• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Sport & Sundhed

Rugby er en holdsport – med tryk på ’HOLD’

Rugby er en holdsport – med tryk på ’HOLD’

Emilie Dahl stiftede Aalborgs første kvinderugbyhold i 2021.

Helena RavnsbækAf Helena Ravnsbæk
8. marts 2023

Holdkaptajn, Emilie Dahl, drømmer om endnu flere holdkammerater til Aalborgs første kvinderugbyhold.

Vi møder Emilie Dahl, bestyrelsesmedlem og kaptajn på kvinderugbyholdet i Lynet, en tirsdag aften i februar. Hun er sprængfyldt med energi, for om lidt kommer de andre rugbyspillere og trækker i trøjerne for at træne.

I Aalborg Rugbyklub Lynet træner mænd og kvinder sammen hver tirsdag og torsdag.

”Det fedeste ved at komme herud er, at man bare er sammen med sine venner i to timer. Vores klub er meget social, hvor vi har mænd og kvinder blandet, og det giver bare den fedeste dynamik,” siger Emilie med et stort smil.

’En rugbypige’

Kun i halvandet år har Lynet haft et kvinderugbyhold, og det er takket være Emilie. Selvom hun er ”barn af klubben,” eftersom hendes far har spillet i Lynet, havde hun aldrig selv givet sig i kast med den ovale bold, før hun gav sporten et skud i 2020.

”Det var helt tilfældigt, fordi jeg flyttede til Viby, som er dér, hvor rugbyklubben i Århus ligger. Så kørte jeg forbi og tænkte: ’Nu gør jeg det,’ for jeg har altid synes, at det er en megasej sport. Allerede ved første træning var det som kærlighed ved første blik,” fortæller Emilie.

Emilie kunne især godt lide, at et rugbyhold er sammensat af mange forskellige positioner, der kræver forskellige typer kvinder med forskellige kunnen.

”Man har ofte en idé om, hvordan en håndboldpige ser ud. Men på samme måde er det ikke med rugby. På holdet har vi mange forskellige positioner, så der er plads til mange forskellige typer,” siger den 23-årige rugbykaptajn.

”Det ville aldrig være min hovedopgave på holdet at skulle tackle andre, fordi jeg ikke er ret stor. Min hovedopgave er at spurte af sted. Og nogle af dem, der står på midten, skal aldrig løbe vildt langt, og i stedet for skal de sørge for at ’mose’”, griner Emilie og hentyder til det stærke forsvar, der befinder sig midt på banen.

Aalborgs eget kvindehold

Da Emilie flyttede tilbage til Aalborg, var hun opsat på at træne endnu mere rugby efter en enkelt sæson i Århus. Hun dannede kvindeholdet i oktober 2021, og i dag er der omkring otte faste kvindelige spillere.

Til turneringer er de dog nødt til at fusionere med kvindeholdet i Odense, da de aldrig kan være helt sikre på, at alle spillere kan være med hver eneste gang, når de skal stille hold med syv.

”Drømmen er, at vi kan få vores eget hold, selvom matchet med Odense også er godt. Men det kunne være fedt at være kunne stille med et hold fra Aalborg. Når man sætter to hold sammen, kender man jo ikke hinandens styrker og svagheder, så det vil aldrig være helt optimalt,” lyder det fra stifteren, der fortæller, at kvinderne skal til otte turneringer om året mod de andre klubber, hvor to afholdes i Jylland, en på Fyn og fem på Sjælland.

Tryk på ’HOLD’

Rugby er en holdsport, hvor man skal få den ovale bold frem over banen. Kvinderne spiller 15 minutter ad gangen med syv spillere på banen. Der er forbudt at kaste bolden frem, så spillerne må samarbejde om at løbe med bolden eller sparke den fremad. Og samarbejdet på banen er alfa og omega.

Træningerne foregår på tværs af køn og alder.

”Det er en sport, hvor man simpelthen ikke kan køre ego. I fodbold oplevede jeg, at alle de gode spillere driblede udenom alle os andre og løb ned og scorede. Så kunne vi andre stå der og klappe ad dem. Men i rugby er der ikke noget at rafle om. Hvis nogen løber igennem og scorer, så er det fordi holdet har gjort det godt,” fortæller Emilie og tilføjer: 

”Det er en holdsport med tryk på HOLD.”

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Ny sponsoraftale mellem Hasseris Grundejerforening og Aalborg KFUM-klubberne
Nyheder

Ny sponsoraftale mellem Hasseris Grundejerforening og Aalborg KFUM-klubberne

9. april 2026
Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport
Nyheder

Ny aktivitetskoordinator hos Aalborg SeniorSport

11. marts 2026
Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport
Nyheder

Rekordhesten Menza markerer sig i toppen af dansk travsport

8. marts 2026
Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse
Nyheder

Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse

1. marts 2026
Næste
Fire jubilarer i Bymidten: 20 år på samme gang

Fire jubilarer i Bymidten: 20 år på samme gang

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.