• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Sang, suppe og samvær på Aalborg Teater 

Sang, suppe og samvær på Aalborg Teater 

Skuespiller Jørgen W. Larsen er ophavsmand og vært for “Larsens Teatersuppe”, der er Aalborg Teaters tilbagevendende suppeteater-koncept. På Aalborg Teater har Jørgen bl.a. medvirket i ”Amadeus”, ”Maria Stuart”, ”En sælgers død”, ”Junglebogen”, ”Guys and Dolls”, ”Troldmanden fra Oz”, ”Kirsebærhaven”, “Indenfor murene, “Cabaret”, ”Sommer i Tyrol” og “Aftenlandet”. Foto: Allan Toft

RedaktionenAf Redaktionen
2. marts 2022

Larsens Teatersuppe er musikalsk samvær, gode historier, spændende og inspirerende gæster.

Verden omkring os, også den nære, er fyldt med opdagelser, dilemmaer, passioner, livsglæde og sorger. Teatersuppen tager udgangspunkt i oplevelser vi ikke vidste vi var nysgerrige på. Og med forskellige musikere forsøger vi hver gang at lave en lille fest. 

Lørdag d. 9. april 2022 hedder gæsten Henrik Trenskow, som i dag driver sin egen bedemandsforretning i Aalborg. Teatersuppen krydres samme dag med kvartetten LUSKs musikalske indslag. 

Henrik Trenskow var skuespiller, iscenesætter og underviser i teatrets verden. Så tog han springet og blev iscenesætter for mennesker, når livet bliver svært. Henrik er bedemand og håndterer hver dag rigtige menneskers ægte og virkelige følelser. Hør hvordan man navigerer i det og hvilke absurde og ufrivilligt komiske dilemmaer der af og til dukker op. Måske er der ikke så langt fra dyb sorg til befriende latter. Og måske kan vi lære at en trist begravelse kan udvikle sig til en hyldest og en fest for afdøde. 

Værten er naturligvis skuespiller Jørgen W. Larsen. Stemningen slås an med en stor og varmende skål af Teatercaféens hjemmelavede lækre supper. 

Fra skuespiller til bedemand 

Udefra set kan det synes som noget af en rejse. At gå fra et arbejde med scenekunst til arbejdet som bedemand. Men ikke for Henrik Trenskow. 

– Det er den sti, jeg har trådt, så for mig føles det helt naturligt. Jeg har svært ved at se, hvordan min rejse kunne have ført til et andet sted, siger Henrik, og fortsætter: Da jeg var 14 år gammel, havde jeg et usagt ønske om at blive præst. Den præst, som konfirmerede mig, var så umådelig flink og god til at lytte, at jeg tænkte, at sådan ville jeg også gerne være. Men i årene efter, begyndte jeg at medvirke på teatret, først som dreng, derefter som korist, og vejen mod et voksenliv på scenen begyndte at tage form. Det er en meget betagende verden. Jeg har altid elsket teatret og det gør jeg stadig. Faktisk i endnu højere grad nu, hvor jeg selv er trådt ned fra scenen. Det er også den erkendelse, som har fået mig til at gå andre veje. 

Henrik Trenskow har været bedemand siden 2015. I foråret 2021 åbnede han egen forretning i Aalborg. Henrik er gæst i Larsens Teatersuppe d. 9. april gæster på Aalborg Teater, hvor der bliver mulighed for at høre om både sorger og glæder og om det specielle arbejde som bedemand. (Foto: Lars Horn)

Henrik Trenskow er søn af Ebbe Trenskow, som i mere end 40 år var fast skuespiller på Aalborg Teater. I dag driver Henrik Danmarks første og eneste 100% CO2-neutrale bedemandsforretning i Aalborg. 

– Jeg har selvfølgelig alle de miljøvenlige produkter på hylderne, men jeg forholder mig samtidig til virkeligheden. Og virkeligheden er, at der endnu ikke er den store efterspørgsel efter disse produkter. Derfor har jeg valgt, at uanset hvilken kiste eller urne familien vælger, så kompenserer jeg for det samlede CO2-aftryk. Fra produktion af kiste og urne til blomsterne på kisten og kremeringen. Uanset religion, tro og ønsker til begravelsen i øvrigt, er det min opgave som bedemand at sørge for, at den sidste afsked bliver et godt minde for de pårørende. Det gælder også, når det kommer til valg af kiste og urne. 

– Bliver bæredygtighed i bedemandsbranchen mon et emne, I kommer til at tale om, når du d. 9. april er gæst hos Jørgen W. Larsen? Det virker som noget, du brænder for. 

Henrik smiler. Pludselig er ligheden med hans far til at få øje på. 

– Det må være en af mine bedre dage så, siger Henrik og griner. Vi har egentlig ikke drøftet arrangementet i detaljer. Det tror jeg heller ikke vi kommer til. I udgangspunktet er det Jørgen, som leder samtalen, og det er min klare fornemmelse, at vi vil komme omkring forskellige emner af eksistentiel karakter. Miljøet? Ja, bestemt. Eller Storm P måske. Det kunne også være hyggeligt. Jeg har kun en god fornemmelse. Jeg tænker, at det bliver interessant, hyggeligt og nærværende. Det plejer Larsens Teatersuppe at være. 

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Smart plast og lækker rom

Smart plast og lækker rom

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.