Henrik Andersen fortæller om sin cykeltur til Paris sammen med cykelholdet Tour de Taxa, der støtter Julemærkehjemmene økonomisk.
Henrik Andersen, der er 62 år og bosat i Solbyen, blev efter en lang erhvervsmæssig karriere tildelt førtidspension i december 2022 som følge af kognitive problemer efter flere strokes og andre udfordringer. Han har i mange år været en passioneret cyklist og kommer i både i Aalborg SeniorSport og Gammel Hasseris Cykelklub. En dag møder han en af sine cykelkammerater iført tøj fra Tour de Taxa og spørger, hvad det er for noget. Han får at vide, at det er et fællesskab af cykelinteresserede, der siden 2007 har arrangeret en årlig cykeltur til Paris for at skaffe penge til driften af de fem julemærkehjem i Danmark.
Henriks kone opfordrer ham til at melde sig som deltager og som sagt så gjort. Efter et informationsmøde i efteråret 2024 tilmelder han sig turen i 2025 og indbetaler beløbet, der dækker blandt andet indkvartering på turen og tøj, og starter sammen med de 40 andre fra Tour de Taxa Himmerland-træningen mod turen til Paris. På landsplan deltager cirka 255 ryttere fordelt på fem hold i turen.
Herunder følger Henriks personlige beretninger for en begivenheds og mindeværdig cykeltur til Paris, som i alt bød på over 1.400 kilometer tilbragt på jernhesten.
Dag 1: Hobro-Vejle, 132,6 km
Vi fik en bevægende og festlig afsked med de mange fremmødte ved Julemærkehjemmet i Hobro. Der var både klapsalver og fyrværkeri, da vi satte afsted i det solbeskinnede vejr, og medvinden hjalp os godt på vej. Efter dagens tur blev vi indlogeret på Vejle Centerhotel, hvor min datter og svigersøn sammen med deres lille datter overraskede Morfar og resten af holdet med en brunsviger fra Odense.
Dag 2: Vejle-Tarp, 127,8 km
Lækker morgenmad på hotellet, der ikke manglede noget, selvom en gruppe cykelryttere er ligesom en græshoppesværm, der lander på en kornmark. Afsted på cykel klokken 08.00 mod Tarp i Tyskland. 128 kilometer i varieret terræn i 28-29 graders høj sol kræver sin mand. Desværre fik vi inden turen besked om, at en af deltagerne måtte stoppe på grund af sygdom. Hele turen foregik indtil kort før Tarp i strålende sol, men fire kilometer før mål åbnede himlens sluser sig helt i overensstemmelse med dagens vejrudsigt, så vi blev alle gennemblødte. Det var helt forfriskende.
Dag 3: Tarp-Stade, 179,2 km
Oven på gårsdagens kraftige regn begyndte vi i tung dis og 20 graders varme. I løbet af dagen sneg temperaturen sig op på omkring 30 grader. Efter dagens første depot skulle vi køre et par hundrede meter, inden vi skulle krydse Kielerkanalen på en lille færge. Vi så lige færgen lægge fra land og modtog derefter besked om, at den havde fået defekt og først sejlede igen om et par timer. Samtidig fik vi besked om et andet færgested ni kilometer længere fremme ad kanalen. Vi valgte at tage det som en udfordring og kørte derhen ad den smukkeste rute langs kanalen hele vejen. Sådan kan det gå, at de største oplevelser kommer i forbindelse med noget uforudset.
Dag 4: Stade-Garrel, 173,3 km
I dag fik vi morgenmad på vandrehjemmet klokken 7 og satte cyklerne i bevægelse mod dagens destination, Garrel – en planlagt distance på 166 kilometer. Vi har bare ikke været heldige med de tyske småfærger. Da vi skulle krydse Weser, var færgedriften midlertidigt indstillet, så vi valgte at køre til næste færgeoverfart. Det gjorde lige, at turen sammenlagt kom op på 173 kilometer. Vores madteam sørgede for, at der var rigelig forplejning i depoterne, som bliver holdt med cirka 50 kilometers mellemrum. Stor tak til vores sponsorer for at gøre det muligt at præsentere et varieret udbud af forplejning.
