Denne måned anbefaler Hasseris Bibliotek en novellesamling, der tager læseren med på en stille rejse til 1990’ernes Iran, hvor dagligdagens små øjeblikke bliver til dybtfølte fortællinger.
Når man åbner Zoya Pirzâds novellesamling “Som alle andre eftermiddage”, bliver man mødt af en poetisk rejse til et land, mange kun kender gennem overskrifter, og i denne lille samling af noveller inviteres læseren ind i et land, kun de færreste besøger: Iran.
Om end novellerne tager sit udgangspunkt i 1990´ernes Iran med ayatollah Ali Khamenei som øverste religiøse leder, er de mennesker, læseren møder, særdeles aktuelle.
På sin stilfærdige og ikke konfronterende måde formår Zôya Pirzâd at beskrive iranske menneskers liv, at tage læseren med helt ind til spisebordet, når familien samles og dagen gøres op. I mødet med disse menneskers glæder, refleksioner, bekymringer og sorger trækkes der tråde fra Iran til verden udenfor.
Og fortællingen gøres til noget fællesmenneskeligt.
I bogen ”Som alle andre eftermiddage” møder læseren den stolte persiske kultur, uden det store drama. I mødet med nogle stille eksistenser opleves dagligdagen, med alle dens små og store hændelser, nærværende og ægte.
Den lille fine bog er skrevet i et fortættet og malerisk sprog som gør, at den med fordel kan læses langsomt, gerne med et varmt krus te eller kaffe til, for der står meget – også mellem linjerne!
Om forfatteren
Iransk-armenske Zoyâ Pirzâd blev født i Abadan i det sydlige Iran. Hun voksede op i Teheran og er nu bosiddende i Armenien. Hun voksede op i en tid, der – ligesom nu – var påvirket af politiske og ideologiske stridigheder og kampen for retten til at være til og til at blive hørt. ”Som alle andre eftermiddage” er den første udgivelse af Pirzâd på dansk.
Uddrag fra novellen ”Pletten”:
Kvinden lagde strikketøjet i sit skød, bøjede nakken bagover og drejede langsomt hovedet til højre og venstre. Med den venstre hånd masserede hun sin højre skulder. Hun kunne se gyden fra der, hvor hun sad. Ungerne spillede bold i gyden. Der var kvælende varmt. Kvinden lænede hovedet mod lænestolens ryg og lukkede øjnene. Ud fra deres stemmer kunne hun genkende børnene, én for én. Det var Ali, der råbte: ”Spil mig!” Muhammed, der skraldgrinede. Behrouz, der råbte: ”Lad være med at snyde, der var ikke mål!” og Khosrow, der udbrød: ”Kom så, skyd!”, og der kunne høres gråd. Det var Masoumeh, Muhammeds søster, der græd, fordi drengene ikke ville lade hende være med. Man kunne høre en cykelringeklokke. Eftermiddagsavisen var kommet.
”Som alle andre eftermiddage” Af Zoya Pirzâd
Oversat af Shahin Aakjær
Sider 192
Rebel With a Cause 2024
