Behovet for en centralskole førte til opførelsen af Stolpedalsskolen, som hurtigt blev en vigtig del af lokalområdet.
I løbet af 1920’erne og især 1930’erne voksede Kærby som bydel, og der opstod derfor et stort behov for, at børnene i kvarteret kunne gå i skole. I Hasseris Kommune fandtes på det tidspunkt kun Sofiendal Skole i Skalborg og Gl. Hasseris Skole (begge fra 1911) og en såkaldt pogeskole for de mindste årgange i Villabyen (indtil 1931). Børnene fra Kærby måtte gå den ret lange vej til Sofiendal Skole, der også hurtigt blev for lille til det voksende antal elever. Derfor indgik Hasseris og Aalborg Kommune i 1931 en aftale om, at børnene i Kærby kunne gå i den nybyggede Hobrovejens Skole. Den var blevet opført til et væsentligt større antal elever, end der var i kvarteret ved opførelsen, så der var god plads til, at Hasseris kunne betale sig til en løsning på sit problem. Det ændrede sig imidlertid i løbet af 1930’erne, og derfor opsagde Aalborg Kommune aftalen. Det betød, at Hasseris Kommune måtte planlægge en ny skole. Samtidig var det nødvendigt at udbygge skolevæsenet med overbygning i form af mellemskole og realklasse, der kunne opfylde behovet for den voksende befolkning i hele kommunen. Børnene fra Villabyen gik i stort omfang i private skoler, men der manglede kommunale skolepladser til dem, der ikke ville eller kunne betale for det, og der var opstået en villabebyggelse ved Vestre Allé, hvor børnene også manglede en nærliggende skole. Løsningen blev at opføre en såkaldt centralskole.
Lokalisering af den nye skole
Placeringen af skolen var til diskussion. Den skulle jo netop være central, så det blev så nemt som muligt for børnene at komme til skolen. Når den skulle dække villabyen og Kærby på en gang, var det med det eksisterende vejnet og med en arm af Aalborg Kommune langs Hobrovej og jernbanen mellem de to områder en anelse udfordrende. Men på samme tid havde man netop vedtaget og var ved at etablere Stolpedalsvej i forlængelse af Vestre Allé, så der blev skabt forbindelse mellem Hobrovej og Hasserisvej. Stolpedalsvej gik gennem et stort ubebygget område, der måske kunne udvikles, og det endte med, at sognerådet vedtog at placere den nye centralskole her. Det betød dog stadig, at børnene i Kærby havde ret langt til skole og stadig skulle passere den stærkt trafikerede Hobrovej. Problemet blev ikke løst, før man i 1958 opførte Kærbyskolen.
Diskussioner om skoleløsninger
Kærbys skoleproblemer, som jo var blevet akutte, efter Aalborg Kommune havde opsagt aftalen om benyttelse af Hobrovejens Skole, blev lokalt i bydelen ikke opfattet som løst med forslaget om en centralskole på Stolpedalsvej. Derfor foreslog sognerådsmedlem Jul. Hansen, der fungerede som talsperson for Kærbys indbyggere, på et sognerådsmøde i september 1939, at der blev oprettet en såkaldt pogeskole for de fire yngste klassetrin i Kærby. Så skulle de mindste børn jo ikke gå så langt. Forslaget blev dog stemt ned med syv stemmer mod en. Det var hele den borgerlige gruppe, der stemte imod, mens socialdemokraternes tre medlemmer undlod at stemme. På samme møde var der stillet forslag om at forsøge at forhandle med Aalborg Kommune om fortsat at lade Kærbybørnene gå i Hobrovejens Skole, som lå tæt på Kærby og på den østlige side af Hobrovej. Det blev også nedstemt. Et forslag om at sende arbejdet med at bygge en ny skole i licitation straks blev i samme omgang også forkastet, dog kun med et snævert flertal på seks mod fem. Der var en del diskussion om, hvor hurtigt, man skulle gå frem, men sognerådet besluttede på mødet med stort flertal at igangsætte en undersøgelse med henblik på at opføre en skole til 200 børn med real- og mellemskole. Det blev også vedtaget at antage kongelig bygningsinspektør Einar Packness som arkitekt for projektet, der skulle følge skolekommissionens anbefalinger, dog med den begrænsning, at bibliotek, læseværelse og lejlighed til overlæreren ikke skulle indgå. En 2½-værelses bolig til pedel blev dog bibeholdt. Herefter blev det overladt til Skoleudvalget at gå videre med projektet.
Diskussionen var dog ikke slut. På det efterfølgende møde i sognerådet blev det pålagt skoleudvalget at undersøge, hvad det ville koste at bygge en skole i Kærby til de yngste fem klasser og samtidig modernisere de to eksisterende skoler og tillige undersøge prisen for en skole på Stolpedalsvej for alle børn fra Kærby, med overbygning af mellem- og realskole og særlokaler for de større børn fra de to eksisterende skoler. Det blev vedtaget med et snævert flertal på fem mod fire. Dette forslag fremkom på foranledning af Kærby Grundejerforening, der havde sendt en skrivelse om sagen, og det viste, at beboerne i Kærby ikke helt havde opgivet at få ændret placeringen endnu. Det hjalp dog ikke.
Sagen afgjort
Efter alle disse forhandlinger og undersøgelser forelå der på sognerådsmødet den 22. december 1939 en enstemmig indstilling fra skoleudvalget om at lade opføre en skole ved Stolpedalsvej for de børn, der da gik på Hobrovejens Skole og med trinvis indførelse af mellemskole med realklasse. Omkostningerne blev anslået til 408.000 kroner eksklusive statstilskud. Skolen skulle indeholde otte klasselokaler, et lærerværelse med køkken, et kontor til overlærer, tre særlokaler, en gymnastiksal med bad, skolekøkken, toiletrum, cykelskur, varmeanlæg og pedelbolig. Forslaget blev vedtaget enstemmigt, og det blev vedtaget at bemyndige skoleudvalget til at sende byggeriet i licitation, ligesom det blev bemyndiget til at erhverve et areal til sportsplads. Et lån med 28 års løbetid på 400.000 kroner blev samtidigt besluttet, og dermed var opførelsen af Stolpedalsskolen endelig faldet på plads. I begyndelsen af 1940 besluttede sognerådet at lade det store lokale entreprenørfirma Wright, Thomsen & Kier give tilbud på opførelsen.
Einar Packness tegnede skolen, som det fremgik tidligere. Det blev sammen med Hasseris Kirke det største institutionsbyggeri, han tegnede i den kommune, han har præget så stærkt med villabyggeri. Han tegnede desuden alt inventaret til skolen, og både det og bygningen selv var mere modernistisk i formen, end Packness ellers var kendt for. Der blev holdt rejsegilde på skolen den 7. november 1940, og byggeriet blev færdigt, så skolen kunne tages i brug i 1941. Det hele blev gennemført, mens krigen rasede, og tyskerne besatte landet. Skolen lå længe forholdsvis isoleret, da store dele af arealerne vest for skolen var udlagt til gravning af kridt for cementfabrikkerne. Bortset fra villaerne på Skolebakken var det først i sidste del af 1900-tallet, at området blev udstykket til rækkehus- og etagebyggeri, og området ved Thulebakken og Stolpedalsparken henlå længe som marker og vildnis, hvor børnene fra kvarteret omkring Solbyen både legede og skød genvej for at komme i skole. Derfor har man den situation, at skolen kom først, og bebyggelsen omkring den kom til langt senere. Det plejer at være omvendt.
Læs resten af april-avisen her
