Fra travstalden på Nørholmsvej træner Gordon Dahl både danske og svenske heste, og det gør han for at vinde.
Hasserisavis.dk møder Gordon Dahl på Aalborgs væddeløbsbane, Racing Arena Aalborg. Her har travtræneren sit eget navn stående ved porten til sin faste staldplads: Team Gordon Dahl. Denne mandag i marts er der løb, som Gordon Dahl kalder for et ’hverdagsløb’, hvor den 6-årige danske travhest Houdini Shadow skal prøves af efter en vinterpause.
”Her efter opvarmningen er jeg meget positiv,” siger Gordon Dahl. ”Den varmede tossegodt op. Og fordi vi er så tidlig på sæsonen, er benene friske. Det kan man godt mærke,” siger travtræneren og springer af den tohjulede vogn.
Han har en god mavefornemmelse, men intet er til at forudsige, for nattens store mængder nedbør har gjort banen smattet, og Gordon Dahl tør endnu ikke spå om, hvordan løbet kommer til at gå – men én ting er sikkert: han kører for at vinde.
Ingen sultne kuske
Teamet er hjemmevant på væddeløbsbanen i Aalborg, hvor de to gange i ugen træner staldens 24 heste. Her læsser de hestene fra stalden på Nørholmsvej i traileren og kører dem ind til travbanen for at spænde for vognene. I modsætning til galopløb sidder Gordon Dahl i den tohjulede vogn bagved hesten, en såkaldt sulky. Den garvede travtræner forklarer, at man i travløb ikke er underlagt de samme vilkår, som galopjockeyerne er.
”De er jo hidsige hele tiden de der galopfolk, for de får jo ingenting at spise. Tænk sig at gå rundt at være sulten hele tiden,” griner Gordon, der fortæller, at vægten for kusken ikke er så afgørende i travløb, i modsætning til galopløb, hvor jockeyen helst skal veje mindst muligt.
”Det fede ved trav er, at en kusk på 16 år kan konkurrere mod en på 70. En på 60 kg kan konkurrere mod en på 90 kg. Og så er det lige meget om du er kvinde eller mand. Vægten har ikke så meget at sige på grund af den måde vognene er konstrueret på. Men når man kører i noget smat, så er det nok ikke en fordel at være en tung kusk,” erkender han alligevel.
Bidt af en krikke
I stalden er der fuld fart på, for om en time skal slaget stå, og travholdet strigler og spuler hestene på livet løs og tjekker en sidste gang hesteskoene. Men modsat resten af teamet er Gordon Dahl helt rolig. Han er kommet i en travstald siden barnsben, da familien flyttede fra Mors til Skive, hvor han boede nabo til en travbane.
”Jeg blev venner med en lillebror til en af dem, der arbejdede i staldene. Så vi tog ud til travbanen efter skoletid. Det var en helt ny verden for mig, for jeg havde intet kendt til væddeløb før. Men jeg blev lynhurtigt grebet af det,” erindrer Gordon.
I dag bor Gordon Dahl stadig i Skive og kører til stalden på Nørholmsvej seks dage i ugen. Om året holder han en kun uges ferie forskudt i forhold til de andre i stalden, men det generer ham ikke.
”Man er blevet bidt af den satans krikke,” griner travtræneren. ”Det er jo en livsstil. Der er ikke et andet job, jeg hellere ville have. Bare at man kan arbejde sammen med en krikke på 500 kg, som man kan få til at gøre, som man gerne vil med gensidig tillid. Det er bare det bedste, der findes. Det er jo fantastisk.”
En sport i krise
Det største, Gordon Dahl har været med til, er at vinde Dansk Trav Derby, der er Danmarks største og mest prestigefulde travløb. Det har han oplevet hele tre gange i hhv. 2000, 2001 og i 2019, hvor han i sidstnævnte selv var kusk. Derudover har han gennem tiden vundet i alle Danmarks forskellige faste årgangsløb. Hans konkurrencegen er udover det sædvanlige, og derfor kan nederlaget også være hård kost.
”Det kan være så emotionelt. I gamle dage kunne jeg jo lægge mig i flere dage, hvis det ikke gik min vej. Og det har det altså ikke altid gjort,” siger den 59-årige træner med et glimt i øjet.
Derfor smerter det også Gordon Dahl, at han ser en dansk travsport, som han mener er i krise.
”I 1980’erne havde vi måske 1.800 føl på en årgang, men jeg tror ikke engang vi får 300 i dag,” siger han og tilføjer, at man i Sverige har omkring 7000 fødte travføl om året.
”Derudover kan man se, hvis man går en tur hen ad tilskuerpladserne, at folk er 60+. Det er et problem. Det er en sport, der er i krise,” siger han hovedrystende.
Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen.
