• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

DM i beachvolley bliver en strandfest på havnefronten

DM i beachvolley bliver en strandfest på havnefronten

Jesper Skovmark (t.v.) spiller for Aalborg Beachvolley Klub til DM i Aalborg.

RedaktionenAf Redaktionen
16. maj 2023

DM i beachvolley er for første gang en del af DM-ugen i Aalborg. Der bliver kørt 140 ton sand ind på betonen på Honnørkajen til en beachvolleybane, så spillerne får et perfekt udstillingsvindue for sporten. Der er også lagt op til en fest for publikum med tribune, speaker og musikanlæg midt i Aalborg.

Når DM-ugen er tilbage i Aalborg fra den 21-25 juni, så er beachvolley med for første gang. Kampene bliver spillet både i Vestre Fjordpark og på en nyetableret beachvolley-bane på Honnørkajen midt i Aalborg. Den lokale beachvolleyspiller Jesper Skovmark glæder sig til at være en del af DM-ugen.

“Det er kæmpestort. DM har de sidste mange år været i København, så det er fedt at få det tættere på. Det er samtidig virkelig fedt, at vi bliver en del af en stor DM-uge, så vi kan få et indblik i mange flere sportsgrene. Jeg forventer endnu større opbakning, end vi er vant til – både fra venner og familie, men også fra folk på tribunerne. Støtte og stemning i sig selv kan bære os langt,” siger Jesper Skovmark, der har spillet i Aalborg Beachvolley Klub de seneste fem år.

Sporten skal vises frem

Louise Landbo Larsen er både spiller og træner i Aalborg Beachvolley Klub. Hun glæder sig over, at beachvolley bliver placeret midt i rampelyset på Honnørkajen.

“Jeg glæder mig til at vise sporten frem. Det bliver superfedt at være en del af et stort set up, for beachvolley er en fantastisk og meget seværdig sport. Til DM-ugen kommer vi til at spille både på Honnørkajen og i vores fantastiske ramme i Vestre Fjordpark. Der har vi – efter min mening – en af de bedste beachvolleylokationer i Danmark, fordi alle har adgang, og strandstemningen i fjordparken er helt speciel,” siger Louise Landbo Larsen. Hun har spillet beachvolley i mere end 20 år og langt de fleste i Aalborg Beachvolley Klub. 

Stranden rykker ind

Danmarks Idrætsforbund står bag DM-ugen sammen med Aalborg Kommune, specialforbundene og de lokale foreninger. I Aalborg rykker mange af sportsgrenene ned omkring Limfjorden og havnefronten, hvor der etableres et Center Court.

“Vi rykker simpelthen stranden ind, hvor menneskene er i forvejen og får bygget en beachvolleybane på Honnørkajen. Det kræver 140 ton sand og en masse planlægning, men med en bane midt i Aalborg kan flere få oplevelsen med. Det er også en rigtig fed kontrast at gå på beton på havnefronten, og så ligger der sand, hvor atleterne hopper rundt og spiller beachvolley. Vi skaber en fest med publikumstribune, musik og speaker, der guider gennem kampene,” fortæller Jakob Wärme Lykke, der er projektkoordinator på DM-ugen hos Danmarks Idrætsforbund.

De 140 ton sand til beachvolleybanen bliver efterfølgende genbrugt i Vestre Fjordpark.

Et fantastisk udstillingsvindue

Aalborg glæder sig til at gentage succesen som værtsby for DM-ugen, der viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt.

“DM-ugen er et slags mini-ol på dansk jord, og jeg er enormt stolt over, at vi sammen med DIF, de lokale foreninger og de mange specialforbund får skabt en helt særlig ramme for danmarksmesterskaberne. Både for atleter og publikum. Det er et perfekt udstillingsvindue for de mange forskellige sportsgrene, men også for Aalborg som by. Idræt og sport er en vigtig del af Aalborgs DNA, og det er enormt berigende og inspirerende for alle involverede, at vi skaber og udvikler DM-ugen sammen,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Strandfest fra første serv

Formanden for Aalborg Beachvolleyklub ser både frem til nye oplevelser og nye medlemmer. 

“Vi får mere opmærksomhed som del af DM-ugen, og vi gør alt for at skabe en strandfest fra første serv. Det betyder meget for både sporten og vores klub. Jeg oplever, at mange spiller beachvolley for sjov sommeren igennem, og vi håber DM-ugen vil være med til at overbevise nye spillere om at starte i klubben. Jeg håber naturligvis også på en podieplads til et nordjyske hold,” siger Mads Peter Hilligsøe, der er fomand i Aalborg Beachvolleyklub.

DM i Beachvolley 2023 i Aalborg

  • Der spilles på fem beachvolleybaner i Vestre Fjordpark
  • Der spilles på én beachvolleybane på Honnørkajen
  • Beachvolleybanen på Honnørkajen kræver 140 ton sand
  • Sandet bliver efterfølgende brugt i Vestre Fjordpark.
  • 24 kampe bliver spillet på Honnørkajen
  • 24 kvindehold deltager i DM i beachvolley
  • 24 herrehold deltager DM i beachvolley
  • Aalborg Beachvolley Klub har pt. 83 medlemmer
  • Der er 2.146 medlemmer i beachvolleyklubberne i DK.

Det skal du vide om DM-ugen

  • Aalborg er vært for DM-ugen fra 21-25 juni 2023
  • DM-ugen fik sin debut i 2022, hvor Aalborg også var vært 
  • DM-ugen er en slags mini-ol på dansk jord med 35 forskellige sportsgrene
  • 200 danmarksmestre skal findes i løbet af fire dage
  • 2.500 atleter og officials deltager 
  • Bag eventet står Danmarks Idrætsforbund i tæt samarbejde med Aalborg Kommune, de mange specialforbund og lokale foreninger.

Følg seneste nyt på www.dm-ugen.dk 

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 
 
 

Relaterede Artikler

Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning
Kultur & Aktiviteter

Aalborgtårnet genåbnede med festlig fejring og stor opbakning

13. maj 2026
Kultur & Aktiviteter

Ejendom ved Kulturbroen solgt til lokal investeringsfamilie

6. maj 2026
Bevar lyden og minderne: Bang & Olufsen inviterer til Repair Days
Kultur & Aktiviteter

Bevar lyden og minderne: Bang & Olufsen inviterer til Repair Days

6. maj 2026
Klovneløbet vender tilbage til Østre Anlæg
Kultur & Aktiviteter

Klovneløbet vender tilbage til Østre Anlæg

4. maj 2026
Huset i Hasserisgade-direktør stopper
Kultur & Aktiviteter

Huset danner ramme om mangfoldig koncertrække

1. maj 2026
Næste
Afspærrede veje i Hasseris til DM

Tjek din e-boks: Information om DM i landevejscykling i Hasseris

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.