Romanen følger en gruppe kvinder, der alene står for at klare dagligdagen og deres små landbrug, mens mændene er på havet.
Det hele startede med en snak på Læsø mellem forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen og en pensioneret direktør for Færgeselskabet Læsø. Han foreslog, at Anne Lise i sin næste roman skulle skrive om det danske linjeskib, Printz Friderich, der forliste ved Læsø i 1780 med en besætning på 667 mand. Anne Lise faldt ikke rigtig for ideen, før hun fandt ud af, at forliset indebar, at de forliste sømænd skulle huses på øen resten af vinteren. En historie, som medførte, at børnetallet på øen steg kraftigt det følgende forår.
Rævens mystiske rolle
Dette blev inspirationen til romanen Ræveår. En roman om forliset, men mest af alt en roman om kvinderne på Læsø, der passede dyrene og markerne, fødte og opfostrede børnene og var alene på gårdene størstedelen af året. Det var en barsk tilværelse, præget af både tab og håb.
En anden hovedperson i Ræveår er en hunræv. Hendes år udspiller sig parallelt med kvindernes. Deres relation er både vigtig og mystisk. Hunræven passer på nogle af kvinderne og driller de andre, mens rævens år følger kvindernes med indsamling af føde til vinteren, parring, graviditet, fødsel og opfostring af unger. Ræven har sin egen måde at tænke og sine egne iagttagelser af kvindernes liv.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, at hun mødte den samme hunræv flere gange ved sit sommerhus på Læsø, og blev optaget af, hvad den ville hende, og derfor kom den med i historien.
Overtro og udstødelse
Et vigtigt tema i romanen er overtro. Det betyder meget for kvinderne og for deres indbyrdes relationer. Man kan blive udstødt af fællesskabet, hvis man skiller sig ud, eller gør ting som de andre ikke gør. En kvinde bliver således beskyldt for at have hekseagtige kræfter og for at være skyld i, at andre dør i barselsseng eller forliser på havet. Voldsomme begivenheder, der kræver en jordnær forklaring.
Bogen er mærkelig og mystisk og giver ikke forklaring på alt, men er samtidig en fantastisk fortælling, der er svær at slippe, når man først har begivet sig ind i historien. Jeg kan i øvrigt tilføje, at det bliver endnu mere interessant, hvis man tager til Læsø, hvor man kan gå rundt og forestille sig, hvordan kvinderne levede på øen, som dengang var næsten øde, uden træer og dækket af sand.
”Ræveår” af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Sidetal 423
Udgivet 2024
Genre Skønlitteratur
Forlag Gyldendal
