• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
Hjem Kultur & Aktiviteter

Gestus Nord ønsker sig flere frivillige til børn og unge

Gestus-Nord
RedaktionenAf Redaktionen
10. juni 2022

Gestus Nord har det seneste år fået kontakt til flere børnefamilier i Nordjylland, der har hårdt brug for en ekstra håndsrækning, og foreningen har på den baggrund øget aktivitetsniveauet kraftigt. Det betyder, at der nu er brug for flere frivillige, der har lyst til at give børnene gode oplevelser og uforglemmelige ferieminder.

Lige som mange andre frivillige, sociale foreninger har Gestus Nord oplevet, at der er et før-corona og et efter-corona i forhold til frivilligt arbejde. Mange har ikke genoptaget deres frivillige engagement fra tidligere, eller har droslet ned på antallet af timer, de ønsker at give til frivilligt arbejde.

Når Gestus Nord så samtidig har skruet op for aktivitetsniveauet, fordi de møder flere og flere børnefamilier, der har brug for en håndsrækning, så bliver mængde af frivillige hænder en knap faktor.

Jette Nørsøller Uhrenholt fra Gestus Nord fortæller, at de lige nu står med den udfordring, at der mangler frivillige på årets sommerlejre i henholdsvis uge 26 og uge 27. Her er 40 børn tilmeldt, der glæder sig til hygge, leg og sjove aktiviteter sammen med andre børn. Sommerlejrene foregår i Camp Gestus nær Nørholm, der er en lejr i et naturskønt område med masser af muligheder for udendørs leg og aktiviteter. Der er fundet lejransvarlige, som har det overordnede ansvar for afvikling af programmet, men der mangler frivillige, der har lyst til at give børnene omsorg og opmærksomhed, og guide dem i de lege og aktiviteter, der foregår i løbet af dagen.

På samme måde mangler der frivillige til Gestus Nords arrangementer, der afholdes i løbet af året. Det kan være en tur til Fårup Sommerland, til børnekarneval, i teateret eller en aktiv dag i Camp Gestus. Formålet med arrangementerne er at give børnene nogle gode oplevelser, men det er i høj grad også at give dem et fællesskab, hvor de kan finde nye venskaber.

Gestus Nord vil også gerne være i stand til at tilbyde at holde børnefødselsdage for endnu flere af de børn, der ikke holder fødselsdag, fordi forældrene ikke har økonomi eller overskud til det. Glæden ved at dele invitationer ud til klassekammeraterne og høre andre glæde sig til dagen, betyder rigtigt meget for børnene. Blandt andet fordi fødselsdage er en vigtig del af at være en del af fællesskabet i skolen, og fordi disse børn på den måde kan gøre dét, som andre i klassen kan. Gestus Nord har på nuværende tidspunkt frivillige til at stå for to børnefødselsdage om måneden, men der er så mange børn, der brændende ønsker en fødselsdag. Derfor er Gestus Nord også på jagt efter frivillige til afholdelse af børnefødselsdage.

Jette Nørsøller Uhrenholt fra Gestus Nord understreger, at man ikke behøver at have en særlig baggrund for at være frivillig i Gestus Nord. Foreningen har brug for både den omsorgsfulde, den praktiske, den kreative, den naturglade samt ham/hende, der er god til at spille fodbold eller lave mad. Det er heller ikke afgørende, hvor meget tid, man har mulighed for at bidrage med – lidt har også ret. Det eneste, der rigtigt betyder noget, er, at frivillige kan lide at være sammen med børnene og er parat til at gøre en indsats.

Jette Nørsøller Uhrenholt opfordrer alle, der har lyst til at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Nordjylland om at tage kontakt.

”Der er sikkert mange, der gerne vil give en hånd med som frivillig på sommerlejr, til fødselsdage eller ved arrangementer for børn og unge i Nordjylland, men de kender måske ikke muligheden eller får bare ikke lige taget initiativet til at melde sig, fordi der er så meget andet i hverdagen.”

”Vi har brug for jer! Frivillige ildsjæle er hjertet i Gestus Nord – værdsatte og uundværlige. Ja, faktisk afgørende for at Gestus Nord fortsat kan give håndsrækning til børn og unge i Nordjylland og lave tiltag med fokus på fællesskab og læring.”

I Gestus Nord håber de, at opråb som dette vil få flere til at tage beslutningen om at blive frivillig i foreningen. Det er en vigtig indsats, og det giver så meget mening.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

Relaterede Artikler

Børn kan nu også gå til filosofi på Aalborg Katedralskole
Kultur & Aktiviteter

Børn kan nu også gå til filosofi på Aalborg Katedralskole

9. oktober 2026
Solskin og lyserød stemning fyldte Hasseris Bymidte
Kultur & Aktiviteter

Solskin og lyserød stemning fyldte Hasseris Bymidte

3. oktober 2026
Lyserød Lørdag fylder bymidten med fest og fællesskab
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bymidte inviterer til Lyserød Lørdag 2026

2. oktober 2026
Kæmpe baby-lagersalg i KFUM-hallen
Kultur & Aktiviteter

Tre dages lagersalg rykker ind i KFUM-Hallen

2. oktober 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”En lille død” af Ebba Bandh
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”En lille død” af Ebba Bandh

28. september 2026
Næste
Sommermarked markerer jubilæum

Sommermarked markerer jubilæum

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Nr. 10 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.