Dag 5: Garrel-Reken, 179,1 km
Turen foregik ad en masse småveje, enkelte stykker med brosten, endog også et stykke uasfalteret skovvej blev forceret. Undervejs gik turen gennem flere tyske småbyer, hvor vi i to af dem var så heldige at støde på optog i anledning af skyttefest eller noget lignende. Vi blev i hvert fald tiljublet på turen. Vejret på turen var overvejende godt med temperatur på 24-26 grader. 20 kilometer før Reken blev vi ramt af et voldsomt regnvejr, som gjorde os alle gennemblødte og kolde på mindre end to minutter. Vel ankommet til vandrehjemmet, hvor vi boede for natten, var der derfor fokus på at komme i bad og få tørt tøj på. Da folk kom ud af badet, var vejret klaret op, og solen skinnede atter. Efter aftensmaden, som ikke indskriver sig i historiebøgerne, havde en af vores sponsorer sørget for, at der var grillpølser og pølsebrød til græshoppesværme, der nok engang ryddede bordet. Tak til sponsor for bidraget.
Dag 6: Reken-Maastricht, 181,4 km
Vi begyndte dagen fra Reken med morgenmad klokken 06.00 og afgang klokken 07.00. Det var koldt sammenlignet med de seneste dage, så folk var iført lange ærmer, vindvest og regnjakke, da vejret skulle blive ustadigt. Det blev det, og vi fik nogle dråber regn, inden det klarede op, og varme og solen kom snigende. På turen passerede vi Rhinen, den tysk-hollandske grænse og kom på afveje i de større byers ensrettede gadenet. Ikke altid lige sjovt for dem, der kører vores campingvogn. Vi ankom til vores overnatningssted i Maastricht efter at have krydset floden Maas omkring tre gange.
Dag 7: Maastricht-Bouillon, 154 km
Efter indkvartering på et meget velbeliggende, men noget ucharmerende hotel a la Cabin i Maastricht, var vi igen tidligt oppe. Morgenmad klokken 06.30 og afgang klokken 07.30. Dagen bød på 154 kilometer gennem spektakulære landskaber i Ardennerne, det gik både op og ned, men føltes vist for mange som mest op. Vi endte ud med 1635 højdemeter, hvilket for en dansker er noget af en tur. Hotellet i Bouillon er et kapitel for sig. Det ligger meget smukt, og værelserne er gamle, men fine og charmerende. Jeg tror ikke, der er en eneste ret vinkel på hele hotellet.
Dag 8: Bouillon-Soissons, 172 km
Endnu en hård dag i Ardennerne fra Bouillon til Soissons, hvor vejret ikke viste sig fra sin bedste side med enkelte byger fra morgenstunden. Dagen bød på relativt mange højdemeter på korte, men stejle bakker, og enkelte lange seje bakker. Der er mange af deltagerne, der er pænt pressede på grund af sygdom, der florerer i gruppen, samt flere, der plages af smerter i de nedre regioner. Nogen i en sådan grad, at de er nødt til at søge ly hos servicefolkene i bilerne for en periode. Andre får et kærligt og velsignende skub op ad bakkerne, så de kan komme over dem, uden at eksplodere. Vi ankom temmelig sent til hotellet i Soissons efter 172 kilometer. På turen mærkede vi lige pludselig, hvad der venter i Paris, da to af deltagernes koner troppede op ved dagens første depot. Det var ikke kun dem, som fik besøg, der fik våde øjne. Det gjorde vi andre også.
Dag 9: Soissons-Paris, 131,3 km
Målet blev nået efter endnu 131 kilometer på carbonhesten og 1.430,7 kilometer i alt siden starten fra Julemærkehjemmet i Hobro sidste torsdag. Alle ryttere var meget bevægede, da vi nåede frem til pladsen foran Eiffeltårnet, hvor mange af vores pårørende havde taget opstilling med blandt andet flag. Suset ved at køre gennem gaderne i Paris, op ad Champs-Élysées, runde Triumfbuen langs den blå line og sætte kursen mod Eiffeltårnet er ubeskriveligt. En fantastisk afslutning på en fantastisk rejse, der startede for ni dage siden. En række venskaber, som er blevet knyttet det sidste halve år. Nu skal vi se, om det gode formål til en vis grad kan holde os sammen. Flere af os har allerede luftet muligheden for sammen at stille op til forskellige cykelløb.
Læs resten af september-avisen her
