• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

Kinesisk violinstjerne solist med Aalborg Symfoniorkester

Kinesisk violinstjerne solist med Aalborg Symfoniorkester

Kinesiske Ning Feng er kendt for sit lyriske og virtuose spil, og han har turneret i det meste af verden både som solist og med en række store orkestre. Nu er han solist hos Aalborg Symfoniorkester. Foto: Tianyou Zhang

PressemeddelelseAf Pressemeddelelse
20. januar 2023

”En vidunderlig musiker, der spiller med en flydende let tone og en følelsesmæssig ærlighed”. Sådan beskriver avisen Washinton Post den kinesiske violinist Ning Fengs spil. Han er solist i den franske komponist Édouard Lalos fyrige spansk-inspirerede værk Symphonie Espagnole, når han torsdag 26. januar spiller med Aalborg Symfoniorkester.

Musikken emmer af spansk varmblodet rytme, og de sanselige og dragende toner tager publikum med under varme, sydlige himmelstrøg. Koncerten indledes med den italienske komponist Ottorino Respighis arrangementer af gamle renæssance-danse, og slutter med et nyere værk, Prokofjevs 5. symfoni, der blev uropført i 1945 i Moskva under ledelse af komponisten selv.

Den aften blev værkets rolige og smukke begyndelse forstyrret af et større artilleriangreb, og Prokofjev valgte at stoppe musikken og vente på, at angrebet var overstået, og fremførte herefter symfonien til publikums store begejstring. Den medrivende og smukke symfoni har siden været et af komponistens mest opførte værker.

Dirigent David Niemann

Aalborg Symfoniorkester dirigeres denne aften af tyske David Niemann, der oprindeligt er uddannet violist, men senere fattede han interesse for direktion, og i 2015 vandt han 2. prisen i den prestigefyldte danske dirigentkonkurrence Malko, hvor han også – som de unges favorit – løb med børnejuryens pris.

Tidligere samme år blev David Niemann udnævnt til assisterende dirigent ved Operaen i Montpellier, hvor danske Michael Schønwandt er chefdirigent. De to arbejdede sammen i tre år frem til 2018.

David Niemann er godt i gang med at etablere sig som en af de mest lovende dirigenter i sin generation. Han har allerede dirigeret et bredt klassisk repertoire, men har også et godt øje til nyere komponister.

Violinsolisten Ning Feng

Kinesiske Ning Feng er kendt for sit lyriske og virtuose spil, og han har turneret i det meste af verden både som solist og med en række store orkestre. Også i sit fødeland Kina er Ning Feng en højt respekteret solist, og han har spillet med alle de store kinesiske orkestre. I sæson 2020-21 var han ”Artist-in-Residence” hos Shanghai Symphony Orchestra.

I dag bor han i Berlin, hvor han er violinprofessor på Hanns Eisler Hochschule, og Ning Feng har tillige titlen som International Chair of Violin på Royal Northern College of Music i Manchester.  Ning Feng optræder jævnligt i Wigmore Hall i London, hvor han for nylig spillede samtlige Bachs solosonater og partitaer, mens de blev live-streamet på YouTube.

Blandt de mange priser, han gennem årene har vundet, kan nævnes Yehudi Menuhins internationale violinkonkurrence og 1. prisen ved International Paganini Competition i 2006.

Med støtte fra Premiere Performances of Hong King spiller Ning Feng på en Stradivarius fra 1710, kendt som Vieuxtemps Hauser.

Tid og sted: Torsdag 26. januar 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Når lydighed former vores handlinger
Kultur & Aktiviteter

Når lydighed former vores handlinger

17. april 2026
Ny flagstang rejst ved Hasseris Kirke efter stormskader
Kultur & Aktiviteter

Ny flagstang rejst ved Hasseris Kirke efter stormskader

15. april 2026
4. Maj Kollegiet skal fremtidssikres
Kultur & Aktiviteter

Historisk kollegium inviterer til indvielse efter stor renovering

13. april 2026
I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis
Kultur & Aktiviteter

I weekenden skydes karnevalssæsonen i gang med Carrus Navalis

9. april 2026
Historisk trilogi om Hasseris får første bind i privat oplag
Kultur & Aktiviteter

Lokalhistoriker Jørgen Elsøe Jensen er død

6. april 2026
Næste
hasserisavis.dk-Holbergkvarteret

Beskæring af buskadser i Holbergkvarteret

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 11 2025

Nr. 12 2025

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.