• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

“Det er helt umuligt ikke at få en kærlighed for zoo”

“Det er helt umuligt ikke at få en kærlighed for zoo”
RedaktionenAf Redaktionen
15. maj 2022

Den franske forfatter Marcel Proust opstillede for cirka 130 år siden 37 spørgsmål, som den dag i dag bliver brugt, når en samtale eller et interview skal have særlig dybde. Vi tager spørgsmålene med på visit hos spændende mennesker, som bor eller arbejder inden for Hasseris Avis’ dækningsområde. I dag er det Steen Royberg – bestyrelsesformand for Aalborg Zoo – der tager imod. 

Af Steen Bjerre

Steen Royberg – pr. 1. januar 2022 af Aalborg Kommune genudpeget som bestyrelsesformand for Aalborg Zoo – trækker fem Marcel Proust-kort fra bunken. 

6) Hvad er dit mest dominerende træk? 

”Jeg har jo nok, hvad man kunne kalde voksen-DAMP. Jeg er i hvert fald ret utålmodig anlagt, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at jeg fortrækker korte, produktive møder – og at jeg kan se resultater af en indsats. Ikke mindst derfor besluttede jeg, at jeg ikke ville genopstille efter udløbet af min første periode i Aalborg Byråd. Det politiske arbejde er bestemt spændende, men politik tager for lang tid til mit dna. 

Dermed ikke være sagt, at jeg ikke brød mig om det politiske arbejde. Og der er da heldigvis også efterladt nogle gode beslutninger, som jeg med glæde tænker tilbage på. Den største politiske sejr fra mine år i byrådet er nok, at vi på daværende borgmester Henning G. Jensens initiativ satte gang i landets største program til opførelse af ungdomsboliger. Det var virkelig med til at flytte omverdenens opfattelse af Aalborg og fik også skubbet positivt til vores selvforståelse. 

Når jeg tænker på beslutningstempo og gennemslagskraft, er det noget helt andet at arbejde med Aalborg Zoo. Her har jeg som bestyrelsesformand virkelig fået lov at være med på en positiv rejse, der handler om at udvikle på en kompleks virksomhed drevet med tanke på et højere formål. Jeg har i årenes løb haft et tæt samarbejde med zoos direktør Henrik Johansen, hvor vi har snakket sammen hver eneste uge – og under coronaperioden faktisk betydeligt mere. Det er rigtig god sparring, for zoo er også gået i blodet på ham. Heldigvis er det helt umuligt ikke at få en kærlighed for haven. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Det spændende ved zoo er ikke kun et stort og varieret dyrehold, hvor vi har 9 ud af de 11 mest populære arter i zoo. Det er også det faktum, at det er en spændende virksomhed med omkring 60 fuldtidsansatte, men 185 på lønningslisten i december, når vi arrangerer ”Jul i Zoo”. Så er der virkelig knald på. Men dyrene skal jo have mad og anlæggene passes, uanset om der kommer 100 gæster på en iskold dag i januar eller 7.000 på en dejlig sommerdag. Det er det, der er det særlige ved Aalborg Zoo: Det er en helårsattraktion, men lidt forsimplet kan man sige, at vi tjener penge i fire måneder, hvorefter vi sætter dem til i løbet af otte. Men det kan ikke være anderledes, så det må vi indrette os efter.

Det er ikke mindst derfor, at vi i min formandstid har arbejdet målrettet på at udvikle en juleaktivitet, som nu trækker omkring 80.000 ekstra gæster til. I år kommer også en aktivitet omkring halloween – og vi har fået en fin tradition med naturvidenskabsfestivalen med cirka 17.000 unge gæster i haven. Det har ikke bare en god signalværdi, men er også med til at skabe fokuseret interesse for naturvidenskab og zoologisk haves arbejde. Også her har vi et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, som vi i det daglige deler flere ansættelser med. I det hele taget er samarbejde et centralt ord for os, eksempelvis når det gælder avl. Inden for det område har vi et nært og godt samspil med andre zoologiske haver rundt om i verden, så vi i fællesskab medvirker til at sikre, at truede arter bliver bevaret. Og det er også lykkedes at genudsætte arter, som ellers var uddøde i naturen. Det bedste eksempel fra min tid i zoo er antilopearten sabeloryx, som takket være indsats fra blandt andre Aalborg Zoo nu findes i vild tilstand i Namibia.  

Det er et lidt specielt forhold at være afhængig af tilskud fra stat og kommune, men virkelighedens verden er, at man ikke kan drive en zoo udelukkende baseret på entré. Med til billedet hører, at vi løser en væsentlig naturbevaringsopgave for pengene. Og i et mere nært perspektiv er vores modydelse, at alle skolebørn i Aalborg Kommune uden omkostninger kan gøre brug af vores skoletjeneste. 

Min glæde ved Aalborg Zoo bliver ikke mindre, når andre anerkender den. Det sker jo først og fremmest i det daglige, når gæster kommer i haven – for manges vedkommende på genbesøg.  

Det er også rigtig glædeligt, at Aalborg Zoo i flere omgange var været at finde helt i top i den mest anerkendte sammenligning af flere end 100 zoologiske haver i næsten 30 europæiske lande.” 

35) Hvordan er din sindsstemning lige nu? 

”Grundlæggende er jeg positiv. Det er nu mere en generel sindsstemning end et ’lige nu’-fænomen. Jeg har en god evne til at se muligheder i tingene – også når der er store udfordringer lige foran mig. Jeg vil nok sige, at det var meget svært at se positivt på noget som helst, da jeg blev ringet op en tidlig morgen i 2016 og fik at vide, at Svinkløv Badehotel stod i flammer. Og endte med at brænde ned – som i helt ned. Det gav mig nogle ganske særlige udfordringer som ret nytiltrådt bestyrelsesformand for Fonden Svinkløv Badehotel og i de efterfølgende uger og måneder var det faktisk temmelig svært at bevare en positiv sindsstemning. Men efterhånden vendte billedet og vi fik lagt en plan for, hvad der skulle ske. Og man må jo sige, at resultatet i klitterne ved Svineklovene er blevet rigtig flot.” 

Læs resten af artiklen i den trykte udgave eller her på netavisen under Seneste aviser – Nr. 3. 2022 nederst på siden.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Kultur & Aktiviteter

Loppemarked samler ind til udsatte kvinder

3. marts 2026
Rigtige Mænd cykler for Ventilen
Kultur & Aktiviteter

Rigtige Mænd cykler for Ventilen

2. marts 2026
Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval
Kultur & Aktiviteter

Største musikprogram til dato klar til Aalborg Karneval

26. februar 2026
Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum
Kultur & Aktiviteter

Hasseris Bibliotek anbefaler: ”Velkommen til boghandlen i Hyunam-dong” af Hwang Bo-reum

23. februar 2026
Picassos sene værker samlet i Aalborg
Kultur & Aktiviteter

Picassos sene værker samlet i Aalborg

17. februar 2026
Næste
Et frisk pust i Aalborg SeniorSport 

Et frisk pust i Aalborg SeniorSport 

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 9 2025

Nr. 10 2025

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.