• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Nyheder

Læs eller genlæs: Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?

Nytårsforsættet: Hvad kræves for at holde fast i de sunde vaner?

Anja Kamp Otte driver sin virksomhed, AO Coaching, fra hjemmet på Mester Eriks Vej, hvor hun har egen private klinik. Foto: Matias Kirstein Petersen

Matias Kirstein PetersenAf Matias Kirstein Petersen
1. januar 2026

Denne artikel blev første gang bragt i januar 2025.

Nytårsaften er netop løbet af stablen, og nytårsforsættet om at komme i bedre form står nu i kø for rigtig mange oven på en december måned med store mængder snaps, konfekt og confiteret and. Det er noget trænings- og livsstilscoach Anja Kamp Otte, som driver AO Coaching, hvert år mærker.

Kalenderen skriver nu 2025, og for mange er et årsskifte den perfekte anledning til at begynde at træne regelmæssigt og spise mere varieret. Derfor oplever fitnesscentrene et boom af nye indmeldinger, og det samme gør trænings- og livsstilscoaches, der står klar til at hjælpe med at indfri deres klienters nytårsforsæt. En af de coaches er Anja Kamp Otte. Hun driver til daglig AO Coaching og har sin egen privatklinik i Hasseris.

Mange henvendelser
Hasserisavis.dk har mødt den 48-årige trænings- og livsstilscoach på klinikken på Mester Eriks Vej. Og Anja, som har været i faget i mere end 20 år, kan sagtens nikke genkendende til den evige udfordring, det er for mange at fastholde nytårsforsættet om at komme i bedre fysisk form.

”Hvert år i februar og marts oplever jeg at få mange henvendelser fra personer, som ønsker at tabe sig, spise sundere eller mangler hjælp til at få opbygget en regelmæssig træningsrytme. For flere er motivationen rigtig høj i løbet af januar, da denne måned markerer starten på noget nyt. Men gang på gang sker det, at mange – efter blot få uger eller måneder – har svært ved at fortsætte deres nye livsstil, da de har været for ambitiøse til at starte med, og træningsplanlægningen ikke tager højde for øvrige forhold i vedkommendes hverdag.”

Skræddersyede forløb
I vejledningen af sine klienter, der tæller kvinder og mænd i alle aldre, er Anja opmærksom på at skræddersy forløbene, så de netop imødekommer den enkelte klient. Fælles for alle forløb er dog, at de er baseret på den nyeste forskning på området. Derudover indledes alle forløb med en personlig kropsscreening, hvor ens tal analyseres.

”Jeg opererer ikke med en one size fits all-model, hvor jeg bare trækker den samme handlingsplan ned over hovedet på alle mine klienter. Deres udgangspunkt, vilkår og behov er nemlig som oftest vidt forskellige,” fortæller Anja og fortsætter:

”Derfor gør jeg mig virkelig umage for at forstå den enkelte klient, så både trænings- og kostplan bliver langtidsholdbare. Samtidig har jeg løbende opfølgninger, da en klients motivation eller målsætninger sommetider ændrer sig undervejs i forløbet, hvilket jeg forsøger at tage højde for.”

Ingen mad er forbudt
Efter den indledende fase laver Anja et personligt træningsprogram, der matcher ens hverdag og eksisterende livsstil. De enkelte øvelser tilgodeser desuden eventuelle skader eller fysiske skavanker. Derudover udarbejdes en kostplan, og her mener Anja, at ingen fødevarer som udgangspunkt skal være forbudte at indtage. Hun er nemlig af den overbevisning, at tingene ikke må blive sort/hvide, hvis målet er varig sundhed og glæde.

“Meget forskning viser, at det ikke nytter noget at forbyde bestemte fødevarer i forbindelse med et vægttab, der jo gerne skulle udvikle sig til en varig livsstilsændring. Som mennesker elsker vi at hygge os, og hvis der opstilles forbud, kan vi se, at der er langt større risiko for at give op. I stedet handler det om at indtage for eksempel fredagssnacksene med måde. Så vi skal væk for tanken om, at der findes sund og usund mad.”

Følelser er en anden ting, som Anja har stor opmærksomhed på, da stress eller andet psykisk pres, ifølge Anja, kan forklare nuværende spisevaner.

“Sommetider kræver det en lidt dybere forståelse af en klients udgangspunkt og historik for at udarbejde det mest hensigtsmæssige forløb. Derfor er det også vigtigt for mig at snakke følelser og få vendt lidt mere følelsestunge emner. Overvægt eller usunde kostvaner kan i nogle tilfælde nemlig være resultat af en personlig hård oplevelse, som sætter sine spor i form af for eksempel trøstespisning. Så det er ikke altid nok at lægge et program og så bare forvente, at mine klienter kan følge det, da nogles udfordringer viser sig at stikke lidt dybere.”

Lokal fællestræning
Et træningsforløb hos Anja indebærer også ugentlige fællestræninger, hvoraf flere er i det fri, mens andre foregår i KFUM-Hallen. Her er der garanti for sved på panden, når Anja guider en gennem en række forskellige styrke- og udholdenhedsøvelser til lyden af motiverende musik. Og Anja er ikke i tvivl om, at fællestræningerne i lokalområdet bidrager med meget.

“Folk er virkelig begejstrede for det her initiativ, da de mødes med ligesindede, som også har et mål om en sundere livsstil. Det er blevet en form for sundheds-community her i Hasseris, hvor man også lærer folk fra nærområdet at kende gennem en fælles glæde ved bevægelse.”

Ud over at hjælpe privatpersoner med at komme i bedre form er Anja også tilknyttet Børn- og Ungeforvaltningen i Aalborg Kommune. Her arbejder hun med børn og unge, der henholdsvis oplever skolevægring og har ADHD.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed
By & Bolig

Nye parkeringsskilte i Hasseris Bymidte skal skabe klarhed

3. marts 2026
Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Næste
Koncert i Hasseris Kirke: Lys i novermbermørket

Nytårskoncert i Hasseris Kirke med Trine Gadeberg

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.