Tre generationer deler glæden ved deres fælles interesse

I Hasseris Badminton Klub mødes tre generationer af familien Mehlbye hver uge på banen. Det er blevet et fast samlingspunkt, hvor motion, konkurrence og hygge går hånd i hånd, og hvor relationerne på tværs af alder styrkes med en fjerbold i spil.

Når der onsdag aften bliver slået bolde over nettet i Hasseris Badminton Klub, er det ikke usædvanligt, at både bedsteforældre, forældre og børn står i samme hal. Familien Mehlbye tæller i dag tre generationer, som alle har badminton som et fælles holdepunkt. Øverst i stamtræet finder vi Erik og Inger Mehlbye på henholdsvis 80 og 79 år. Erik er tidligere medarbejder i Spar Nord, mens Inger er pensioneret sygeplejerske. De er farfar og farmor i familien og har spillet badminton i mange år. Deres søn, Jesper Duvier Mehlbye, årgang 1973, er gift med Marie Jull Sørensen, 50 år, professor og viceinstitutleder på Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Sammen har de tre børn, hvoraf Anna på 21 år og Oskar på 16 år i dag er en del af familiens fælles badmintonliv.

Fra Vadum til Hasseris
Familiens badmintonhistorie begyndte ikke i Hasseris, men i Vadum. Inger Mehlbye beskriver, hvordan interessen opstod for godt 35 år siden, da familiens drenge spillede i Vadum Idrætsforening.

”Vores interesse for badminton startede i Vadum, hvor vores drenge var dygtige drengespillere hele deres skolegang. Det fyldte meget i hverdagen dengang, og interessen voksede i takt med, at de udviklede sig som spillere”, fortæller Inger.

Da Erik og Inger flyttede til Aalborg i 1997, blev ketsjerne lagt på hylden for en periode. Først i 2009 blev de igen aktive, denne gang i Hasseris Badminton Klub på Hasserisvej 300, hvor et par venner lokkede dem tilbage på banen. Siden da har de været faste medlemmer og har deltaget i både turneringer og klubfester. For de yngre generationer kom Hasseris Badminton Klub først senere ind i billedet. Jesper Mehlbye husker selv badminton som en stor del af barndommen i 1980’erne, hvor Vadum Hallen blev flittigt brugt. Det var dog først for omkring to år siden, at hele familien begyndte at spille samlet i Hasseris.

Et tilfældigt møde
Ifølge Marie Jull Sørensen opstod familiens fælles badmintonprojekt næsten ved en tilfældighed.

“En dag manglede Inger og Erik nogle afløsere. Jeg var med, og bagefter tænkte jeg, at vi da godt kunne booke en bane til min familie. Det virkede oplagt at samle far og mor og de to hjemmeboende børn omkring noget fælles.”

Det blev begyndelsen på en fast ugentlig tradition. I dag spiller Erik og Inger med et andet par klokken 18, mens Marie, Jesper og de to yngste generationer spiller klokken 19. Ofte glider de to hold sammen, når der mangler spillere, eller når kalenderen gør det svært at samle alle. Anna Mehlbye oplever badminton som noget, der hurtigt gik fra at være en løs idé til en fast prioritet.

“Det startede lidt tilfældigt, men udviklede sig hurtigt til noget, vi alle prioriterer og glæder os til. Det blev et fast tidspunkt i ugen, som vi begyndte at se frem til.”

Også Oskar var i begyndelsen forbeholden, da ideen om fælles familiespil blev bragt på banen.

“Jeg tænkte først, at det bare ville tage min tid. Men det voksede på mig, og jeg fandt ud af, at det faktisk var en sjov sport at spille sammen som familie.”

Ligeværdighed på banen
For familien handler badminton ikke kun om motion, men i høj grad om relationer. Erik oplever således, at sporten har styrket båndene i familien.

“Vi har fået et meget accepterende forhold og et tættere kendskab til hinanden. Badmintonen har givet os mere samvær og mulighed for at være sammen på tværs af generationer.”

I forlængelse heraf peger Anna på, at aldersforskellene udviskes, når kampen først er i gang, mens Marie fremhæver tiden før og efter kampene.

“På banen er vi ligeværdige, uanset alder, og det giver en helt anden dynamik”, lyder det fra Anna, hvorefter Marie tilføjer: ”Vi får en god anledning til at hygge med farmor og farfar, da vi ofte mødes bagefter. Her får vi opdateret hinanden på vores liv.”

Cola, klejner og klubhygge
Hyggen fylder altså mindst lige så meget som pointene. Når spillet er slut, samles familien ofte i klubhuset, og Marie fortæller, at Erik og Inger her næsten altid lidt med i tasken.

“Farmor og farfar har altid en cola med til mig. De andre får saft eller en øl, og ofte også kage.”

Anna supplerer billedet af de faste traditioner:

“Min farmor har altid hjemmelavet saft med til min bror og mig, en cola til min mor og en alkoholfri øl til min far. Det siger meget om, at det lige så meget handler om hygge som om træning.”

Turneringerne som fælles højdepunkt
Når familien ser tilbage, er det især turneringerne i Hasseris Badminton Klub, der står tydeligst. Her har alle tre generationer stillet op og vundet, og Jesper Mehlbye fremhæver især én episode.

“Det må være, da Anna og Oskar slog min kone og mig i en turnering”, griner han.

For Marie husker hun, at familien har deltaget i to mixdouble-turneringer, hvor udfaldet skiftede fra år til år.

“Det første år slog den mellemste generation deres børn i finalen. Det næste år var det omvendt. At se børnenes glæde over at slå deres forældre var fedt.”

Anna mindes finalerne i detaljer og glæder sig over, at hele familien nu står indgraveret på den samme pokal.

“Jeg synes, det er sjovt og lidt ikonisk at se tre generationer repræsenteret på samme pokal. Det er ikke mange familier, der kan sige, at alle står på den samme.”

Mere end en sport
Da jeg afslutningsvis beder de seks familiemedlemmer om at koge badmintonens betydning ned til ét ord, peger svarene i samme retning. Erik fremhæver samvær, Inger taler om kvalitetstid, Jesper beskriver det som lykke, og Anna bruger ordet spilleglæde. Og for 16-årige Oskar er savnet tydeligt, efter han er taget på efterskole. “Nu er jeg på efterskole og savner vores ture i hallen alle sammen. Der er noget helt særligt over at være af sted sammen som familie”, lyder det afslutningsvis fra det yngste Mehlbye-medlem.

Badmintonen i Hasseris Badminton Klub står altså som et fast holdepunkt i familien Mehlbye, hvor tre generationer uge efter uge mødes og deler både konkurrence, bevægelse og fælles tid på banen.

Læs resten af marts-avisen her