• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

To nabolande – to verdener med Hasseris Gymnasium

To nabolande – to verdener med Hasseris Gymnasium

44 elever fra Hasseris Gymnasium oplevede på studieturen til Malaysia og Singapore, hvordan globalisering ser forskellig ud fra land til land. Foto: Hasseris Gymnasium

RedaktionenAf Redaktionen
18. april 2026

Hasseris-elever oplevede globaliseringens kontraster i Malaysia og Singapore.

I november tog i alt 44 elever og fire lærere fra Hasseris Gymnasium på studietur til Malaysia og Singapore. Rejsen var imødeset med stor spænding og er en del af skolens global-rejsepakke ”Politics and Finance” for de elever, der har samfundsfag og matematik på A-niveau i deres studieretning. Det var samtidig første gang, at gymnasiet gennemførte en studietur til disse destinationer. For eleverne blev det et meget oplevelsesrigt og direkte møde med globaliseringens mange ansigter – og de markante forskelle, der kan eksistere mellem to lande i samme region.

Sætter fagligheden i perspektiv
I forlængelse af studierejsen har vi taget en snak med Ida og Lucas om de oplevelser, de har haft, og hvad en tur som denne bidrager til i forhold til fagligheden hjemme på skolen. ”For mig står de kulturelle forskelle mellem Danmark og de to meget forskellige lande stærkt i billedet efter turen”, beretter Ida og påpeger, at ”værdien ved at rejse ud og få kendskab til andre landes kultur er helt afgørende, både når vi arbejder med dem hjemme på skolen i samfundsfag, og ikke mindst hvis vi senere skal samarbejde med disse lande inden for eksempelvis handel, teknologi og videnskab.”

Danske virksomheder i en global virkelighed
Et af studiebesøgene på turen foregik hos Rockwool i Malaysia, og her fik eleverne et konkret indblik i, hvordan internationale virksomheder må tilpasse sig markeder, hvor sikkerhed, arbejdsvilkår og “value of life” vægtes anderledes end i Europa. For hele gruppen rejste netop dette besøg mange spørgsmål om etik, ansvar og de kompromiser, som global handel ofte kræver. På den danske ambassade blev det tydeligt, at succes i Asien ikke kun handler om økonomi.

”Politiske realiteter, kulturelle normer og lokale markedslogikker er afgørende for danske virksomheders muligheder i regionen”, forklarer Lucas. ”Det er netop her, at en rejse som denne bliver en øjenåbner, fordi den giver os den viden, man ikke bare lige kan læse sig til i timerne derhjemme i forhold til, hvordan en ambassade fungerer og er med til at realisere politiske mål i praksis”, fortsætter han. For Ida var besøget i den danske sømandskirke i Singapore en tilsvarende oplevelse.

”Jeg havde aldrig tænkt på, at Danmark og danskhed udfoldes på så mange niveauer uden for landets grænser. Men med besøget i kirken fik vi en meget bedre forståelse for, hvordan det officielle og halvofficielle Danmark er repræsenteret rundt omkring i verden og hjælper med at understøtte både danskere og danske interesser i udlandet.”

For Ida og Lucas blev studieturen til Malaysia og Singapore et konkret møde med de store forskelle, der kan eksistere mellem to nabolande i samme region. Foto: Hasseris Gymnasium

Når kultur og politik former verdenshandel
Begge rejseelever har desuden hæftet sig meget ved de enorme kontraster, der generelt er mellem Malaysia og Singapore.

”I Singapore mødte vi et hyper-effektivt og ekstremt velstående samfund, hvor teknologi, stram regulering og klare rammer er centrale elementer i samfundets udvikling. Samtidig viste Malaysia – fra teplantagerne i Cameron Highlands til mødet med lokale guider – en langt mere ujævn udvikling, hvor globale forsyningskæder påvirker hverdagen på helt andre måder. Det er virkelig vigtigt at have denne forståelse med sig, at Asien på alle måder er så mangfoldigt”, er Ida og Lucas helt enige om.

Efter 12 begivenhedsrige dage i Asien vendte 44 meget trætte og meget begejstrede rejseelever igen hjem til gymnasiet og den daglige skolegang, men med oplevelser og erfaringer i bagagen, der havde gjort det tydeligt, at globalisering ikke er én samlet proces, men et kludetæppe af forskellige strategier, værdier og virkeligheder. For eleverne blev turen derfor ikke bare en rejse ud i verden, men en tydelig indikation på, hvor komplekst og forskelligt globalisering kan tage sig ud, når man står midt i den, og samtidig hvor væsentligt det netop er at kunne navigere i denne kompleksitet.

Studieture som en del af undervisningen
Rejselinjen ”Politics and Finance” er én af gymnasiets i alt fire rejselinjer, hvor der arbejdes målrettet med internationalisering og globalisering. Kendetegnende for alle rejselinjer på Hasseris Gymnasium er, at eleverne er på én studietur per skoleår, hvor der lægges meget stor vægt på turens faglige indhold, og hvor rejsen gennemføres i fuld tilknytning til undervisningen hjemme på skolen.

Læs resten af april-avisen her

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Ny cykel-/gangbro planlægges over jernbanen ved Skt. Jørgens Gade
By & Bolig

Stiforbindelse over jernbanen afventer politisk beslutning

15. maj 2026
Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris
By & Bolig

Prisniveau peger på et fortsat attraktivt Hasseris

14. maj 2026
Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning
Kultur & Aktiviteter

Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning

13. maj 2026
Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser
By & Bolig

Glas i restaffald: Ukorrekt sortering får konsekvenser

13. maj 2026
Ny bestyrelse på plads i Hasseris Grundejerforening
By & Bolig

Ny bestyrelse på plads i Hasseris Grundejerforening

12. maj 2026
Næste
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Søskendefejden” af Moa Herngren

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Søskendefejden” af Moa Herngren

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.