• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Shaping New Tomorrow bakker op om Gestus’ tøjuddeling

Shaping New Tomorrow bakker op om Gestus’ tøjuddeling

Vibeke Serup, frivillig ved Gestus Nord, og Kathrine Nielsen fra SNT gennemgår det spritnye tøj, som det nordjyske tøjbrand har doneret til Getus’ tøjuddeling. Foto: Helena Ravnsbæk.

Nana Holdgaard HaslundAf Nana Holdgaard Haslund
4. november 2023

Gestus Nord har endnu engang afholdt tøjuddeling i Aalborg for ’Gestusbørnene’, og denne gang donerede Shaping New Tomorrow 200 stykker dame- og herretøj til de nordjyske trængte familier.

Hasserisavis.dk var endnu engang med hos Gestus Nords tøjuddeling, mens de frivillige ildsjæle gjorde klar til ankomsten af de mange nordjyske familier.

Gestus Nord er en frivillig organisation, som har fokus på børn og unge i økonomisk udsatte familier i Nordjylland. De afholder en række af forskellige filantropiske arrangementer. Det er alt fra indsamlinger af resurser til fritidsarrangementer og oplevelser for familierne i deres database – de såkaldte ’Gestusfamilier’.

Hasserisavis.dk var også med til den sidste tøjuddeling, som foregik tilbage i februar 2023 i Trekanten i Aalborg Øst. Dengang lukkede man 50 familier ind, og disse familier kunne kigge igennem de forskellige bunker af både nyt og brugt tøj samt diverse hjemmeartikler.

Over 200 tilmeldte

Ligesom sidst, tog Jesper Dalsgaard og Vibeke Serup sig af dette arrangement sammen med mange andre frivillige. Vibeke Serup fortæller, at der er sket en del for Gestus Nords tøjuddeling siden sidst.

Denne gang fik de lov til at låne tomme lokaler i Kærby, der senere skal blive til en Rema 1000, hvilket betød, at de havde en hel uge til at sætte alt op og gøre det hyggeligt for de besøgende.

Igennem hoveddørene trådte man ind i et forlokale, hvor der stod gratis sodavand og snacks klar til de tilmeldte – hvilket denne gang var 211 mennesker, for Gestus Nord kunne denne gang invitere alle familier i deres database.

Grundet de mange tilmeldte lavede Gestus Nord et nummersystem, hvor de lukkede 30 ind ad gangen og benyttede stadig deres først-til-mølle-princip. Hvilket gjorde at nogle familier stod klar foran dørene allerede kl. 10, selvom dørene først gik op omkring kl. 11.00.

Vibeke Serup fortæller, at deres system altid har virket godt, fordi familierne kun tager de ting, som de har brug for. ”Så der er aldrig nogen, der går tomhændet hjem, og det, der ikke bliver taget, gemmes enten til næste tøjuddeling eller gives videre til andre organisationer såsom Kræftens Bekæmpelse.”

Erhvervslivet støtter op

Vibeke Serup fortæller Hasserisavis.dk, at arrangementet kræver støtte fra erhvervslivet, og at virksomheder generelt er gode til at støtte op om tøjuddelingen. Denne gang fik de bl.a. varer fra BoShop, Lego og Shaping New Tomorrow (SNT) sammen med doneret tøj fra privatpersoner i Hasserisområdet.

Kathrine Nielsen, Product & ESG Specialist ved SNT, deltog i tøjuddelingen på vegne af det nordjyske tøjbrand, der donerede 200 stykker tøj fra deres kollektionsprøver.

”Vi har altid haft kollektionsprøverne som rest, som vi selv har genanvendt, men hvis vi kan forlænge tøjets levetid endnu mere, så vil vi gerne det,” fortæller Kathrine Nielsen og fortsætter: ”Det er ikke noget, vi kan sælge i vores butikker, så det er oplagt at give det væk og gøre noget godt for andre. Det giver rigtig god mening for os at give tilbage til Nordjylland.”

Nyt tøj og andre drømme

Både Vibeke Serup og Kathrine Nielsen har fremtidsplaner på baggrund af denne tøjuddeling. Kathrine Nielsen fortæller, at Shaping New Tomorrow vil blive ved med at donere kollektionsprøver til Gestus Nord i fremtiden, mens Vibeke Serup håber på endnu flere donationer fra erhvervslivet.

”Vi håber på at blive ved med samarbejdet med Shaping New Tomorrow, og vi håber også, at dette eventuelt kan åbne døre for samarbejde med andre i det nordjyske erhvervsliv. Den store drøm er jo at kunne uddele udelukkende nyt tøj en dag,” fortæller hun.

Derudover drømmer Vibeke Serup om, at Gestus Nord kan udvide, så de kan hjælpe endnu flere familier i det nordjyske. Hun fortæller, at Gestus Nord allerede har planer om at udvide til Vesthimmerland i 2024.

Giv en håndsrækning til nordjyske trængte familier ved at bakke op om Gestus Nord, hvis økonomi er baseret på partnerskaber med det nordjyske erhvervsliv. Læs mere om, hvordan man bliver erhvervspartner på www.gestusnord.dk/virksomhedsstoette.

Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Dato for årsopgørelsen er fastlagt
Erhverv & Samfund

Dato for årsopgørelsen er fastlagt

9. marts 2026
Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad
Erhverv & Samfund

Lucca Dahl Nordlund: Ung artist med blikket rettet fremad

7. marts 2026
Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter
Erhverv & Samfund

Føtex Foods pantstøtte til Aalborg Freja fortsætter

6. marts 2026
Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling
Erhverv & Samfund

Hasseris Gymnasium i toppen af elevtrivselsmåling

5. marts 2026
Lille Amalienborg får støtte til isolering
Erhverv & Samfund

Lille Amalienborg får støtte til isolering

4. marts 2026
Næste
Badmintonfamilie fra Hasseris til Sydkorea

Badmintonfamilie fra Hasseris til Sydkorea

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.