• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Familiedrevet Aalborg-vartegn står foran nyt kapitel

Familiedrevet Aalborg-vartegn står foran nyt kapitel

Prinses Juliana, der oprindeligt fungerede som skoleskib i Amsterdam, har siden 1990’erne været fast forankret på havnen i Aalborg. Foto: Jesper Franzen

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
4. april 2026

Skibet Prinses Juliana, der siden starten af 1990’erne har haft kajplads på havnen i Aalborg, er sat til salg for 9,9 millioner kroner. Familien bag håber på en ny lokal ejer, som kan videreføre skibets historie og tilstedeværelse.

John Andersen og hans to voksne børn, Michael Andersen og Rikke Charlotte Nissen, har gennem en lang årrække drevet skibet Prinses Juliana som restaurant, men nu har familien valgt at sætte skibet til salg. Beslutningen skyldes et ønske om at frigive mere tid til andre projekter, mens de håber, at skibet får nye kræfter til at udvikle drift og oplevelser.

“Det kunne da være fedt, hvis en lokal skikkelse kan se idéen i skibet og ønsker at overtage det, så det kan forblive på sin nuværende placering. Prinses Juliana har været en del af Aalborgs havnebillede i mange år, og det håber vi også, den vil være fremover – bare med en ny ejer bag”, fortæller John Andersens søn, Michael, da Hasserisavis.dk møder ham på Vestre Havnepromenade 2.

Skibets indretning kombinerer historisk charme med funktionelle rum og afdelinger til forskellige formål. Foto: Jesper Franzen

Fra hollandsk skoleskib til mangeårig restaurant
Prinses Juliana blev oprindeligt bygget et som hollandsk skoleskib i Amsterdam og finansieret med midler fra prinsessen af samme navn, senere dronning af Holland. Skibet ankom til Nordjylland i begyndelsen af 1990’erne og fik kort efter sin faste plads på havnen i Aalborg, hvor det fortsat ligger den dag i dag.

Skibets tidlige år bød dog på udfordringer. Kort efter åbningen opstod en omfattende vandskade, hvor omkring 300 kubikmeter strømmede ind på grund af en monteringsfejl. Dette uheld krævede en større restaurering udført af de daværende ejere, og arbejdet stod på i mere end et halvt år.

I 2006 køber John Andersen Prinses Juliana, hvorefter et nyt spisested etableres om bord – det, som aalborgensere de efterfølgende mange år kender som Restaurantskibet Prinses Juliana. Restauranten placerer skibet som et synligt element i Aalborgs havnemiljø og bliver kendt for sin beliggenhed på vandet. Den maritime ramme skaber et karakteristisk miljø, og Restaurantskibet Prinses Juliana har siden åbningen fungeret som vartegn og samlingspunkt for både madglade lokale samt turister. Køkkenchef Benjamin Larsen har senest forpagtet restauranten, men valgte for år tilbage at fratræde for at skifte branche og fokusere mere på familielivet.

Fremtiden for Prinses Juliana
John Andersen, Michael Andersen og Rikke Charlotte Nissen føler, at det nu er tid til, at Prinses Juliana tager hul på et nyt kapitel, hvorfor skibet sættes til salg for 9,9 millioner kroner. Med et salg åbnes døren for nye muligheder, og Michael fortæller, at skibet fortsat kan fungere som spisested, men omvendt også vil kunne omdannes til for eksempel cocktail- eller vinbar, showroom, kontorlandskab eller andre kommercielle og kulturelle formål, alt efter en ny ejers vision.

“Prinses Juliana har været en stor del af vores hverdag i mange år, og derfor er det også en beslutning, vi har overvejet grundigt. Men vi føler, at tidspunktet er rigtigt til, at skibet kan få nye kræfter og måske udvikle sig i en retning, vi endnu ikke har set. Med fast kajplads, synlig beliggenhed lige ved Limfjordsbroen og parkeringsmuligheder tæt ved skibet rummer Prinses Juliana i hvert fald et stort potentiale for en ny ejer.”

Sønnen Michael om bord på Prinses Juliana, hvor familien gennem årene har drevet restaurant og holdt skibet levende som en del af Aalborgs havnemiljø. Foto: Matias Kirstein Petersen

Vedligeholdelse har kostet blod, sved og tårer
Gennem årene har familien Andersen løbende prioriteret at vedligeholde og forbedre skibet, hvilket de har lagt mange penge og utallige timer i. Både indvendigt og udvendigt er der således blevet foretaget renoveringer og opdateringer, og i dag fremstår Prinses Juliana derfor gennemgribende restaureret, hvor blot de allersidste småting mangler at blive færdiggjort.

“Der har kostet blod, sved og tårer at holde skibet ved lige gennem årene, og det betyder også, at det den dag i dag fortsat står snorlige. Vi mangler kun enkelte opfriskninger, som alle er i småtingsafdelingen. Det har været vigtigt for os at passe godt på skibet og bevare det ordentligt. Så nu er rammerne på plads for ny udfoldelse. Om det bliver her på Vestre Havnepromenade eller på en anden placering må tiden vise”, lyder det afslutningsvis fra Michael Andersen.

Læs resten af april-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Aalborgtårnet udvides med ekstra etage
Kultur & Aktiviteter

Aalborgtårnet udvides med ekstra etage

3. april 2026
Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson
Kultur & Aktiviteter

Gammel Hasseris Cykelklub klar ny sæson

2. april 2026
Henkastet affald i Rotunden skaber frustration
By & Bolig

Henkastet affald i Rotunden skaber frustration

1. april 2026
Hasseris Grundejerforening gjorde status på året
By & Bolig

Hasseris Grundejerforening gjorde status på året

31. marts 2026
Naturen kalder: Kunstudstilling på Huset i Hasserisgade
Kultur & Aktiviteter

Flere forårskoncerter på programmet i Huset

30. marts 2026
Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.