Skjult i Rold Skov ligger koldkrigsmuseet Regan Vest, der blev bygget i en kalkbakke 60 meter under overfladen. Anlægget er nu åbnet for publikum, og både unge og ældre får her et unikt tilbageblik på perioden, hvor en atomkrig truede.
I 60’erne skabte spændinger mellem det daværende Sovjetunionen og Vesten risiko for en atomkrig. Mange husker sikkert den såkaldte Cubakrise i 1962, hvor Sovjetunionen med Generalsekretær Nikita Khrusjtjov i spidsen forsøgte at placere atomraketter på Cuba. Men allerede inden da havde den danske regering besluttet at bygge et bunkeranlæg i Jylland, hvor regeringen og Regenten kunne søge tilflugt i tilfælde af krig.
Byggeriet foregik i dybeste hemmelighed i første halvdel af 60’erne, og selvom nogle kendte til stedet, vidste de ikke, hvad det skulle anvendes til. Anlægget kom heldigvis aldrig i brug i virkeligheden, men op gennem årene blev der afholdt mange øvelser, ligesom anlægget løbende blev vedligeholdt og ført up-to-date med hensyn til den teknologiske udvikling.
I 00’erne besluttede man, at der ikke længere var brug for anlægget, og man lukkede det ned. Men gode kræfter arbejdede i årene derefter på at genåbne anlægget som museum. Og i 2023 lykkedes det endeligt at genåbne det, samtidig med at man kunne indvie en flot bygning, der husede reception, udstillingslokaler og et cafeteria.
Fantastisk oplevelse
Den 11. september 2023 på 22-års dagen for angrebet på Tvillingetårnene i New York og Pentagon i Washington besøgte jeg sammen med min gymnasieklasse årgang 1971 anlægget og fik en fantastisk oplevelse og historie om koldkrigsperioden, hvor risikoen for en atomkrig var meget nærværende.
Anlægget ligger godt skjult, og selvom det ikke er hemmeligt længere, kan den manglende skiltning godt volde lidt kvaler med at finde stedet.
En beskeden dør fører ind i bunkeren, hvor temperaturen på ni grader er det første man bemærker. Turen ind i bunkeren foregår i hold på ti personer, som ledes af en turguide. Den enkelte gruppe samles i forhallen, hvor den indledende briefing foregår. Der må ikke fotograferes eller filmes under rundvisningen, ligesom der ikke må medbringes tasker. Forbuddet mod fotografering er nu mest for at sikre et jævnt flow gennem anlægget, hvorimod taskeforbuddet naturligvis er lavet for at sikre sig imod tyveri af de originale genstande, som står frit tilgængelige.
En tur i bunkeren
Anlægget er på 5.500 m2, og der findes ca. to kilometer gange, som er sprængt ud af kalkklippen 60 meter under overfladen. Anlægget er anlagt som to store cirkler i to etager, forbundet af nogle lange, lige gange i én etage. Gangene er opbygget i beton og mursten som fritstående konstruktioner, og de er lavet, så de skulle kunne modstå et enormt lufttryk fra en eksplosion udenfor, og maskiner o.l. er anbragt på fjedre og gummimembraner for at modvirke rystelser. Desuden er der mange forskellige kanaler og filtre, der skulle sikre personerne i bunkeren imod gasser eller radioaktiv stråling. I tilfælde af forurening af luften udenfor, kunne man lukke for tilførslen af luft. Det hele var lavet så man kunne overleve i bunkeren i nogle dage, uden fysisk kontakt med omverdenen. Den elektroniske kommunikation foregik med fastnettelefoner og fjernskrivere.
Bunkeren kunne huse 350 personer, heriblandt Regenten og regeringen, samt de vigtigste embedsmænd. Hertil kom en del servicepersonale såsom køkken- og sundhedspersonale. Desuden var der en del vagtpersonale, som tilhørte Civilforsvaret.
Køjer på skift
Pladsen var særdeles trang, og kun Regenten havde sit eget soverum og bad, medens alle andre måtte deles om rummene. Der var ikke køjer til alle, f.eks. deltes 18 personer om seks køjer, idet man jo kun skulle bruge en køje i de otte timer af døgnet, hvor man skulle sove.
En række af rummene er beregnet til at holde møder og arbejde i, men et enkelt, større rum er indrettet med behagelige stole og mulighed for at slappe af med en film eller læse en bog.
I det hele taget forekommer bunkeranlægget meget rummeligt, og man glemmer hurtigt, at man befinder sig inde i et kalkbjerg med 60 meter kalk oven over sig. Først da guiden udpeger de mange bjælker og stolper, der ligger i nogle af gangene, og som han fortæller skulle bruges, hvis der skete sammenstyrtninger, husker man på det usædvanlige sted, man befinder sig.
Ud i friheden
Rundvisningen tager ca. fem kvarter, og man skal huske at gå på toilettet, inden turen starter, for det er der ikke mulighed for i bunkeren.
Efter de fem kvarter lukkes vi igen ud i ‘friheden’, hvor et kraftigt tordenvejr og skybrud har afbrudt al varmeforsyning i hele Aalborg og omegn. Så også her bliver man mindet om, at vi ikke skal betragte dagliglivet som upåvirkeligt af hverken klimaet eller ufred.
Regan Vest er lukket om vinteren, blandt andet for at beskytte en flagermusbestand i anlægget. Nordjyske Museer oplyser, at man endnu ikke har besluttet, hvornår 2024 sæsonen starter, så er man interesseret i at besøge stedet, bør man holde sig orienteret og booke plads, så snart billetsalget åbner, for efterspørgslen i 2023 var meget stor.
Regan Vest hører under Nordjyske Museer. Du kan læse mere på Koldkrigsmuseet REGAN Vest – Nordjyske Museer.
