• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Massiv modstand: Nej til højhusplaner på Logegrunden

Massiv modstand: Nej til højhusplaner på Logegrunden

Den eksisterende ejendom, der ønskes nedrevet og erstattet af et 4-etagers boligbyggeri. Foto: Helena Ravnsbæk

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
11. december 2024

Protester mod Aalborg Kommunes byggeplaner på Logegrunden på Hasserisgade 18 vokser, hvor de 79 indsigelser og en klage til Planklagenævnet viser tydeligt den massive modstand.

Forud for høringen var der gået et noget usædvanligt forløb. Sagen startede oprindeligt i 2017, men flere tilløb til en plan blev sendt retur til forvaltningen af By- og Landskabsudvalget, fordi udvalget fandt det planlagte byggeri dominerende for området.

På udvalgets møde den 15. august 2024 dukkede sagen op igen, denne gang med et egentligt forslag til en lokalplan og et kommuneplantillæg. Ved afstemningen i udvalget var der tre stemmer for og tre imod. For stemte Jan Nymark Thaysen (V), Lisbeth Lauritsen (S) og Peter Lindholt (DD). Imod stemte Vibeke Gamst (K), Jane Østergaard (SF) og Lasse P.N. Olsen (EL). Helle Frederiksen (S) var fraværende. Dermed var forslaget formelt forkastet, men rådmanden benyttede en regel, der giver ham mulighed for at begære sagen forelagt Byrådet.

Kritik i Byrådet
Allerede den 26. august var sagen på Byrådets dagsorden. Her blev sagen genstand for en langvarig debat, hvor især Morten Thiessen (K) brændte igennem med sine kritiske bemærkninger om forslaget.

Morten Thiessen pegede blandt andet på, at illustrationerne i bilagsmaterialet var “fup og fidus”.

“Det ser jo nærmest ud, som om bygningen ikke bliver højere end lygtepælene, og mig bekendt er lygtepælene jo ikke 16,5 meter høje.”

Heller ikke Lisbeth Lauritsen (S) var begejstret for bygningshøjden, som vil give uhensigtsmæssige skyggegener, men anbefalede alligevel at sende forslaget i høring. Såvel Jes Lunde (R) som Lasse P.N. Olsen (EL) betegnede byggeriet som upassende for beliggenheden ved indkørslen til Hasseris. Anna Aaen (EL) havde en mindre disput med borgmesteren om den misvisende placering af træer på illustrationen.

Jan Nymark kommenterede de misvisende illustrationer med, at man måtte acceptere dem, da processen endnu ikke var længere. Hertil kommenterede Morten Thiessen (K), at han gerne stillede sig til rådighed for at udfærdige mere retvisende illustrationer.

Sendt i høring
De Radikale, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten stemte imod forslaget, mens Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance stemte for, så det blev vedtaget med 19 stemmer for og 9 imod.

Efterfølgende sendte forvaltningen forslaget i offentlig høring i otte uger i perioden fra 4. september til 30. oktober 2024.

79 kritiske svar
Høringsfristen udløb den 30. oktober og resulterede i ikke færre end 79 indsigelser imod planen om at erstatte den eksisterende logebygning med et lejlighedsbyggeri i fire etager.

De 79 indsigelser peger på en lang række kritiske forhold ved det planlagte byggeri på grunden. Det gælder f.eks. byggeriets arkitektur og størrelse, placering i et støjramt område, manglende harmoni med omgivelserne, manglende parkeringspladser til beboerne og manglende bæredygtighed.

Blandt indsigelserne påpeges også det særlige forhold, at baggrunden for overhovedet at lave en lokalplan for området er, at ejeren af ejendommen ikke mener sig i stand til at vedligeholde den, hvilket betegnes som et forhold, der er Aalborg Kommune uvedkommende, og derfor ikke bør kunne anvendes som begrundelse. Bygningen er bevaringsværdig, og logen, der består af omkring 100 medlemmer, bør naturligvis kunne løfte opgaven med at vedligeholde bygningen.

Planklagenævnet
På baggrund af høringen har Kong Hans Gades Grundejerforening udover sit høringssvar også indgivet en klage til Planklagenævnet. Klagen vedrører lokalplanens beliggenhed som nabo til Kong Hans Gades Arrest.

Da arrestbygningen er fredet, skal der ifølge klagen tages særlige miljøhensyn, når der planlægges nybyggeri i umiddelbar nærhed. Ifølge klagen er dette forhold ikke beskrevet i lokalplanen, hvorfor den betegnes som vildledende over for såvel borgerne som de politikere, der skal tage beslutning om planen.

Visualisering af projektforslag set fra øst. Illustration: N+P Arkitektur

Vildledende forslag
Cand.jur. Hans Mosbæk har i sin indsigelse påpeget de samme forhold og konkluderer, at alene på baggrund af disse mangler kan Planklagenævnet afvise lokalplansforslaget.

Hans Mosbæk oplyser i en samtale med hasserisavis.dk, at der gælder det særlige forhold, at klager over miljøforhold skal indgives senest 14 dage efter, at planen er sendt i høring. Heller ikke dette forhold har Aalborg Kommune beskrevet, hvorfor Kong Hans Gades Grundejerforening efter henvendelse til Planklagenævnet fik tilladelse til at fremsende deres klage efter 14-dages fristen. I klagen påpeges det, at der i den gældende lokalplan 05-079 for Klostermarken er beskrevet, at Aalborg Arrest er beliggende i lokalplanens område.

“Lokalplanforslaget er vildledende for de høringsberettigede i forhold til de muligheder, der er for at anfægte det i en høring. Lokalplanforslaget må også anses for at være vildledende i forhold til den interne proces, der måtte være igangsat med henblik på miljøhøring,” skriver grundejerforeningen i klagen til Planklagenævnet og konkluderer, at “Beskrivelsen i forslaget til ændring af lokalplan (og kommuneplan) er ikke gengivet loyalt, hvilket er i strid med Planlovens §16 samt Miljøstyrelsens Vejledning om lokalplanlægning, særligt afsnit 3.11.3. En vedtaget lokalplan vil blive ophævet i en klageinstans.”

OBS: Vi beklager fejlen i den trykte udgave af artiklen, hvor cand.jur. Hans Mosbæk omtales som advokat.

Læs resten af decemberudgaven i vores arkiv!

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

To nabolande – to verdener med Hasseris Gymnasium
Kultur & Aktiviteter

To nabolande – to verdener med Hasseris Gymnasium

18. april 2026
Når lydighed former vores handlinger
Kultur & Aktiviteter

Når lydighed former vores handlinger

17. april 2026
Kostens klumme: Når hverdagen kradser
Læserbrev

Kostens klumme: Når hverdagen kradser

16. april 2026
Ny flagstang rejst ved Hasseris Kirke efter stormskader
Kultur & Aktiviteter

Ny flagstang rejst ved Hasseris Kirke efter stormskader

15. april 2026
Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Næste
Hasseris Gymnasium: Et kig ind i fremtiden

Hasseris Gymnasium: Et kig ind i fremtiden

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.