Byggesag på Hasserishøj trækker ud

En sag om ombygning af en villa på Hasserishøj 8 er endt med en nedrivning og planer om et nybyggeri, som forvaltningen har afvist, fordi byggeriet ikke overholder lokalplanen.

I 2022 købte Mie Hedeman og Søren Grønborg villaen på Hasserishøj 8 for 13,5 millioner kroner af dødsboet efter Maria Gram, der var kendt for sin tøjbutik i Gravensgade.

Delvis nedrivning påbegyndt inden godkendelse
De nye ejere ønskede at foretage en større ombygning af villaen. Mens sagen blev behandlet i forvaltningen, gik ejerne i gang med at rive mure ned og fjerne vinduer.

Plan for ombygning sendt i høring
Der blev gennemført en partshøring af fire naboer, alene fordi byggeriet ville overskride det såkaldte skrå højdegrænseplan ét enkelt sted. Imidlertid blev der indsendt en række indsigelser mod byggeplanen vedrørende mulige indbliksgener, ligesom man var bekymret for, at en større udgravning til garage ville skabe gener. Endelig gjorde en nabo opmærksom på, at der på grunden lå en tidligere swimmingpool, som skulle fjernes, og som derfor risikerede at skabe skader på nabohusene.

Klager over en de facto-nedrivning
Imidlertid var det den delvise nedrivning af huset, som gav anledning til ballade. På et tidspunkt henvendte en nabo sig til Hasseris Grundejerforening for at høre deres holdning til sagen. Grundejerforeningen var ikke i tvivl og fremsendte en klage over, at ombygningen måtte betragtes som en de facto-nedrivning. Det fik forvaltningen til at besigtige huset. Man var enig i vurderingen og beordrede straks et byggestop. Ejeren beklagede, at der ved et uheld var væltet en mur af det oprindelige hus, og at dette var årsagen til, at nedrivningen blev så omfattende.

Kommunen giver nedrivningstilladelse
Ejerne måtte derfor søge om en nedrivningstilladelse for ejendommen. Den tilladelse fik de, hvorefter de kunne udarbejde et projekt for et nybyggeri, som de efterfølgende skulle søge tilladelse til.

Tinglyst servitut spøger i sagen
Flere af de øvrige naboer klagede også over sagen og gjorde opmærksom på, at der på ejendommen er tinglyst en servitut, der omfatter syv andre naboejendomme. Servitutten er indskrevet i lokalplanen, men forvaltningen nægter at forholde sig til den med henvisning til, at der er tale om en privatretlig servitut. Servitutten skal blandt andet sikre, at udsigten fra den enkelte ejendom ikke forsvinder som følge af, at en nabo bygger sit hus højere. For naboen i nummer 11 vil selv en minimal forhøjelse af nummer 8 fjerne deres udsigt. Da den oprindelige plan for ombygningen ville betyde en forhøjelse af huset på 30 centimeter, protesterede ejerne af nummer 11, men blev afvist – på trods af, at der foreligger en landsretsdom fra et tidligere byggeri på nummer 9, hvor ejeren blev dømt til at opføre sin ejendom med fladt tag, så ejeren af nummer 11 ikke mistede udsigten.

For at gøre sagen endnu mere kompliceret har det vist sig, at der også findes en servitut tinglyst på nummer 8, som skulle sikre ejeren af nummer 10 mulighed for at bevare deres udsigt. Denne servitut har hidtil været ukendt for de øvrige ejere.

Nybygningsprojekt afvist
Ejerne af nummer 8 udarbejdede herefter et nybygningsprojekt, som blev indsendt til forvaltningen. Efter sagsbehandling blev projektet afvist med henvisning til, at det på en række punkter var i strid med den gældende lokalplan.

Irriteret over sagsforløbet og vil afvente ny plan
Sagen står derfor nu stille. Vi har kontaktet Søren Grønborg for at høre, hvad hans plan er. Han oplyser, at de er gået i venteposition, blandt andet fordi de endnu ikke har solgt deres nuværende ejendom. Samtidig giver han udtryk for irritation over sagens forløb. Han påpeger blandt andet, at det tidligere hus var kategoriseret som modernistisk, og at en ombygning derfor skulle overholde lokalplanens bestemmelser for denne hustype. Efter nedrivningen er det derimod tilladt at opføre et hus uden en fastlagt stilart, hvilket betyder, at han i princippet kan bygge stort set frit, uden hensyn til stilarten på de omkringliggende huse.

Ifølge Søren Grønborg ville det mest fornuftige derfor have været at godkende den oprindelige plan og dispensere fra det skrå højdegrænseplan, som efter hans vurdering ikke ville have generet nogen af naboerne. Dermed ville han have kunnet opføre et hus i den oprindelige stilart, og den efterfølgende konflikt kunne være undgået.

Hvor sagen ender, er endnu uvist. Et nyt projekt vil formentlig blive nøje gennemgået af naboerne for at sikre, at de ikke bliver udsat for gener.

Læs resten af januar-avisen her