• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Fra forfald til fornyelse: Mariendals Mølle skal atter male mel

Fra forfald til fornyelse: Mariendals Mølle skal atter male mel

Henrik Pedersen er formand for Mariendals Møllelaug, ser frem til at byde besøgende velkommen ind i møllen. Foto: Helena Ravnsbæk.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
15. august 2024

Aalborgs historiske pejlemærke, Mariendals Mølle, står overfor en omfattende restaurering efter overdragelse fra Aalborg Kommune til Mariendal Møllelaug.

På hjørnet af Hobrovej og Skelagervej står Mariendals Mølle som et smukt vartegn og et ofte anvendt pejlemærke i byen. Den nuværende mølle er fra 1905-06, efter den forhenværende Mariendals Mølle brændte ned til grunden kun 12 år efter den blev flyttet fra Skovbakken, hvor Aalborg Tårnet ligger i dag.

Henrik Pedersen, formand for Mariendal Møllelaug, står med et stort smil ved siden af møllen.

“Den er jo nærmest landskendt, for det er et pejlemærke og et vartegn, når man kommer ind til byen,” siger Henrik. Han fortæller om den kamp, lauget har kæmpet siden oprettelsen i januar 2023 for at få overdraget møllen fra Aalborg Kommune, så de kunne begynde at søge fondsmidler til istandsættelsen.

“Det var en hård proces, men vi er rigtigt, rigtigt glade for at få overdraget møllen,” siger Henrik, der tidligere har frygtet, at kommunen ville sælge Møllen som kontorbygning eller til ejendomme.

5-7 mio. kr.

Ifølge Henrik har møllen har ikke været i gang i 15 år, men det skal den igen. Mariendal Møllelaug står nu overfor den store opgave at søge fondsmidler for omkring 5-7 mio. kr., så møllen efter ambitionen kan male mel igen i 2028.

Henrik fortæller, at man forventer i sensommeren 2024 at have søgt tilstrækkeligt med midler, så møllevingerne og hatten kan tages ned.

“Bare processen med at tage hat og vinger ned koster omkring 500.000 kr.,” siger han.

Først herefter kan man få to professionelle møllebyggere til at tage over og give møllens indvendige den helt store tur. Selve konstruktionen er i bemærkelsesværdig god stand, så fokus vil være på møllens funktion, rammerne som murværket, gulv og rummenes anvendelighed, herunder et mødelokale til møllelauget, et toilet og sikring af sikkerheden for besøgende.

En ny fremtid

Planerne for møllen inkluderer også en restaurering af dens udvendige dele.

Foto: Helena Ravnsbæk.

“Planen er, at vi vil have en brugsmølle, hvor vi vil prøve at male korn for at sælge det. Det er et spændende projekt, og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang,” siger Henrik.

Han forklarer, at møllelauget næppe vil tjene store summer på melsalget, men at deres mål er at vedligeholde møllen gennem dens drift. Den frivillige forening vil bruge alle indtægter på renovering og vedligeholdelse af møllen.

“Møllen bliver ved med at stå her, og på et tidspunkt kan det være, at vi beskærer nogle af de store træer ud mod Hobrovej, så vi bedre kan se den fra vejen, og så den rigtigt kan komme til sin ret.”

Åben Mølledag

Som fejring af overdragelsen af nøglerne til hele Aalborgs vartegn vil Møllelauget holde en særlig Åben Mølledag, hvor alle interesserede bliver budt velkommen til at komme ind og se Mariendals Mølle.

Datoen er endnu ikke helt fastlagt, men det bliver først i september, hvor besøgende får mulighed for at se møllen både udvendigt og indvendigt, få en rundvisning og høre om planerne for dens restaurering og fremtidige brug.

Møllelauget håber, at mange vil deltage i fejringen og måske endda støtte deres arbejde om at bevare hele Aalborgs vartegn.

Siden sin oprettelse i januar 2023 har Møllelauget fået stor opbakning fra lokalsamfundet. De startede med fem medlemmer og har nu 150 medlemmer.

Et medlemskab af Møllelauget koster 100 kr. om året og kan oprettes ved at overføre 100 kr. til reg.nr. 7444, kontonr. 1496366 ledsaget navn, adresse og telefonnummer.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Ny cykel-/gangbro planlægges over jernbanen ved Skt. Jørgens Gade
By & Bolig

Stiforbindelse over jernbanen afventer politisk beslutning

15. maj 2026
Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris
By & Bolig

Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris

14. maj 2026
Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser
By & Bolig

Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser

13. maj 2026
Ny bestyrelse på plads i Hasseris Grundejerforening
By & Bolig

Ny bestyrelse på plads i Hasseris Grundejerforening

12. maj 2026
Manglende lys ved Rotunden tages op igen
By & Bolig

Manglende lys ved Rotunden tages op igen

11. maj 2026
Næste
Et familiehus ved Rotunden er blandt borgernes favoritter

Et familiehus ved Rotunden er blandt borgernes favoritter

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.