Hasseris Grundejerforening afholdt torsdag aften et velbesøgt borgermøde med omkring 300 deltagere, og her fik borgerne lejlighed til at stille spørgsmål.
Allerede inden borgermødet var der stor tilstrømning til de stande, som Vejdirektoratet havde opstillet, hvor man kunne få indblik i linjeføringen af Egholmforbindelsen. Især udfletningerne ved Ny Nibevej og Nørholmsvej havde borgernes interesse, idet disse udfletninger jo har stor betydning for den afledte trafik i Hasseris.
Erfaren ordstyrer ledte slaget
Klokken 19 bød formanden for Hasseris Grundejerforening, Thorkil Neergaard velkommen til mødet, og introducerede den erfarne journalist og ordstyrer Søren Wormslev som aftenens ordstyrer og moderator.
Mange kritikpunkter til anlægsfasen
Herefter indledte Thorkil Neergaard med at understrege, at aftenens tema var anlægsfasen på strækningen fra Limfjorden til Ny Nibevej. Formanden påpegede de mange negative konsekvenser ved anlægget af motorvejen gennem Engene. Det gælder forhold som støjgener, stigende trafik gennem Hasseris og tab af rekreative områder for borgerne, ligesom der må forventes forurening af drikkevandsressourcer og asbeststøv i luften.
“Mit udgangspunkt må være, at når Aalborg Kommune har doneret 600 mio. til forbindelsen, så må det også være rimeligt, at vi kan stille nogle krav til politikerne, både lokalpolitisk og landspolitisk.” Som et konkret forslag til afhjælpning af støjproblemer foreslog formanden, at man sænker motorvejen gennem Engene, over Egholm og Nørredyb mellem Egholm og Lindholm.
Rådmand ønsker kun at se på natur og stier
Rådmand, Jan Nymark Thaysen, forholdt sig til det faktum, at anlægsloven er vedtaget af Folketinget, og at det er inden for de rammer, at Aalborg Kommune kan agere. Her er det især de krydsende veje og stier samt og faunapassager, der er i fokus, ligesom den erstatningsnatur på ca. 60 ha, der skal etableres, har kommunens interesse. Rådmanden oplyste desuden, at han har modtaget en del henvendelser fra erhvervsdrivende, som ser muligheder for at etablere sig nær motorvejen.
Vejdirektoratet forbereder ekspropriationer
Projektchef, Per Seidelin fra Vejdirektoratet, er ansvarlig for anlægsfasen. Han kunne oplyse, at der lige nu pågår en linjebesigtigelse, som er en forløber for de ekspropriationer, der senere skal gennemføres. Denne proces og detailplanlægningen tager sin tid, så forventningen var, at først i 2027 begynder maskinerne at grave.
Spørgsmål fra salen
Herefter var det borgernes tur til at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Det blev lidt af en stoleleg, idet de, der ønskede at sige noget, blev bedt om at sætte sig på en stolerække ved scenen, hvor der stod en mikrofon. Efter lidt tøven kom der gang i ‘stolelegen’, og en række borgere satte sig klar til at komme til orde.Der kom mange direkte og relevante spørgsmål, som både rådmanden og projektchefen tydeligvis havde vanskeligt ved at besvare.
Uforklarlige trafikberegninger
For eksempel undrede en borger sig over, at der i de trafikberegninger, der var lavet, ville der på den omlagte Nørholmsvej komme en meget kraftig stigning i trafikken. Men så man på Under Lien, som ligger i tilslutning til Nørholmsvej, var der ikke beregnet en tilsvarende stigning. Svarene blafrede i vinden og blev henvist til, at det jo var en trafikmodel, der beregnede tallene, og at det var rådgivningsfirmaer, der beskrev resultaterne.
Mangelfuld støjafskærmning
Støjafskærmningen blev af flere borgere påpeget som mangelfuld. I alt er der planlagt 5,1 km. støjskærme, centreret omkring vejudfletningerne, medens der ikke er planlagt afskærmning ved bebyggelsen i Sofiendal Enge Nord, som ifølge Vejdirektoratet vil blive ramt af støj på eller over grænsen på 58 dB. Af svarene fra rådmanden og Vejdirektoratet kunne man udlede, at det er et politisk slagsmål om, hvem der er forpligtet til at afskærme mod støjen. Vejdirektoratet mener at det er kommunen, idet de har lokalplanlagt i et område, hvor de var vidende om at der blev planlagt en statslig motorvej. Omvendt mente rådmanden, at lokalplanen var blevet besluttet inden anlægsloven, så derfor måtte staten punge ud.
Trafikberegninger er ‘skønmalerier’
Generelt påpegede støjekspert Henrik Sakstrup, at de støjbilleder, som borgerne bliver præsenteret for, er ‘skønmalerier’. Støjberegningen er baseret på den trafik, som forventes, når motorvejen åbnes, men det er jo langt fra kapacitetsgrænsen. Hvorfor laver man ikke beregninger, der viser, hvor meget støj, der vil komme, når kapaciteten på motorvejen har nået grænsen? Heller ikke det kom der andet end nogle forblommede svar om, at det jo var nogle beregninger, eksperterne lavede.
Borgerne frygter asbestforurening
Asbestforureningen fylder meget i diskussionen, og en tilhører ville vide, hvad man havde tænkt sig at gøre med al den asbest, der ligger ved fjorden og måske andre steder i linjeføringen. Igen blev det til en løs snak om, at det havde man helt styr på, i hvert fald når man stødte på asbesten, for så skulle den bare gøres våd og fjernes.
Svar på støj ved roklubberne: ‘Lev med det’
En tilhører ville vide, hvad man vil gøre ved den støjforurening, der vil ramme den vestlige del af Aalborgs havnefront. Især støjen fra lavbroen over Nørredyb må forventes at påvirke hele Vestbyen og alle de rekreative aktiviteter, der foregår, ikke mindst gennem de mange vandsportsklubber i området. Spørgsmålet blev stillet, fordi der er skærpede krav til støj i rekreative områder, men her kunne rådmanden oplyse, at det kun omfatter fast ejendom i form af sommerhuse o.l. Så alle, der benytter sig af orden til sejlsport, må affinde sig med at blive underlagt de samme støjkrav som boliger langs motorvejen.
Overdækning en god forretning
En interessant oplysning kom frem, da en tilhører udvidede diskussionen om nedgravning af motorvejen kom til at foreslå en overdækning, ligesom det bl.a. sker i Hamburg. Her gættede Per Seidelin (VD) på, at det nok ville koste “i omegnen af 1 til 2 mia.” at overdække den. “Nåh, ikke mere,” replicerede Thorkil Neergaard. Tilhøreren foretog en hurtig hovedregning, idet han sagde, at der jo kunne anlægges bebyggelse i det tracé, der skulle overdækkes Og da det omfatter ca. 800 meter, vil der pr. meter motorvej kunne udstykkes en grund på 800 m2. Hvis man satte prisen til 1 million, ville en strækning på 2.000 meter kunne indbringe 2 mia. Altså ville der være rigeligt råd til at overdække motorvejen. Den beregning kunne hverken rådmanden eller Per Seidelin dog forholde sig til. Som en anden tilhører tørt bemærkede til stor moro for deltagerne: “Politikere plejer jo ellers at være gode til at ‘lægge låg på”.
Fortsat dialog aftalt
Afslutningsvis takkede Thorkil Neergaard for et godt møde, og gav udtryk for, at den dialog, som både Jan Nymark og Per Seidelin var åbne for at tage med grundejerforeningen, vil man fra bestyrelsens side naturligvis tage løbende i anlægsfasen.
