• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
Hjem Erhverv & Samfund

Borgermøde om midtbyens udvikling

Borgermøde om midtbyens udvikling

Tilhørere følger opmærksomt med under borgermødet i byrådssalen. Foto: Jens Skovgaard

Jens SkovgaardAf Jens Skovgaard
5. oktober 2025

Midtbyens Samråd havde onsdag den 17. september inviteret lokalpolitikere og borgere til borgermøde om midbyens udvikling i byrådssalen.

Midtbyens Samråd havde på forhånd udpeget fire emner, som man ønskede drøftet på borgermødet, og politikere fra Aalborg Byråd var mødt talstærkt frem for at deltage i debatten. De deltagende politikere var borgmester Lasse Frimand Jensen (S), rådmand for By og Land Jan Nymark Thaysen (V), rådmand for Klima og Miljø Lasse P.N. Olsen (EL), rådmand for Børn og Unge Morten Thiessen (K) og rådmand for Sundhed og Kultur Jes Lunde (R). Herudover deltog Peter Larsen (SF), Mikael Simonsen (LA), Mohammed Rona (M), Anne Mette Mortensen (DF), Peter Lindholt (DD) og Anne Junker Hemmeth (ALT).

Velbesøgt borgermøde
Tilhørerpladserne var også godt besat med cirka 150 borgere, der løbende fik mulighed for at komme med kommentarer, forslag og spørgsmål. Moderator for mødet var formand for Midtbyens Samråd, Jørgen Andersen.

På forhånd var fire emner valgt: trafikforhold i midtbyen, udsatte grupper, udviklingen af grønne områder og endelig visioner for midtbyen de kommende år. Mødet havde en stram tidsplan, som moderatoren sørgede for at overholde. Med de mange politikere betød det naturligvis, at deres udsagn blev holdt mest i overskrifter.

Trafik
Vedrørende trafik var der ikke de store overraskelser. De borgerlige ønsker privatbilismen prioriteret på bekostning af den kollektive trafik, og de Rød/Grønne ønsker populært sagt bilerne ud af midtbyen. I øvrigt fremkom der en lidt overraskende melding, nemlig at 60 % af midtbyens borgere ikke har bil. Fra salen kom der et forslag fra en pensioneret buschauffør, som for det første glædede sig over, at busserne var fjernet fra Danmarksgade, men dernæst foreslog en gratis shuttlebus i midtbyen, som kunne bringe borgerne fra Kennedy Arkaden og de store p-pladser og ind til centrum. Det forslag vakte generel interesse fra politikerne, som lovede, at det ville indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Udsatte borgere
Forholdene for de udsatte, det vil sige hjemløse, er aktuelt, idet der i øjeblikket arbejdes med at etablere nogle varmestuer og en hytteby i Karolinelund. Der var forskellige synspunkter på, hvordan man bedst muligt kunne give de hjemløse steder, hvor de kan opholde sig, men problemet er, at man både skal tilgodese de hjemløses behov for bynære opholdssteder, hvor de kan mødes, men samtidig skal man forsøge at skabe så få problemer for de øvrige borgere og beboere. Et vigtigt område er samtidig at arbejde for, at de hjemløse bringes ud af deres problemer, blandt andet ved at blive tilbudt hjælp til at reducere deres misbrug og give dem en bolig og måske et job.

De grønne områder
De grønne områder er et af de emner, der har været diskuteret i årevis. Især i de nybyggede områder savnes der grønne åndehuller for beboerne. Nogle politikere påpegede dog, at der allerede findes mindre benyttede områder som for eksempel Slotsparken, hvor man kan forbedre adgangen ved at åbne op for adgangen fra Nytorv. Desuden kan Almen Kirkegård indgå som grønt område ved at gøre den mere tilgængelig og indbydende for borgere i almindelighed. Flere pegede også Budolfi Plads som et populært område med legeplads. Desuden blev Frederiks Torv nævnt som en mulighed for at skabe et grønt område. Men generelt var der enighed om, at det er vigtigt, der skabes grønne byrum, så Jan Thaysen kunne gå hjem med besked om at sikre en grønnere midtby, når omdannelsen af Sygehus Nord og Gåsepige-området skal omdannes, ligesom Sygehus Syd bør sikres grønne områder, når det til sin tid skal omdannes.

Visionsplan for midtbyen
Omkring visioner for Aalborg Midtby pegede borgmesteren blandt andet på ønsket om en cykel/gangbro fra Musikkens Hus til Stigsborg. Man er godt i gang og har en del af finansieringen på plads, men mangler at få staten med ind over. Men ellers var der bred enighed om, at der bør udarbejdes en visionsplan for hele midtbyen, så der kan skabes en samlet plan for fremtidens udvikling. Som borgmesteren udtrykte det: “Tillid, tryghed og trivsel skal være overskriften for fremtidens midtby”. Efter et møde på to timer, hvor den planlagte pause måtte sløjfes på grund af tidnød, kunne Jørgen Andersen afslutte mødet, og takke alle for at have holdt en god tone – i modsætning til, hvad der foregår i Hjørring Byråd for tiden.

Læs resten af oktober-avisen her

Del denne artikel:

  • Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Click to share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Ny diamantafdeling hos Henrik Ørsnes
Erhverv & Samfund

Ny diamantafdeling hos Henrik Ørsnes

11. oktober 2025
Renere luft: Boligejere med fjernvarme og naturgas skal sige farvel til gamle brændeovne
By & Bolig

Renere luft: Boligejere med fjernvarme og naturgas skal sige farvel til gamle brændeovne

10. oktober 2025
En tur til Finland har skabt forandring ved Aalborgs lyskryds
By & Bolig

En tur til Finland har skabt forandring ved Aalborgs lyskryds

9. oktober 2025
Færdige Agerhøj-boliger markeret med rejsegilde
By & Bolig

Færdige Agerhøj-boliger markeret med rejsegilde

8. oktober 2025
Minister lover grundig gennemgang af indsigelser mod 3. Limfjordsforbindelse
By & Bolig

Minister lover grundig gennemgang af indsigelser mod 3. Limfjordsforbindelse

7. oktober 2025
Næste
485-års fødselsdag markeret med kagemand og fokus på trivsel

485-års fødselsdag markeret med kagemand og fokus på trivsel

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 6 2025

Nr. 7 2025

Nr. 8 2025

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2025 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.