Historien om Bøndernes Hasseris

Forlaget Hasserisstuerne udgiver snarligt et omfattende værk med titlen Bøndernes Hasseris.

Jørgen Elsøe Jensen, dr.scient., er forfatter til bogen Bøndernes Hasseris, der udgør bind 1 af en trilogi om Hasseris. Der er lidt uorden i kronologien, idet bind 3, Blegvads Hasseris, allerede blev udgivet i 2024. Men nu kommer så bind 1, der rækker helt tilbage til den første bebyggelse i Hasseris og frem til vor tid.

Udgives som privatbind i første omgang
Vi har besøgt Jørgen Elsøe Jensen til en samtale om bogen. Jørgen er i skrivende stund indlagt midlertidigt på et plejehjem på grund af et alvorligt benbrud, men det har ikke forhindret ham i at arbejde med bogprojektet. Han fortæller, at det bliver et værk på hele 483 sider, og at han er ved at lægge sidste hånd på teksten. Herefter er der en længere proces, inden bogen er færdig til udgivelse, men han håber, at det bliver i begyndelsen af december. I første omgang bliver bogen udgivet som privatbind i 150 eksemplarer beregnet for medlemmer af foreningen Hasserisstuerne.

Annalskolen
Jørgen forklarer, at han har anvendt Annalskolen i bogen. Annalskolen er en fransk historievidenskabelig retning, der betragter historien som et resultat af et samspil mellem økonomiske, sociale og mentale faktorer, i modsætning til den dominerende stil, som er den politisk og personfikserede historieskrivning.

Lokalhistorien knyttes til vores fortid
I forordet skriver Jørgen Elsøe Jensen: ”Hasseris og dets historie er beskrevet flere gange. Beretningerne er absolut interessante og oplysende, men mennesket må tilpasse sig de krav, som deres fødestrategier stiller dem. Det er en vinkel, vi må have med ind i forståelsen af vores liv. Derfor drejer Bøndernes Hasseris sig om at knytte lokalhistorien sammen med den fortid, som vi lever med konsekvenserne af. Den bliver vi nødt til at forstå helt nøgternt og realistisk for at blive i stand til at tage stilling til vor egen tid.”

Hvor kom vi fra?
Bogen indeholder derfor også en længere historie om vores fortid, som blandt andet fortæller den overraskende nyhed, at vi danskere stammer fra det sydvestlige Europa, nærmere bestemt nutidens Ukraine. Dette faktum er skabt af den nyeste DNA-forskning, som kan fortælle om de folkevandringer, der skete, og som befolkede Europa.

Gl. Hasseris opstår
Efterhånden som isen svandt ind, og både landmasser og havet steg, bevægede befolkningen sig til nye områder, som de bosatte sig i. Området omkring Limfjorden bestod af en række øer og holme. En af dem var Sortebjerg, som bestod af det nuværende Sorthøj og Skovtoften. Inden man i moderne tid gik i gang med at bebygge Sorthøj, blev området undersøgt af arkæologer. Øverst oppe fandt man spor af tre gårde, men ellers fandt man hverken spor af bebyggelse eller grave. Disse tre gårde har formentlig været den første Hasseris-bebyggelse. Senere flyttede bebyggelsen ned til kanten af den oprindelige ø, så man kunne udnytte de opståede enge til husdyr og den bagvedliggende bakke til dyrkning.

Branden i landsbyen i 1780
Efterhånden blev landsbyen udbygget, primært med fæstegårde, som lå tæt, og kun med en smal vej gennem bebyggelsen. I 1780 opstod der brand i et af de sydligt liggende huse i landsbyen, og branden bredte sig hurtigt til resten af landsbyen, hvoraf cirka tre fjerdedele nedbrændte. Ejerskabet af husene og gårdene i landsbyen var fordelt mellem herremanden på St. Restrup, Aalborg Hospital og Budolfi Præstekald. Herremanden på St. Restrup hed Ivar Rosenkrantz-Levetzau. Han besluttede at genopføre sine gårde øst for landsbyen og opkaldte området efter sin hustru, Sofie, deraf navnet Sofiendal. De øvrige ejere genopbyggede derimod landsbyen.

Samfundsmæssige omvæltninger
Men store samfundsmæssige forandringer lå forude. Især i England udviklede samfundet sig i retning af en industrialisering, som både inspirerede og tvang de øvrige lande omkring England til forandringer. I Frankrig opstod der et krav om større lighed, hvilket var medvirkende til, at der i Danmark skete en forandring, som dels skabte industrialiseringen, men også afskaffede hoveriet på landet og overdrog landbrugsjorden til de tidligere fæstebønder, som dermed blev selvstændige. Denne udvikling skabte en dramatisk udvikling af landbruget, hvilket skabte grundlaget for at brødføde den forøgede bybefolkning, som arbejdede i industrien.

Mangfoldigheden udvides
I 1855 boede der 276 mennesker i Hasseris fordelt på 18 gårde og 38 huse. Ud over landbrug var der forskellige håndværkere og et par søfolk. I 1901 var der 324 beboere i 19 gårde og 42 huse. Med de nye industrier i form af teglværk og cementproduktion kom der også beskæftigede i industrien til som beboere. Til landsbyen kom der også et andelsmejeri og en brugsforening. I 1911 blev Gl. Hasseris Skole bygget og har siden, sammen med Stolpedalsskolen, der kom til i 1941, været folkeskoler for Hasseris Kommunes børn.

Hasseris Villaby kommer til
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte købmændene at bosætte sig vest for byen for at undgå røgen fra byens skorstene og de ildelugtende vandløb. I begyndelsen var det hovedsageligt sommerboliger, der blev opført. Men med årene blev det primært helårsboliger i det område, der kom til at hedde Hasseris Villakvarter, og som med tiden blev synonym med Hasseris.

Bondestanden forsvinder
I sidste halvdel af 1900-tallet blev Hasseris udbygget med hundredvis af parcelhuse, som blev bygget mellem villakvarteret og Gl. Hasseris. Området fik navnet Holbergkvarteret. Senere kom bebyggelsen i Hasseris Enge, og senest blev der opført mere end 1000 lejligheder i Sofiendal Enge. Dermed var Gl. Hasseris Landsby blevet lukket inde af bebyggelse, og landsbyen ændredes også til et villakvarter. Den sidste bonde i Gl. Hasseris var den navnkundige gårdejer Søren Jensen, der også var medlem af Folketinget i en årrække og ejede gården Søndergård. Ejerskabet gik seks slægtled tilbage. Han blev den sidste bonde i Gl. Hasseris Landsby.

Læs resten af december-avisen her