Svalegården i Hasseris kan søndag den 15. maj 2022 fejre 70 års dagen for genopførelsen på sin nuværende placering ved Hasseris Kirke.
Af Jens Skovgaard
Svalegården blev genindviet den 15. maj 1952, efter at den var blevet nedtaget i 1947. Oprindelig lå Mønsteds Gård, som den hed på Nytorv mellem Peder Barkes å og Braskens Gyde. Gården blev opført omkring år 1600, og fungerede som købmandsgård.
I 1940’rne besluttede Jydsk Telefonselskab, som havde købt ejendommen i 1930, at den skulle vige pladsen for et nyt telefonhus. Imidlertid var gården fredet, så det var ikke så ligetil at få projektet gennemført, da det skulle godkendes af Det Særlige Bygningstilsyn og Nationalmuseet. Jydsk Telefon tilbød først Aalborg Kommune, at de kvit og frit kunne overtage ejendommen mod at nedrive den, men det var Aalborg Kommune ikke interesseret i. I stedet fik Hasseris Kommune tilbuddet, formentlig ved museumsinspektør Peter Riismøllers mellemkomst, og Hasseris Kommune takkede ja til tilbuddet, da man manglede en sognegård. Arkitekt Ejnar Packness, som var arkitekt på det nye telefonhus opmålte i 1946 bygningen, og året efter blev den nedtaget og de enkelte dele blev registreret med henblik på at genopføre bygningen.
I 1950 kom der gang i genopførelsen på en åben mark ved siden af det område, hvor Hasseris Kirke nogle år senere blev opført. Den 15. maj 1952 blev gården indviet og skiftede samtidig navn til Svalegården.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen under Seneste aviser – Nr. 3. 2022 nederst på siden.





















