• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Gestus Nord samler over to millioner kroner ind

Gestus Nord samler over to millioner kroner ind

Omkring 1200 skoleelever deltog i løbet af de ti dage. Blandt dem var elever fra Gl. Hasseris Skole og Aalborg Sportshøjskole. Foto: Gestus Nord

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
31. august 2026

Gestus Nord kan foreløbig gøre status over en indsamling på mere end to millioner kroner efter årets udgave af ”Nordjylland gør en forskel”. De ti dage i Aabybro bød samtidig på en verdensrekord i ultraløb samt stor opbakning fra både skoler, tilskuere og følgere hjemmefra.

Ti dage med ultraløb, aktiviteter og indsamling ved søen hos TV2 Nord i Aabybro er slut, og hos Gestus Nord på Oldenborrevej kan man se tilbage på et resultat, der har overgået sidste års indsamling. Foreløbig er der samlet 2.048.989 kroner ind til foreningens arbejde for udsatte børn og unge. Beløbet kan ifølge foreningsleder Jette Nørsøller Øgendahl nå at vokse yderligere i løbet af den kommende uge.

“Vi er vildt glade for arrangementet. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med TV2 Nord og ultraløberne, og der har været en kæmpe opbakning både på pladsen og på de sociale medier. Rigtig mange har også fulgt med på TV2 Nords livestream,” fortæller hun til Hasserisavis.dk.

Skoleelever bakkede op
Gennem de ti dage lagde mange mennesker vejen forbi søen for at følge ultraløberne og tage del i aktiviteterne omkring arrangementet. Blandt dem var omkring 1200 skoleelever fra en lang række skoler, som bidrog ved selv at løbe og heppe langs ruten. Her var der også lokal deltagelse. Fra Gl. Hasseris Skole deltog omkring 100 elever fra 8. klasses idrætshold, mens Aalborg Sportshøjskole på Annebergvej stillede med omkring 40 elever.

Også i de sene timer var der opbakning. På den sidste nat blev der arrangeret en såkaldt ”all nighter”, hvor mere end 200 mennesker var til stede for at støtte Stine Rex under den sidste del af hendes rekordforsøg.

“Mange af dagene var der rigtig mange mennesker på pladsen, som både fulgte Stine og underholdningen. Det har været fantastisk at opleve, hvor mange der har bakket op og været en del af arrangementet,” lyder det videre fra Jette Nørsøller Øgendahl.

Rekorder på løberuten
Det sportslige blev da også en markant del af årets ”Nordjylland gør en forskel”. Stine Rex nåede således 1300 kilometer på ti dage og satte dermed verdensrekord for kvinder i 10-dagesløb. Undervejs satte hun desuden verdensrekorder efter syv, otte og ni dages løb. David Stoltenborg passerede samtidig 1340 kilometer og satte nordisk rekord i 10-dagesløb.

For Jette Nørsøller Øgendahl er det kombinationen af præstationerne på ruten og opbakningen omkring arrangementet, der står tilbage efter de ti dage.

“Både det sportslige og alt andet omkring arrangementet til et godt formål gik op i en højere enhed. Stine satte verdensrekord, David satte nordisk rekord, og samtidig oplevede vi en kæmpe opbakning.”

Overgår sidste års resultat
Det foreløbige indsamlingsbeløb er højere end resultatet fra 2025, hvor ”Nordjylland gør en forskel” indbragte 1.802.135 kroner. Dermed er der i skrivende stund samlet 246.854 kroner mere ind end sidste år. Pengene fra arrangementet går til Gestus Nords arbejde med aktiviteter og oplevelser for udsatte børn og unge i Nordjylland.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 

Relaterede Artikler

Ekstra ramt af indbrud: Politiet efterlyser hjælp fra borgerne
By & Bolig

Ekstra ramt af indbrud: Politiet efterlyser hjælp fra borgerne

6. september 2026
Ingen yderligere tiltag overvejes ved Kridtgraven
By & Bolig

Ingen yderligere tiltag overvejes ved Kridtgraven

5. september 2026
Nu samles der ind til Lyserød Lørdag 2026
Kultur & Aktiviteter

Nu samles der ind til Lyserød Lørdag 2026

4. september 2026
Børneløbet samler familier til en aktiv dag i det grønne
Nyheder

Børneløb indtager Mølleparken

3. september 2026
Naturen kalder: Kunstudstilling på Huset i Hasserisgade
Kultur & Aktiviteter

41 udstillere samles til kunsthåndværkermarked i Huset

2. september 2026
Næste
Træning samlede generationer i Rotunden

Træning samlede generationer i Rotunden

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Nr. 8 2026

Nr. 9 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.