Bobler i aktier og champagne – hvad byder 2026 på?

Hvad har champagne og aktier til fælles? Begge kan lave bobler – og bobler kan briste. Spørgsmålet er, om 2026 byder på fest eller tømmermænd?

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus – guden med to ansigter, der spejler både fremad og bagud – og symboliserer overgange, begyndelser og slutninger. Det udgangspunkt minder om investeringschefens personlige lommefilosofi: Før man kan sige noget begavet om fremtiden, må man tage udgangspunkt i det aktuelle fundament – og det er, at verdens største økonomi også i 2026 er under ledelse af Trump-administrationen.

”2025 blev et flot aktieår på overfladen. Verdens mest fulgte aktieindeks, S&P 500, gav cirka 20 % i afkast i Trumps første regeringsår og ligger på all time high. Men indtjeningen steg kun med 12 %, og amerikanske aktier koster nu 22-23 gange indtjeningen, hvor det historiske niveau plejer at ligge omkring 16-18”, lyder det fra Henrik Holst Petersen, investeringschef i Ringkjøbing Landbobank.

Ifølge Henrik Holst Petersen har de nuværende kurser i høj grad taget forskud på fremtidige indtjeningsstigninger – og bygger i høj grad på forventninger om fremtidige resultater.

”Danske investorer har kun opnået cirka 5 % i afkast, primært på grund af dollarens dybe fald på 14 % fra top til bund i løbet af året. Oven i det sløje afkast faldt de amerikanske aktier i foråret med 24 % efter Trumps introduktion af nye toldsatser i april. Meget bedre har det ikke været, hvis man har investeret i det danske OMX C25-indeks, som kun har givet godt 4 % i afkast.”

Fra Big Tech til centralbank
Temaerne fra 2025 fortsætter: Trumps politiske linje, pres på centralbanken for lavere renter og håbet om indtjeningsmiraklet fra kunstig intelligens (A.I.).

”De fem største teknologiselskaber fylder en tredjedel af S&P 500. De leverer astronomisk indtjening og investerer massivt i datacentre og A.I., men der begynder at opstå bekymring om, at indtjeningen fra investeringerne reelt vil materialisere sig.”

Uden for Big Tech er USA mindre robust, hvor jobskabelsen falder, og de privates rådighedsbeløb presses.

”Præsident Trump og finansminister Bessent vil dog ikke tillade recession forud for midtvejsvalget, og for at sikre dette erstattes centralbankchefen i foråret af en mere lydhør person, og der spekuleres endda i, at en check på USD 2.000 sendes til alle amerikanere. Disse tiltag kommer med en regning i form af fortsat pres på dollaren, som må forventes at fortsætte i 2026.”

Siden rentemødet i september har centralbanken sænket renten tre gange med 0,25 %, men den lange 10-årige rente steg samtidig med 0,2 %. Ifølge Henrik Holst Petersen indikerer dette markedets forventninger om tiltagende inflation. De forhøjede toldsatser har vist sig ikke at være helt så inflationsskabende som først frygtet, blandt andet fordi løninflationen aftager som følge af den hårde emigrationspolitik og A.I., der bidrager til lavere lønforhandlingsstyrke.

Europa og vækstøkonomier
Uden for USA ser tingene anderledes ud. Europa er prisfastsat mere realistisk, og massive økonomiske stimuli fra EU og især Tyskland, svarende til 800 milliarder euro over de kommende år, understøtter investeringer i forsvar, infrastruktur og grøn energi.

”Europa står samtidig mere frit i verdenshandlen end USA, og derfor har Europa størst potentiale til at overraske positivt.”

Henrik Holst Petersen forklarer videre, at vækstøkonomier i Latinamerika og især Asien også ser positive ud. Handelsaftaler med USA og fortsat høj vækst i lande som Indien, Indonesien og Taiwan bidrager til optimismen. Kina kæmper dog med lavere vækst på 4-5 % og satser massivt på højteknologisk innovation for at sikre fremtidig vækst.

”Inflationen i Europa er under kontrol, men hverken den eller vækst er lave nok til at udløse rentenedsættelser, ej heller fra den danske nationalbank. Boligejere med F-kortlån eller lignende kan fortsat nyde godt af stabile renter. Samtidig kan større udbud af obligationer fra tyske hjælpepakker og hollandsk pensionsreform presse de lange renter en smule op.”

Konklusion: Positive udsving, men med risici
Henrik Holst Petersen tror, at 2026 med stor sandsynlighed bliver et år med markante udsving, men hovedscenariet er stadig positive aktieafkast.

”I USA er aktier bekymrende dyrt prisfastsat, vækstsignalerne er til den bløde side, og bekymringer om midtvejsvalget kan give usikkerhed i sommer- og efterårsmånederne. A.I. kan blive redningen, hvis indtjeningsløftet realiseres – men en katastrofe, hvis det udebliver med massive nedskrivninger til følge.”

Omvendt kan Europa, understøttet af investeringer i forsvar, infrastruktur og grøn energi, vise sig som den mest solide havn, især Danmark, som har udsigt til stabil vækst og mere fair prisfastsættelse.

På obligationssiden anbefaler Henrik Holst Petersen høj kreditkvalitet med varigheder under 4–5 år og supplering med emerging markets-obligationer i hård valuta.

”Indtil videre satser jeg på, at boblerne bliver i champagneglasset”, slutter investeringschefen.

Læs resten af januar-avisen her