I både 1939 og 1941 blev Kærby ramt af voldsomme oversvømmelser, der satte kældre og gader under vand og skabte kaos for beboerne.
Vejret, især om vinteren, har det med at volde vanskeligheder. Sne i større mængder, voldsom blæst eller voldsomme regnskyl rammer os med jævne mellemrum. Sådan har det altid været.
Midt i januar måned i 1939 blev Kærby ramt af ret voldsomme oversvømmelser. Kærby ligger i et engområde på vestsiden af Østeraa, der fra gammel tid var en del af Budolfi Landsogn (Hasseris). Det blev anvendt til græsning og høslet (høstning af hø til vinterfoder). Det er lavtliggende og har før i tiden regelmæssigt været oversvømmet, når sneen smeltede om foråret, eller når voldsomme regnskyl fik Østeraa til at gå over sine bredder. Det var normalt ikke et problem for nogen, da der ikke var bebyggelse i området før fra 1800-tallets slutning. Men i begyndelsen af 1900-tallet var der kommet bebyggelse efter anlæggelsen af Ny Kærvej mellem Gugvej og Hobrovej, og i 1930’erne var der kommet villakvarterer til syd for Kjærs Mølle. Derfor var der blevet bygget dæmninger langs Østeraa, der også blev uddybet og rettet ud, så man kunne undgå de årlige oversvømmelser. Men den 17. januar 1939 kom der voldsomt tøvejr med vedvarende regn efter en periode med sne og frost.
Kloakker flyder over
Aalborg Kommune var på samme tid i færd med at overdække Vestre Landgrøft – den afvandingskanal, der fra gammel tid har løbet øst for Hobrovej frem til Vesteraa nord for Kjærs Mølle. Overdækningen findes stadig og bruges som gang- og cykelsti mellem Aalborg og Kærby øst for Privatbanernes gamle ranger- og remiseareal. I forbindelse med overdækningen skulle der rammes pæle ned, og det betød, at vandet ikke løb så frit, som det ellers kunne. Fra om morgenen den 17. januar og helt frem til den 19. januar steg vandet øst for landgrøften og gav anledning til oversvømmelser i gaderne og til vandfyldte kældre i det meste af Kærbys villakvarter. Det blev forsøgt at begrænse skaderne ved at pumpe vandet væk, men klokken 4 om morgenen den 18. januar måtte man opgive, og vandet steg. Dengang var der ikke adskillelse mellem overfladevand og kloakvand. Så når kloakvandet ikke kunne komme væk, steg det op i kældre og på gader, samtidig med at overfladevand fra å og vandløb løb i gaderne.
Oversvømmelsernes omfang og konsekvenser
I Aalborg Stiftstidende blev situationen betegnet som en katastrofe. Det var især området mellem Kjærs Mølle og Ny Kærvej, der var ramt. I en ejendom på Væverens Vej oplevede beboerne i en kælderlejlighed således, at vandet stod op over køkkenbordet, mens de møbler, man ikke havde fået bjerget op i lejligheden ovenpå, flød rundt i stuen. Der blev bygget en dæmning af sandsække mod Vestre Landgrøft på en længere strækning, og det lykkedes efter det at pumpe vand væk, så vandstanden blev sænket efterhånden, og i løbet af den 19. januar sank vandet så meget, at katastrofen gik over. Men oversvømmelsens årsag og arbejdet med overdækning af Vestre Landgrøft gav anledning til retssager mod Aalborg Kommune med krav om erstatning til de beboere, der havde fået skadet indbo og andet. Det gav naturligvis også anledning til, at både Aalborg og Hasseris måtte overveje, hvad man kunne gøre for at forhindre en lignende situation en anden gang. Men det skulle vise sig, at man slet ikke havde set det værste endnu.
