Allerede i midt 1980’erne stiftede jeg bekendtskab med begrebet ’kunstig intelligens’. Her er historien, som kan sætte nutidens hype om emnet lidt i perspektiv – eller blot læses som en sjov historie.
Tilbage i 1984, hvor internettet stadig var lidt af et fatamorgana og den personlige computer en drøm for de fleste, blev jeg ansat som leder af en ny afdeling, som firmaet Christian Rovsing oprettede i Aalborg.
Christian Rovsing var mest kendt af danskerne for sin optræden i TV om månelandingerne. I Ballerup havde Christian Rovsing opbygget en stor virksomhed, som bl.a. udviklede IT-netværk til internationale flyselskaber som Delta Airlines, American Airlines, Canadian Airlines og Japan Airlines.
I starten af 80’erne havde firmaet fået øje på Aalborg Universitet, som udklækkede dygtige IT-ingeniører, og da der var behov for mere udviklingskapacitet i virksomheden, besluttede man at oprette en udviklingsafdeling i Aalborg, som jeg altså blev ansat til at opbygge.
Nyuddannet ingeniør
Afdelingens opgave var at udvikle centrale systemer til styring af netværket – såkaldte Network Management Systems, der skulle leveres til flyselskaberne, så de løbende kunne styre og overvåge deres globale netværk.
Ét af disse systemer var et såkaldt Event Management System, som skulle opsamle og registrere hændelser i netværket og lave statistik over disse hændelser til brug for den løbende opdatering af netværket.
Én af de nyuddannede ingeniører, der søgte stilling hos os, havde arbejdet med kunstig intelligens som speciale. Jeg var helt ukendt med emnet, men indkaldte ham til en samtale, og det var her idéen til at bruge kunstig intelligens i forbindelse med Event Management Systemet opstod.
Problemet var imidlertid, at kontrakterne ikke åbnede mulighed for at bruge midler på en sådan udvikling, så derfor ville det være nødvendigt at skaffe midler andet steds fra.
Møde på Christiansborg
Her kom mit bekendtskab med Niels Ahlmann-Ohlsen, som var konservativt medlem af Folketinget ind i billedet. Jeg kontaktede Niels, som gjorde mig opmærksom på at virksomheder havde mulighed for at søge egnsudviklingsstøtte. Det var en ordning, hvor virksomheder i ‘udkantsdanmark’ kunne søge midler til byggerier og maskiner, så umiddelbart lå IT-udvikling ikke indenfor skiven, men vi blev enige om at forsøge. Niels kontaktede den daværende industriminister Nils Wilhjelm (K), og der blev sat et møde op med ham.
Jeg tog til København, og ind på Christiansborg, hvor jeg mødtes med Niels Ahlmann-Ohlsen, og sammen gik vi over i Industriministeriet. Lidt usædvanligt deltog der ikke nogen embedsfolk i mødet, så det var kun ministeren og Niels og jeg, der deltog i mødet.
Jeg forelagde sagen og bad om tilskud til aflønning af en ingeniør i en periode. Ministeren lød lidt skeptisk, og forklarede, at egnsudviklingsstøtte hidtil kun var blevet brugt på fysiske investeringer, populært sagt ‘mursten’, men han ville overveje min ansøgning og vende tilbage.
Grønt lys
Stor var glæden derfor, da Niels Ahlmann-Ohlsen efter nogen tid vendte tilbage og meddelte, at ministeren var positiv, og at vi efterfølgende ville blive kontaktet for at aftale nærmere. Vi fik bevilget et beløb, der dækkede lønudgiften et år frem, og jeg kunne derfor ansætte ingeniøren og sætte ham på opgaven, som mere specifikt gik på at opsamle erfaringer fra hændelser i netværk og registrere, hvilke løsningstiltag der var anvendt. Ved at opbygge en statistik over hændelser og løsningstiltag, ville det være væsentligt nemmere og hurtigere at finde løsninger, når lignende hændelser opstod i fremtiden. Simpelt, men alligevel ret så avanceret, og netop det, som man i dag gerne vil bruge kunstig intelligens til.
Det nye system
Det første flyselskab, der fik installeret et netværk, var Delta Airlines, der har hovedsæde i Atlanta, Georgia i USA. I 1988 havde jeg lejlighed til at se det nye netværkscenter, der på det tidspunkt var ved at blive sat i drift. Men inden besøget i Atlanta, var vi en tur omkring Massachusetts, Boston, for at hilse på vores nye ejere, Bolt Berenak and Newman inc., der kort forinden havde købt Chr. Rovsing A/S.
Det var spændende at se det nye system, som vi havde arbejdet på i flere år, og en smule stolte var vi også, for det er ikke hver dag, at en dansk virksomhed får mulighed for at levere et avanceret IT-system til amerikanerne. Og især var de begejstrede for det AI-system (red.: Artificial intelligence, (kunstig intelligens)), vi havde udviklet, så det fik vi solgt med som en ekstra feature.
Så også på dette område var Danmark på forkant med fremtiden.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
