Henrik Sakstrup, Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen, fremlagde foruroligende fakta om de reelle støjgener til et foredrag for byens borgere om de skjulte konsekvenser ved vejstøj.
Trods modstand fra flere borgere imod en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg, fastholder politikere og myndigheder planen. I 2021 blev Egholmforbindelsen medtaget i det såkaldte Infrastrukturforlig, og i 2023 indgår den i Finanslovsforslaget for 2024.
Masser af love og regler
I Danmark har vi et omfattende kompleks af love og regler, der skal sikre at alt, hvad der bygges, lever op til krav om sikkerhed og forhindrer væsentlige gener for befolkningen. Når det drejer sig om større infrastrukturprojekter, findes der desuden regler for, at der skal udarbejdes VVM-rapporter, der beskriver de miljømæssige og støjmæssige gener ved projekterne, og der er krav om, at borgerne via høringer skal inddrages i beslutningsprocessen.
Borgerne høres ikke
I årevis har borgere protesteret imod en Egholmforbindelse ud fra en overordnet utryghed ved projektet. Ikke mindst har frygten for, at vejstøjen vil skabe voldsomme gener for beboerne i den vestlige del af Aalborg, været årsag til modstanden. Dette på trods af myndighedernes konstante forsøg på at berolige borgerne gennem VVM-rapporter, der viser, at støjen ikke vil skabe væsentlige gener.
Den seneste opdatering af VVM-rapporten for Egholmforbindelsen i 2021 medførte et historisk stort antal indsigelser fra borgerne, hvilket medførte en mindre forlægning af linjeføringen og en indstilling om støjværn gennem Sofiendal og Hasseris Enge.
Imidlertid fortsætter protesterne, og modstanden i befolkningen vokser.
Kæmper videre
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen har i årevis arbejdet på at påvise de mange uhensigtsmæssigheder ved linjeføringen, og myndighedernes forsøg på at skjule eller negligere de samfundsmæssige ulemper. Ofte synes det, som om de taler for døve øre hos de politikere, der går ind for en Egholmforbindelse.
“Det har vi jo besluttet for lang tid siden” er et typisk brugt svar, og skal det være en smule mere konkret, bliver det ofte noget i retning af “En 3. Limfjordsforbindelse vil skabe vækst i Nordjylland.”
I september afholdt Borgerbevægelsen et foredrag, hvor Henrik Sakstrup fortalte om vejstøj og om myndighedernes dokumentation. Emnet var: De skjulte konsekvenser ved vejstøj. Deltagerne fik et indblik i de fakta, der knytter sig til emnet, og det er nok ikke forkert at beskrive foredraget som noget af en øjenåbner for deltagerne.
Sundhedsskadelig støj
At vejstøj er generende, kan de fleste nok genkende, men at der årligt dør 802 mennesker som følge af vejstøj, overrasker nok mange. Hertil kommer en række sygdomme, såsom hjerteproblemer, stress og kræft. I Danmark udsættes 23% af befolkningen for sundhedsskadelig støj, men fordelingen er meget ujævn. Således er 67% af befolkningen i Aalborg udsat, hvilket er det højeste tal i Danmark.
Aalborg er den mest støjbelastede by i hele Danmark, og sammenligner man med Tyskland, findes der ingen byer med en lige så høj støjbelastning som i Aalborg.
Kortsigtet plan
Når der planlægges motorveje i Danmark, er det Vejdirektoratet, der står for planlægningen. Langs den planlagte motorvejsstrækning udlægges en støjzone, hvor støjniveauet beregnes til at være højere end de 58Db, som er den vejledende støjgrænse for vejstøj i Danmark.
Interessant er det derfor, hvordan man er nået frem til det resultat. Ifølge Henrik Sakstrup, tager man udgangspunkt i en forventet trafik ved motorvejens åbning, og indregner så en forventet stigning i trafikken nogle år frem. Men hvordan støjniveauet vil være senere, eller hvis motorvejens kapacitet udnyttes fuldt ud, laver man ikke nogen beregning for.
Silkeborgmotorvejen er et eksempel på hvor galt det kan gå. Allerede få år efter åbningen oversteg trafikken det beregnede, og befolkningen langs motorvejen blev derfor udsat for en voldsom trafikstøj, som man så måtte i gang med at kæmpe for at få nedbragt med støjskærme.
Henrik Sakstrup påpegede desuden, at når myndighederne skal bygge en bro, udføres der alskens beregninger for at sikre, at broen kan holde til selv ekstreme belastninger, men når det drejer sig om støj, minder det mere om, at myndighederne stikker en finger i vejret, og derudaf vurderer hvor meget motorvejen vil støje.
Vestenvinden ignoreres
Et særdeles nærværende forhold er vindens påvirkning af støjpåvirkningen. Almindelig fornuft tilsiger, at støjen i vindsiden er mere hørbar end i læsiden. En motorvej vest om Aalborg vil betyde, at beboerne i den vestlige del af Aalborg vil blive udsat for kraftig støj på grund af den fremherskende vestenvind.
Imidlertid indgår dette forhold ikke i den støjberegning, der ligger til grund for udlægningen af støjzoner langs Egholmmotorvejen, idet man benytter sig af en såkaldt ‘middelvind’, gældende for Danmark. Desuden er den trafikbelastning, der ligger til grund for beregningen, et døgngennemsnit, hvorfor trafikken – og dermed støjen – vil være meget højere i spidstimerne.
Som er kuriosum påpegede Henrik Sakstrup det forhold, at man havde tilladt placeringen af en børneinstitution i hjørnet af motorvejen og Ny Nibevej. For at bringe støjen fra Ny Nibevej ned på det tilladte, anlagde man en jordvold, men det forhold, at der jo kun er børn i institutionen i dagtimerne, blev der ikke taget hensyn til.
Støjskærme i engene
I en indstilling, som Vejdirektoratet har udfærdiget efter at VVM-opdateringen i 2021 havde været i høring anbefaler man, at der opsættes yderligere støjværn i Sofiendal og Hasseris Enge, da der i “de senere år er opført mange nye boliger tæt på motorvejstracéet”. Altså boliger, der må forventes at blive ramt af støj over den tilladte grænse.
Imidlertid har Vejdirektoratet tidligere afvist at opstille støjværn på denne strækning, idet det, ifølge Vejdirektoratet selv ikke vil være teknisk muligt, og fordi støjværnet ikke vil have nogen nævneværdig effekt. Disse oplysninger har vi direkte fra Vejdirektoratet, og har tidligere beskrevet dem i hasserisavis.dk.
Efterhånden som aftenen forløb, bredte der sig en stilhed blandt deltagerne. De fakta, som Henrik Sakstrup delte med tilhørerne, lod sig ikke modsige, og mange sad tilbage med en fornemmelse af, at borgere bevidst bliver holdt hen i uvidenhed af myndighederne.
Læs resten af den trykte udgave her på netavisen.