Oversvømmelsen i marts 1942
Den 3. marts 1941, efter en vinter med usædvanlig kulde og sne, medførte et tøbrud, at Østeraa gik over sine bredder. Der var bygget diger langs med åen, men et digebrud syd for Kærby ved Skalborg betød, at vandet om morgenen begyndte at brede sig ud over de lavest beliggende områder. Fra middagstid begyndte det at gå stærkt, og i løbet af et par timer var hele området mellem Ny Kærvej, Enggårdsgade og åen oversvømmet. Et område med 200 huse med 325 lejligheder var ifølge Aalborg Stiftstidende omgivet af vand med omfattende skader til følge. I modsætning til oversvømmelsen i 1939, der primært ramte området nord for Ny Kærvej, var det denne gang området syd for Ny Kærvej, der måtte se vandet stige op omkring husene. Fra det område af Sønder Allé, der støder op til Østeraa, flød vandet op i gaderne mod Ny Kærvej, så Magsvej (dengang Rolighedsvej), Asylvej og Kærvangsallé stod under vand. Man kunne sejle i gaderne, og alle kældre i området var sat under vand. Ligeledes på Oluf Borchs Vej og længere syd på stod gaderne under vand.
Konsekvenser for beboerne
Mange af områdets beboere blev evakuerede og måtte søge husly hos venner og bekendte i Aalborg, mens andre valgte at blive og søge at redde så meget som muligt af indboet. På Hasseris Alderdomshjem (på Ny Kærvej ved Asylvej) var vandet trængt ind i kælderen, hvor institutionens fyrkælder og køkken lå, og hvor fyret naturligvis var gået ud. Da køkkenet var oversvømmet, måtte beboerne, hvoraf mange var krøbet i seng for at holde varmen, nøjes med ret primitiv mad i løbet af dagen. Der fandtes små køkkener til anretning af mad på de øvre etager i bygningen, og med nogle gryn, der blev opbevaret på loftet og nyleveret mælk, kunne der fremstilles en portion kærnemælkssuppe til beboerne. Hasseris Sogneråd kom på besigtigelse for at undersøge, om beboerne skulle evakueres og anbringes midlertidigt andre steder, men det blev besluttet at afvente, om vandet ville falde igen, så situationen kunne normaliseres.
Aalborg Kommunes stadsingeniør Hamre var med tolv mand rykket ud for at skabe et afløb for vandmasserne gennem Vestre Landgrøft, der denne gang ikke var en del af oversvømmelserne. Der blev hugget kanaler fra det oversvømmede areal til grøften gennem den frosne jord, og desuden blev der rekvireret en kraftig pumpe fra Falck, som kunne pumpe vand ud i Vestre Landgrøft, og på den måde stoppede man i det mindste vandets stigning. Ligeledes åbnede Kjærs Mølle for det stemmeværk, der fandtes til opstemning af vand til møllen, og derved løste situationen sig.
Dagen efter kunne beboerne så begynde at gøre skaderne op. Der var ingen forsikring, der dækkede, og derfor var der flere, der måtte imødese, at de måtte gå fra hus og hjem. Der fandtes ikke nogen katastrofefond dengang, som man kunne søge hjælp fra, og derfor besluttede Hasseris Sogneråd at give støtte til de hårdest ramte.
Løsninger på problemet
Årsagen til oversvømmelserne var fra gammel tid, at Østeraas vand var blevet opstemmet ved Kjærs Mølle for at drive møllen. Kjærs Mølle havde stadig i 1941 retten til at stemme vandet op, så man kunne drive en turbine, og derfor kunne vandet stige pludseligt ved tøbrud, som det altså skete i både 1939 og 1941. Både Hasseris Kommune og grundejerforeningerne i området ønskede derfor at få ophævet Kjærs Mølles ret til at udnytte vandkraften, så man kunne fjerne opstemningen og lade åen flyde frit frem til fjorden, men det ville koste penge, som Hasseris Kommune ikke ville betale. Opstemningsretten blev først købt fra Kjærs Mølle i 1970’erne. I mellemtiden havde man dog ikke oplevet flere oversvømmelser, der var så omfattende som de to her omtalte. Nu om dage må vi gå ud fra, at åen og diverse afløb kan tage vandet, hvis vi på et tidspunkt skulle få en vinter som i gamle dage.
Læs resten af februar-avisen her
