Området Kærby har rødder i landbrug, gartneri og industri og er i dag et eftertragtet boligkvarter.
Hasseris, som vi kender området i dag, består af flere bebyggelser, der efterhånden er blevet til én sammenhængende af slagsen. Det er den oprindelige landsby Gl. Hasseris, Sofiendal, Skalborg, Mølholm, Villabyen, kvarteret omkring Scheelsminde og ikke mindst Kærby. Kærbys historie begyndte med, at velhavende aalborgensere, købmænd og andre erhvervsdrivende i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at opkøbe Vestre Ladegårds agerjord lige vest for Aalborg og græsnings- og engarealer syd for Aalborg, hvor Kjærs Mølle også lå, og havde jord.
Byens indbyggere havde brug for græsningsarealer til det kvæg og de heste, man havde i byen. Villabyen opstod senere på agerjorden. Men det nuværende bykvarter Kærby er opstået på engarealerne syd for Aalborg mellem Østeraa og jernbanen, som blev opkøbt på samme tid som området vest for Aalborg. At det var et fugtigt område, viser det navn, det havde før i tiden, Padeengene, ligesom ordet kær jo også betyder et fugtigt område. Kærby lå tidligere lidt isoleret, adskilt fra resten af Hasseris Kommune af Aalborg Købstads arealer fra jernbanen og et stykke mod vest på den anden side af Hobrovej. Indbyggerne i Kærby følte sig med en vis ret gennem en del år frem til kommunesammenlægningen i 1970 ofte glemt af sognerådet og de mere velhavende indbyggere i villabyen.
Bebyggelsens udvikling: Davids Stad
Man kan sige, at Kærbys udvikling falder i tre etaper: syd for Ny Kærvej, nord for Ny Kærvej og syd for Oluf Borchs Vej. Den første bebyggelse kom til i forlængelse af, at Aalborg Kommune besluttede at etablere Ny Kærvej mellem Hobrovej og Gugvej. Det skete i 1899. På det tidspunkt var den eneste bebyggelse i området Enggården. Den lå, hvor Davids Allé 31-33 findes i dag. Enggården var et mindre landbrug, som i 1871 blev købt af marketender David Lassen. Han tilkøbte mere jord, som han opdyrkede og i øvrigt holdt får på. Da Aalborg Kommune anlagde Ny Kærvej, købte den jorden til vejanlægget af David Lassen, og der opstod derved mulighed for at udstykke og bygge i forbindelse med den nye vej. Den første sidegade blev til Davids Allé, navngivet efter David Lassen. Det var mest folk med arbejde ved Privatbanerne, der byggede mindre huse her. De havde jo kort til arbejdet ved Privatbanernes remise- og værkstedsanlæg lidt længere mod nord. Området blev ret hurtigt kendt som Davids Stad, og det blev i folkemunde snart til øgenavnet Bethlehem. Det blev i første omgang den eneste bebyggelse, og der gik nogle år, før landbruget blev opgivet.
I 1917 blev jorden købt af to investorer med henblik på udstykning, hvorefter parcellerne blev solgt fra. I første omgang var det mest til havebrug, og der blev bygget relativt små havehuse på nogle af dem. Fra 1920’erne og i 1930’erne udviklede kvarteret sig dog, og mange af de huse, der stadig findes på Magsvej, Asylvej, Kærvangs Allé og Oluf Borchs Vej, opførtes med et ret ensartet og tidstypisk præg af murermesterhuse. Noget af fællespræget skyldes, at de fleste huse er bygget med høj kælder på grund af bundforholdene. Langs Ny Kærvej, mellem Magsvej og Asylvej, opførte Hasseris Kommune i øvrigt det første kommunale alderdomshjem. Udstykningen stod på gennem nogle år, og på noget af arealet ved Oluf Borchs Vej var der i mange år gartneri.
Etageboliger
I Hasseris Kommune fandtes der før 1930’erne ikke noget etagebyggeri med lejligheder. De første boligblokke blev opført i Kærby i det årti på Enggårdsgade og Kjærs Mølle Vej i tre etager. Byggevedtægten i Hasseris Villaby forbød etagebyggeri, så da der meldte sig interesse for det, var det bekvemt, at det var muligt at opføre noget sådant i Kærby. Et resultat blev de stadig eksisterende boligblokke ved hjørnet af Ny Kærvej og Enggårdsgade, som blev de første lejelejligheder i Hasseris. De var ret enkle med toilet uden bad, men i øvrigt fine efter datidens forhold.
Området nord for Ny Kærvej
Kjærs Mølles Fabrikker ejede jorden nord for Ny Kærvej og lejede den ud til forskellige af Aalborgs indbyggere til græsning for deres dyr. Det var som nævnt før i tiden helt almindeligt, at der var dyrehold i byen, så man kunne forsyne sig med mælk selv, ligesom man jo havde brug for heste til trækkraft, og Aalborg havde begrænsede arealer til det formål. Derfor kunne klædefabrikken udleje jorden. I forbindelse med den almindelige krise, der brød ud i verden efter krakket på Wall Street i 1929, kom klædefabrikken dog i vanskeligheder, og for at klare sig igennem krisen, blev man nødt til at sælge jorden fra for at skaffe kapital. Der blev udarbejdet en udstykningsplan, og et selskab med navnet A/S Kjærs Mølle Villakvarter blev dannet til formålet. Parcellerne blev sat til salg i byggemodnet tilstand med forsyning af gas, vand og el og med grusbelagte veje med kantsten.
Alle vejene, med undtagelse af Kjærs Mølles Vej, fik navn efter funktioner på klædefabrikken: Skytten, Spolen, Spinderens Vej, Væverens Vej og Farverens Vej. Salget af grundene i udstykningen gik dog i lyset af krisen forholdsvis trægt, og det var først i 1937, at de sidste blev afsat. En del af fabrikkens ansatte funktionærer og arbejdere købte i øvrigt en grund og byggede på den, så de havde kort til arbejde, ligesom vejnavnene har været hjemlige for dem.
Den sydlige del af Kærby
Syd for Sønder Allé lå før i tiden et gartneri med navnet Lindely. Det blev drevet af C. M. Borch fra 1918. Han udstykkede sidst i 1920’erne området omkring den nuværende Oluf Borchs Vej (opkaldt efter en søn) og gik efterhånden over til at drive gartneriet med drivhuse i stedet for friland på det reducerede areal. Borch solgte gartneriet omkring 1955 til en gartner Andersen, der siden, i 1966, solgte til et konsortium, der ønskede at udstykke til etagebyggeri. Det blev til boligblokken Gartnergården med 58 lejelejligheder og boligblokken Enggården med 39 ejerlejligheder. Begge blokke er opført i årene mellem 1967 og 1969. I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev den sydlige del af Kærby ned mod Over Kæret bebygget, mest med parcelhuse og nogle rækkehuse.
Den komplette udbygning af hele Kærby til boliger var muliggjort af, at det lavt beliggende og vandlidende område efterhånden fik sænket grundvandsstanden, da Kjærs Mølle opgav sin ret til at opstemme vandet fra Østeraa, og diget langs åen er blevet forhøjet. Siden har oversvømmelsesfaren været begrænset, og kvarteret er i dag et eftertragtet boligområde.
Hvis man vil læse mere om Kærby, kan man på Kærby Grundejerforenings hjemmeside downloade foreningens fine 50-års jubilæumsskrift med tekst af Georg Møller Pedersen.
Læs resten af marts-avisen her
