BETALT INDHOLD
• Fantastisk gårdhave
• Stor sydvestvendt altan med udsigt over Limfjorden
• Helt unik og gennemført underetage med masser af kvadratmeter
• Gedigne kvalitetsmaterialer både indvendigt og udvendigt
• Skønne og lyse rum med højt til loftet
• Stor integreret garage med direkte adgang til boligen
Gennemrenoveret og arkitekttegnet villa
Villaen fra 1968 er tegnet af den anerkendte danske arkitekt Jacob Blegvad, der er kendt for sin modernistiske stil og bygge- og boligprojekter som bl.a. Hasseris Gymnasium og Hasseris Villaby. Huset er i sandhed en arkitektonisk perle med forskudte niveauer, som på grund af sin fremsynethed lever op til nutidige ønsker om loft til kip, gennemgående lys fra nord og syd i det store køkkenalrum og skønne lysindfald gennem de mange vinduespartier.
”En arkitektonisk detalje ved huset er, at taghældningen følger terrænet, og det giver også en rummelig underetage, så du kan køre direkte ind i den dobbelte garage, som er et virkelig godt rum med plads til at makke med bil, cykler m.m. Villaen er løbende blevet renoveret, hvor vi har tænkt på, at den skal være så vedligeholdelsesfri som mulig,” fortæller sælger.
Den dobbeltmurede villa har en flot facade med skønne uderum, hvor udsigten blandt andet kan nydes fra den store sydvestvendte terrasse, som du har adgang til via køkkenalrummet. Desuden ligger den smukke og ugenerede gårdhave med chaussesten på den anden side af køkkenalrummet, hvor det flotte vandbassin med trædesten vækker minder om et kunstværk på Louisiana. Her kan du forlænge udesæsonen og søge ly i oasen under terrasseoverdækningen i glas og bare nyde haven, som tilmed er nem at holde. De samme chaussesten er anlagt i indkørslen, hvor du kan køre ind i den integrerede garage eller parkere på pladserne foran huset.
Et hjem med leverum
Alle rum i huset er skabt med øje for lys, liv og aktivitet. Når du ser huset oppefra og på plantegningen vil du fornemme, at det består af fire sektioner med hvert sit formål fordelt på 195 m2. I stueplan har du en sektion med en virkelig skøn opholdsstue med indbygget gaspejs, skønne lysindfald og et godt kontor i forlængelse af stuen. I husets hjerte finder du en sektion med et stort køkkenalrum med god spisestue, hvor Boform-køkkenet med grebsfrie elementer i hvid højglans og sort granitbordplade fra Tanzania indbyder til at slå sig ned ved køkkenøen eller sætte sig rundt om spisebordet i et fantastisk rum med højt til loftet og smuk udsigt.
”De store skydedørspartier og vinduer mod terrasseområderne på begge sider af rummet giver en utrolig rummelig fornemmelse, og udsigten mod Fjorden samt den høje beliggenhed gør det til en skøn oplevelse at opholde sig i køkkenalrummet, som er husets samlingssted.”
I husets tredje sektion finder du entréen til stueplan, herfra er der adgang til et flot gæstetoilet. Desuden kan du træde ind i køkkenalrummet eller bevæge dig ind i det ene af to værelser, som i dag benyttes som kontor, mens det andet bliver brugt som børneværelse med en skøn hems. Imellem de to værelser har du en mellemgang med nedgang til underetagen, og du har også adgang til det store master-bad og forældresoveværelse, som er placeret i husets fjerde sektion. Det lyse soveværelse med højt til loftet har direkte indgang til badeværelset med to store skabselementer fra Wiinbad, skøn bruseniche og masser af plads.
I underetagen har du hele 202 m2 i flot stand at boltre dig på. Her er også et nyere og lyst badeværelse med stor bruseniche. Du har et stort disponibelt rum ved siden af badet, og så har du både vaskerum, vinkælder med poolbord, viktualierum, garage og endnu et disponibelt rum.
Indre Hasseris med nærhed til skønne udearealer
Med adresse på Kong Georgs Vej kan du glæde dig over at bo på en af Hasseris’ mest attraktive veje på grund af sin høje beliggenhed med nærhed til Hasseris Bymidte og med gode indkøbsmuligheder og gåafstand til Aalborgs centrum. Både Gl. Hasseris Skole, Stolpedalsskolen og Klostermarken er i cykelafstand, og det samme gælder til Hasseris Gymnasium. Et oplagt udflugtsmål er Mølleparken og Aalborg Zoo, der stort set ligger i baghaven, hvorfra du har den smukkeste udsigt til byen og Limfjorden.
Kong Georgs Vej 11, Hasseris, 9000 Aalborg
13.495.000 kr.
Ejerudgift kr. 6.586
Energimærke E
Se flere billeder af Månedens Villa for februar ved at swipe:
Overvejer du også at sælge? Så kontakt Jette Gudiksen på 23416414 for en uforpligtende vurdering.



























