• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Indbrudstyv anholdt og fængslet

Indbrud i Hasseris: Har du set noget?
RedaktionenAf Redaktionen
18. december 2023

Berigelse Nordjylland ved Nordjyllands Politi anholdt i går, den 17. december 2023, en person, som man mistænker for at stå bag flere tilfælde af indbrud begået i Aalborg.

Det oplyser lederen af afdelingen, politikommissær Ulf Munch Sørensen, der ligeledes benytter lejligheden til, generelt, at advare mod indbrud, som erfaringer jo siger vil stige hen over julen.  

Gårsdagens anholdelse skete, uddyber politikommissæren, som en direkte følge af, at en årvågen uniformeret politipatrulje fattede mistanke til en 59-årig mand, der af patruljen blev anholdt i Kildeparken i Aalborg, fordi han udviste mistænkelig adfærd.

”Og under visitation af manden blev han blandt andet fundet i besiddelse af tyvekoster, der stammer fra indbrud, som er begået i Aalborg,” lyder det fra Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at den anholdte mand er det, som politiet betegner som en omrejsende kriminel, dvs. at man ingen fast bopæl har i Danmark har og ernærer sig ved at begå kriminalitet her i landet.

Tyvekoster returneret; varetægtsfængslet indtil januar

Den anholdte 59-årige mand er i øjeblikket sigtet for to tilfælde af indbrud. Et i Hasseris og et i Kornblomstkvarteret i Aalborg.

”Vores efterfølgende efterforskning vil så vise, hvorvidt han skal sigtes for yderligere forhold,” fastslår efterforskningslederen, som videre pointerer, at Nordjyllands Politi netop i den forbindelse, som altid, har et godt samarbejde med andre politikredse for at klarlægge, om der er forhold i deres kredse, som manden med rette også skal sigtes for.

Politikommissæren oplyser, at flere koster i form af smykker allerede i går, den 17. december 2023, blev afleveret retur til de borgere, der har fået stjålet deres effekter.

”Det er der en vis tilfredsstillelse over, at vi har kunnet gøre. For det er jo krænkende for den enkelte at blive udsat for indbrud, og nogle stjålne effekter kan jo ud over at repræsentere en økonomisk værdi også have en affektionsværdi,” siger han.  

Den anholdte mand blev tidligere i dag, den 18. december 2023 kl. 11.30, fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Aalborg. Og her blev han varetægtsfængslet frem til den 15. januar 2024.

Ring 114 ved mistænkelig adfærd

Ulf Munch Sørensen benytter slutteligt lejligheden til at minde nordjyderne om at sikre sig mod indbrud. Erfaringsmæssigt medfører den forestående juleferie jo lidt flere tilfælde af indbrud.

Ud over indbrudssikring af sit hjem inden man damper af på ferie, så opfordrer politikommissæren til almindelig borger-årvågenhed.

”Ring endelig til os på telefon 114, hvis du ser noget mistænkelig i dit nabolag, eller du studser over noget, der pludselig er anderledes. Ring hellere end gang for meget end en for lidt – så skal vi nok vurdere, hvorvidt tippet er relevant for vores arbejde.”

Som eksempler på ’noget mistænkeligt’ i nabolaget nævner den erfarne politikommissær personer, som går rundt i beboelseskvarteret eller ukendte køretøjer, der dukker op i området, og som ikke synes at have noget formål med kørslen i kvarteret.  

Husk at sikre dig mod (jule)indbrud

Julen står jo for døren, og det indbrudstyven måske også, så her følger politiets bedste råd mod indbrud:

* Hils på andre i nabolaget og ønsk dem en glædelig jul – også dem du ikke kender. Det bedste værn mod indbrud er mennesker. Tyven vil hverken ses eller genkendes, og et simpelt “hej” kan være nok. Monter lamper med bevægelsessensor uden for ved dit hus, så lyset tænder, når en tyv nærmer sig.
* Få huset til at se beboet ud, når du ikke er hjemme. Tænd lys i et par værelser. Lad lyset og radioen tænde og slukke ved hjælp af et tænd-og-sluk-ur. Du skal ikke lade lyset være tændt konstant – det afslører, at du ikke er hjemme.
* Overvej at klippe hækken, så tyven ikke kan arbejde i skjul i din have.
* Lås døre og vinduer forsvarligt og sørg for at værdifulde ting ikke kan ses ude fra.
* Hjælp naboen. Hold et vågent øje med naboens hus og parkér din bil i deres indkørsel, hvis ikke de er hjemme. Du kan også smide affald i deres skraldespand og tømme deres postkasse, hvis de er udenbys.
* Lås skuret og ryd op i haven, så der ikke ligger redskaber fremme. Nogle indbrudstyve medbringer ikke værktøj, men finder det på gerningsstedet.
* Tilmeld dig Nabohjælp på nabohjælp.dk. Nabohjælp forebygger op til hvert fjerde indbrud, og det tager blot fem minutter at tilmelde sig.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv
Erhverv & Samfund

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv

14. april 2026
4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Næste
Sidsel Kirkebys stemningsfulde julekoncert i Musikkens Hus

Sidsel Kirkebys stemningsfulde julekoncert i Musikkens Hus

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.