[Annonceret indhold] Krukker fra Safi, skåle fra medinaen i Marrakech. Hvis man ikke vidste det, kunne man hurtigt tage fejl af det hvide festtelt, som er sat op i Rikkes have.
Af Helena Ravnsbæk
Rikke Høgh fra Høgh Interieur, Aalborg, har sat et telt op i haven i Hasseris for at sælge marokkansk brugskunst.
Inde i det ellers ret så jævne telt gemmer sig en marokkansk oase, der, selv for én, som aldrig har sat sine ben på en bazar i den tidligere franske koloni, bringer en direkte til det nordafrikanske land.
”Er her ikke hyggeligt?” spørger Rikke, da Hasseris Avis træder ind gennem åbningen i teltdugen til Rikkes pop-up shop, Bazar Maroc, Hasserisvej 108, Aalborg, med marokkansk brugskunst. Det kan vi kun give hende fuldstændigt helt ret i.
Artiklen fortsætter under billedet.
Håndmalet og håndrejet
Det hele startede, da Rikke sammen med sin familie rejste til Marokko i 2018. Der var 38 graders varme i julimåned, og midt på et af de myldrende markeder faldt Rikke fuldstændig pladask for de smukke og varme farver i det marokkanske keramik.
”Jeg elsker bare, at for dem, der bor i Marokko, er det jo bare en brugsting. Det gør ikke så meget, at der er skår i eller at en potte står uden underskål. Men for os i Skandinavien er det brugskunst, og så passer de håndmalede og hånddrejede ting supergodt ind i vores hjem,” fortæller Rikke.
Imødekomme rejselysten igen
Efter dagen på markedet, begyndte Rikke at arbejde på at få skabt gode, stabile forretningsforbindelser i det nordafrikanske land, og siden har hun med jævne mellemrum hentet varer hjem fra Marokko til den skønne butik i Mølleå 5, Aalborg.
Coronapandemien satte dog en stopper for de eventyrlige indkøbsturene til Marokko, og både forretningen i Mølleå og de succesfulde pop-up shops både i Aalborg og i Skagen måtte se længe efter nye marokkanske fund.
Men i marts 2022 gik den ikke længere. Rikke besluttede sig for at imødekomme den rejselyst, som hun havde måtte gemme væk de sidste par år. Og en seks dages indkøbstur til Marokko er resulteret i den stemningsfyldte og autentiske marokkanske pop-up-oase i Rikkes egen have, Bazar Maroc.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bazar Maroc væk fra midtbyen
”Grunden til, at jeg laver pop-up bazar i min egen have, er, at det er svært at drive forretning inde i Aalborg midtby. De graver og spærrer veje af overalt, så det er umuligt for kunder at komme ind i midtbyen for at handle”, fortæller Rikke, der er overbevist om, at der ikke ville have været ret mange besøgende, hvis hun afholdt bazar i Høgh Interieur i Mølleå.
Derfor har hun rykket bazaren ud i sin egen have på Hasserisvej 108, hvor folk kan komme til i bil, og her fremviser Rikke stolt sin lille perle, hvorfra hun bl.a. sælger de smukke krukker fra Safi i Marokko, som repræsenterer mange års traditionel design og brug af farverige mønstre.
Krukker til salg live
Rikkes bazar åbnede sidste weekend, fredag d. 13. maj, og hun oplevede stor begejstring fra kunderne, der mødte talstærkt op. Derfor har hun yderligt åbent den kommende weekend og næste uge:
Onsdag 25/5 kl. 10-17
Torsdag 26/5 kl. 10-17
Fredag 27/5 kl. 10-17
Men hvis man har muligheden for at svinge forbi Bazar Maroc er det et besøg værd.
Den smukke verden, der gemmer sig i det hvide festtelt, er fyldt med unikaer i flotte og varme farver, og her vil man forelske sig i krukker, fade, kopper, bordplader, lysestager og meget mere, som både vil være den perfekte gaveidé og som bare vil være uundværlig hjemme hos dig selv.