Få eksklusiv adgang til de største gourmetoplevelser under årets madfestival. Et samarbejde mellem Gourmetkartellet, Nordjysk Madfestival og hasserisavis.dk giver dig adgang til billetter til gourmetprogrammet før alle andre.
Nordjysk Madfestival afholdes i 2023 for sjette gang, og endnu engang har arrangørerne bag festivalen sørget for unikke madoplevelser.
Med 80 arrangementer i landsdelen, der afholdes fra den 24. august til den 3. september 2023, sætter festivalen fokus på nordjysk gastronomi, hvor restauranter, fødevareproducenter og leverandøre i fællesskab viser sine påfuglefjer frem og viser lokale og turister, hvad Nordjylland kan.
I år kommer et samarbejde mellem de passionerede foodies i Gourmetkartellet, det driftige team bag Nordjysk Madfestival og hasserisavis.dk vores læsere til gode.
For året gourmetprogram bliver vildere end nogensinde før, og som læser af hasserisavis.dk kan du få adgang til det efterspurgte gourmetprogram før alle andre ved at melde dig ind i Gourmetfællesskabet – sammen med de andre foodies fra Gourmetkartellet.
Her skriver du dig op til det helt særlige Gourmet Nyhedsbrev, hvor de fantastiske arrangementer og lækre nyheder kommer direkte i indbakken på din mail.
Gourmet for medlemmer
Nordjysk Madfestival opdaterer sine programmer løbende, og du kan få adgang til arrangementer, inden de bliver offentliggjort, ved at tilmelde dig og sikre de efterspurgte billetter før alle andre.
Allerede nu kan du få adgang til unikke arrangementer, der har gastronomien i højsædet og som samtidigt byder på oplevelser, du ikke har fået før – og nok ikke får mulighed for at opleve igen.
Tre unikke arrangementer
Billetter er nu sat til salg for medlemmer, hvor du – i skrivende stund – kan få adgang til:
Bourgognesmagning på Aalborg Kloster med vinekspert René Langdahl, der disker op med 13 bourgognevine af forskellige producenter fra den 50 hektar store vinmark Clos de Vougeot – Bourgognes største Grand Cru-mark.
I glassene kommer bl.a. Grivot, Drouhin-Laroze, Château de la Tour, Michel Gros, Louis Jadot, Faiveley og Meo-Camuzet, og ifølge René Langdahl sker det nærmest aldrig, at man får mulighed for at smage 13 topproducenter fra Clos de Vougeot til den pris.

Læs endnu mere om den unikke smagning på Aalborg Kloster i næste udgave af hasserisavis.dk.
Den samlede pris for oplevelsen er 2.500 kr., og smagningen forgår fredag den 1. september på Aalborg Kloster.
Spirit-Makers Dinner på Helmuth med fire serveringer og fem særligt udviklede cocktails, der er en forsmag og præmiere på den nye menu, der kan opleves på restauranten til efteråret.
Mads Schytte, forfatter, madblogger og whiskyekspert, har sammen med Anders Bilgram, Nordisk Brænderis spiritmaker og eventyrer, defineret, hvordan spiritus fra Nordisk Brænderi kan kobles til mad og sæsonens råvarer.

Mathias Walther, cocktailekspert og indehaver af Helmuth, har sammensat fem cocktails til aftenen, hvorfra maden skulle defineres og her har Schytte sammen med Christian Christiansen, køkkenchef på Helmuth, udviklet en menu med udgangspunkt i de vigtige elementer fra den enkelte cocktail.
Den samlede pris for denne spændende gourmetoplevelse, der afholdes fredag den 25. august, er 995 kr.
Cigar Makers Dinner på La Locanda hvor både smagsløg, syn- og lugtesans blive stimuleret med forskellige cigarer, der komplimenterer maden samt de udvalgte vine.
Cigarhandler Jesper Petersen vil fortælle om de udvalgte cigarer, som serveres mellem retterne, hvor både erfarne og uerfarne cigarrygere kan ”være med”, da cigarerne udvælges, så der både er milde til medium-stærke varianter.

Den samlede pris for denne helaftensoplevelse er 1595 kr. og afholdes lørdag den 26. august 2023
Find arrangementerne i Gourmetfællesskabet her, hvor siden opdateres løbende med nye arrangementer, og udsolgte arrangementer fjernes.























