Hver måned anbefaler Hasseris Bibliotek fra bogreolen. Denne gang har de fundet en bog om, hvordan en voldsom hændelse i barndommen bliver en livslang skam.
På bogreolen har Hasseris Bibliotek fundet Skammen af Annie Ernaux:
Annie Ernaux, der er født i 1940, er en af Frankrigs største nulevende forfattere, der er prisbelønnet, bredt læst og højt værdsat. Hun er især kendt for at skrive om sine selvbiografiske romaner, hvor hun især skriver om familierelationer og temaer som klassiske, køn, historie og seksualitet.
Skammen er en lille letlæst bog, hvad sideantal angår, men skrevet i et mesterligt sprog og forstår at skildre tiden og den nøjagtige følelse af en begivenhed som forfatteren her.
Da forfatteren var 12 år, forsøgte faderen at slå moderen ihjel med en krumkniv en søndag eftermiddag. Søndag eftermiddag var det eneste tidspunkt, hvor forældrenes købmandsbutik med tilhørende café var lukket.
Det lykkedes heldigvis ikke faderen at slå moderen ihjel, og senere på eftermiddagen tog de alle tre på cykeltur, som intet var sket.

Den voksne Annie Ernaux undersøger i bogen, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter.
I bogen hører vi også, om samfundets udvikling gennem tiderne især for de nederst sociale lag, og vi følger hovedpersonens liv gennem de næste 50 år, hvor skammen over det, hun oplevede den søndag eftermiddag, forfølger hende resten af livet.
– Bogen er bestemt værd at læse og ikke mindst en lille perle, som giver stof til eftertanke, skriver bibliotekar Britta Lena Andersen.
I 2022 modtog Annie Ernaux Blixenprisen for sin bog ”Årene”.
Skammen af Annie Ernaux
Udgivelsesår: 2022
Sider: 115
Forlag: Gads Forlag























