For Hasseris Kirkes to organister er arbejdet drevet af faglighed, glæde ved musikken og et ønske om at give salmeskatten videre til næste generation.
Hasseris Kirkes organister Peter Lindhardt Toft og Anita Hyldgård Samsing er travle mennesker.
Sådan er det at være en del af en kirke, som har ambitioner på musikkens vegne. Hele fire kor skal øves med ugentligt, og søndagenes højmesser inkluderer både kor og solosang, mens ugens bisættelser ofte har specielle musikønsker, som organisterne flittigt imødekommer.
Det er ikke opgaver, man bare lige tager på rutinen. Og de elsker det begge to.
”Der er meget at se til, men det er også rigtig skægt. Hver søndag giver i virkeligheden en lille smule koncertfornemmelse. Den skal sidde i skabet, og man skal have styr på både sangerne og det, man selv spiller. Det er ikke som at sidde ude i en landsbykirke, hvor jeg kunne improvisere halvdelen med koralbogen under armen. Der er et andet niveau her,” fortæller Anita Hylgård Samsing. Kollegaen Peter Lindhardt Toft er enig.
”Det er et meget privilegeret sted at arbejde, og samtidig er det også et sted, hvor det virkelig forventes, at man ikke kommer med halve løsninger. Så der er både masser af anerkendelse og ros, men der er også nogle klare forventninger til, at der skal leveres. Det at spille til en almindelig højmesse her er for mig næsten ligesom at lave en musikgudstjeneste der, hvor jeg arbejdede før,” siger Peter Lindhardt Toft.
Menigheden synger med
Som noget særligt i Hasseris Kirke er organistarbejdet delt op, så Peter Lindhart Toft er den rytmiske organist, mens Anita Hyldgaard Samsing er den klassiske. Det giver rum til fordybelse.
Men begge organister har øje for, at den rytmiske og den klassiske musik giver modspil til hinanden, ligesom de altid har fokus på at blande nyt og gammelt. Vigtigst af alt skal menigheden kunne se sig selv i musikken.
”Til gudstjenesterne er det præsterne, der vælger salmerne. Hvis jeg kan se, at der er valgt meget traditionelle salmer, så tænker jeg, at de andre musikstykker skal kunne noget andet, der bryder,” forklarer Peter Lindhart Toft. Han understreger, at det vigtigste er at få menigheden med i musikken. ”En gudstjeneste, hvor man har valgt syv salmer, ingen kan synge med på, er ikke nogen god gudstjeneste. Så kan det godt være, de passer til dagens emne, men det samhørighedsskabende udebliver.”
Anita Hyldgård Samsing nikker.
”Hvis folk kom juleaften og ikke fik lov til at synge de salmer, de havde forventet, ville det betyde meget. Vi tænker meget på, hvordan oplevelsen af at sidde og synge salmerne bliver. Og at den sidste salme er en god salme at slutte på, hvor hele menigheden er rigtig meget med.”
Børn og danske salmer
Arbejdet med korene fylder en god del af de to organisters arbejdsuge. I Hasseris Kirke kan man synge i kor fra 2. klasse og helt indtil langt inde i pensionsalderen, og der er både børnekor, ungdomskor, voksenkor og en vokalgruppe. Korene deltager i højmesser, men giver også ofte særlige koncerter. Særligt arbejdet med de yngre kormedlemmer ser Peter Lindhardt Toft og Anita Hyldgård Samsing som en mulighed for at tage de unge med på en musikalsk dannelsesrejse ind i salmeskattens verden.
”Der er rigtig mange børn og unge, der synger i kor i den danske folkekirke, og de er dermed med til at videreføre den danske salmeskat. Efter man holdt op med at synge i skolerne, er der mange, der ikke kender salmerne. Og der skal man huske, at hvis de stopper i koret, har jeg faktisk sendt et menneske ud i verden, som nu kan 150 salmer,” siger Anita Hyldgård Samsing.
At synge i kor bliver samtidigt en indgang til kirken for de unge, som måske ikke er vant til at tage del i kirkelivet. Kordeltagelsen gør dem fortrolige med gudstjenesten. Og kirken kan også være fremmed for de voksne korsangere, forklarer Peter Lindhardt Toft.
”Vi har faktisk også medlemmer af voksenkoret, som ikke var særlige fortrolige med kirken, da de startede her, men som via sangen er blevet fortrolige med gudstjenesten,” fortæller han.
Alle kan synge
De understreger begge, at alle kan deltage i kirkens kor – også dem, der ikke umiddelbart kan finde sangstemmen.
”Alle er velkomne i vores kor! Jeg tror aldrig, jeg har afvist nogen. Hvis jeg står med et barn, der ikke synger rent, hvor det falder på plads efter tre gange, så kan jeg godt tænke, at hvis ikke hun var kommet her, var hun gået gennem hele livet uden at kunne synge en sang. Det er utroligt, så lidt der skal til, og det er enormt tilfredsstillende,” understreger Anita Hyldgård Samsing, mens Peter Lindhart Toft nikker enigt og pointerer, at det at synge i kor for mange er ugens frirum.
”Et kor kan også være et helle. Man kommer for at synge, og man hænger måske arbejdet og titlen i entreen sammen med jakken. Mange vil helst være fri for at snakke om det, de tumler med i hverdagen, fordi koret er deres frikvarter. Og det er noget af det, musikken kan,” afslutter Peter Lindhart Toft.
