• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem By & Bolig

Solbyen præsenterer ny helhedsplan

Solbyen præsenterer ny helhedsplan

Trafikforbedringer og nye affaldsløsninger er blandt de centrale elementer i Solbyens nye helhedsplan. Foto: Matias Kirstein Petersen

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
11. august 2025

Solbyens Ejerlaug har udarbejdet en helhedsplan for Solbyen med det formål at få et overblik over behov for forandringer, som kan tilgodese beboernes ønsker.

I de senere år har det løbende været drøftet, hvilke forandringer der kan afhjælpe de udfordringer, som beboerne oplever. I 2024 besluttede bestyrelsen i Solbyens Ejerlaug at bede Bo Vagnby, lektor emeritus i byplanlægning, og Jørgen Held, som er arkitekt, om at udarbejde et forslag til handlingsplan.

Handlingsplan forelagt
Bo Vagnby og Jørgen Held samlede en lang række ønsker og forslag op, som beboerne løbende er kommet med. Med dem som grundlag, samt egne tanker for området, lavede de et forslag, som blev drøftet med bestyrelsen, og det blev herefter besluttet at fremlægge resultatet på generalforsamlingen i april i år.

De trafikale udfordringer
Et af væsentligste emner for helhedsplanen er trafikken og p-mulighederne i området. Der er kommet mange nye beboere til Solbyen, hvilket også afspejler sig i antallet af biler pr. bolig. En del beboere føler derfor, at det kan være vanskeligt at finde parkeringsmuligheder tæt på egen bolig. Imidlertid optalte Bo og Jørgen det samlede antal p-pladser i Solbyen til 133 til de 73 boliger, hvilket umiddelbart burde være tilstrækkeligt. Men viser der sig fortsat problemer, opfordres bestyrelsen til at gå i dialog med Aalborg Kommune om dispensationer fra p-reglerne.

Begræns trafikken og nedsæt hastigheden
Vedrørende trafikken er der tidligere blevet gennemført et forbud mod gennemkørsel fra Strøybergsvej til Svalegårdsvej, ligesom der er etableret chikaner. Samtidig opleves ofte høje hastigheder på Strøybergsvej, der løber gennem Solbyen. Flere beboere finder, at muligheden for indkørsel til Solbyen fra Thorvaldsensvej bør stoppes, da det afføder en del gennemkørende trafik. Patrick Egholm, der er medlem af bestyrelsen for Ejerlauget, oplyser, at der er indledt en dialog med rådmand Jan Nymark Thaysen om at indføre hastighedsbegrænsninger i dele af området. En forventet stigning i trafikken på vejene omkring Solbyen som følge af den tredje Limfjordsforbindelse vækker også bekymring, hvorfor der ønskes flere restriktioner for disse veje.

Affaldshåndtering
Også den eksisterende affaldsordning med molokker er også genstand for drøftelser med kommunen, som ikke finder placeringen af de nuværende molokker for hensigtsmæssig, og derfor måske vil gå over til containere. Alternativt skal der etableres seks nye molokker, som er selvfinansierede, og vil koste cirka 45.000 kroner stykket.

Behov for ladestandere
Behovet for ladestandere til elbiler er voksende overalt. I bebyggelser som Solbyen kan der nemt opstå en række problemer, både med hensyn til at sikre tilstrækkelig strømkapacitet og med hensyn til placering. Samtidig er det ikke alle beboerne, der har behov for el-ladestandere. Alt i alt er det en kompliceret problemstilling at få fundet en løsning på. I helhedsplanen har man ikke forholdt sig detaljeret til problemstillingen, men blot påpeget, at den er rejst af flere beboere.

Lokalplanen fastholdes
Patrick Egholm oplyser, at helhedsplanen har været behandlet i bestyrelsen, som udtaler at ”arbejdet med den præsenterede helhedsplan har taget udgangspunkt i, at de fysiske ændringer skal ske med nænsomhed og hensyntagen til, at Solbyen er en bevaringsværdig og unik bebyggelse i Aalborg. Bestyrelsens arbejde med helhedsplanen hviler derfor også på den eksisterende lokalplan for området og respekt for Solbyens særkende.

Tanker om fælleshus droppet
Bo Vagnby og Jørgen Held var i forbindelse med arbejdet inde på, at man kunne etablere et fælleshus på fællesområdet, som blev bygget ud over skrænten til Kridtgraven. Men Bo Vagnby fortæller, at man gik væk fra idéen, fordi der, selvom man kunne finde finansiering til etableringen, ville pålægge medlemmerne af Ejerlaget udgifterne til driften.

Håb om flere medlemmer
Det er i øvrigt kun en del af beboerne, der er medlem af Ejerlauget, selvom det er her, at forslag kan fremføres, og beslutninger kan træffes for hele området. Bo Vagnby oplyser, at bestyrelsen for Ejerlauget nu inviterer til små sammenkomster på fællesområdet, hvilket forhåbentlig kan forøge interessen for at deltage aktiv i det fælles arbejde for at bevare og videreudvikle et af de mest attraktive boligområder i Hasseris.

Læs resten af august-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nyt lokalt tilbud om fodpleje i Bygaden
Nyheder

Fodpleje efter vinteren: Hvad du bør vide

15. april 2026
Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv
Erhverv & Samfund

Spar Nord med økonomisk rygstød til det lokale foreningsliv

14. april 2026
4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen
By & Bolig

Centralskole i Hasseris: Stolpedalsskolen

13. april 2026
Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold
Nyheder

Ny hovedsponsor til Aalborg KFUM Fodbold

12. april 2026
Næste
Medvind til fællesskabet og passionen for cykling

Medvind til fællesskabet og passionen for cykling

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.