• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Nyt år – nye boliger

hasserisavis.dk-Nyt-år-nye-boliger

Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening, fremhæver behovet for flere almene boliger i Aalborg.

RedaktionenAf Redaktionen
22. januar 2023

Da den nye regering blev præsenteret før jul, kunne man i regeringsgrundlaget blandt andet læse dette:

’Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Blandede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for den sammenhængskraft, Danmark er karakterisereret ved.’

Vi har spurgt direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening om hans betragtninger i den forbindelse:

”Det er søde toner, når man som jeg har en dagligdag inden for den almene boligsektor. Og ikke har undladt at benytte enhver given anledning til at tale de blandede boliger sag. Det har jeg gjort – og det vil jeg fortsætte med at gøre – fordi blandede boliger i blandede bydele er helt afgørende for at sikre, at samfundet hænger sammen på tværs af alle mulige og umulige skel. Såvel danske som internationale undersøgelser dokumenterer, at børn fra mindre bemidlede familier klarer sig bedre, hvis de går i skole med børn fra mere ressourcestærke hjem. Og at integration lykkes bedre, når danskere og folk med udenlandske rødder mødes i samme foreningsliv, der hvor de bor.”

Også den foregående regering talte om fordelene ved blandede boliger, men Ole Nielsen mener, at de gode intentioner desværre ikke i tilstrækkelig grad er blevet omsat til handling ude omkring i kommunerne. 

”Medgivet – der bliver bygget almene boliger, men slet ikke i det omfang, der er behov for. Det er glimrende, at der fortsat er private investorer, der sørger for tilgang af nye boliger. Men det er – ganske som de to seneste regeringer har understreget det – også behov for, at den almene sektor medvirker aktivt til, at der sker en fortsat forøgelse og forbedring af boligudbuddet. Og at det sker i sammenhænge, hvor der er tale om blandede boliger i blandende byer.” 

Det er velkendt, at vi på forskellige plan lever i krisetider. Det går blandt ud over byggebranchen, der ellers i en længere årrække har haft kronede dage.

”Ét af de – ret få – redskaber det offentlige har til at afhjælpe nedgang i denne del af erhvervslivet, er at sætte gang i projekter. Vi kender det eksempelvis fra 1930’ernes omfattende brobyggerier over det meste af landet. Men også opførelse af almene boliger vil kunne have en positiv indvirkning på en branche, der er under pres. Og selvom det at sætte skub i erhvervslivet er af stor betydning her og nu, fristes jeg til at sige, at en anden og mere langsigtet effekt er mindst lige så væsentlig: Nemlig at vi får opført lejeboliger, der er til at betale. At de kommer på tegnebrættet nu, så de kan nå at blive bygget i tide. Og at det sker med tanke på de åbenlyse fordele ved blandede boliger i blandede bydele og byer”, pointerer Ole Nielsen. Og han siger videre:  

”Jeg håber, at 2023 vil vise sig at være året, hvor de kommunale beslutningstagere sætter konkret handling bag regeringens overordnede visioner. Uden den lokale opbakning bliver det næppe til meget mere end skåltaler og vi skylder fremtiden en del mere end det.” 

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Mørklagte stier skaber utryghed
By & Bolig

Mørklagte stier skaber utryghed

10. april 2026
Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke
By & Bolig

Renovering af Fyrrebakkens lejlighedsblokke

8. april 2026
Henkastet affald i Rotunden skaber frustration
By & Bolig

Henkastet affald i Rotunden skaber frustration

1. april 2026
Hasseris Grundejerforening gjorde status på året
By & Bolig

Hasseris Grundejerforening gjorde status på året

31. marts 2026
Næste
Direktør på Kunsten og Utzon Center fylder 50

Direktør på Kunsten og Utzon Center fylder 50

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.