyheder

Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse

1. marts 2026
Næste
Hasserisaften: USA ved en korsvej

Hasserisaften: USA ved en korsvej

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.