En større renovering af de fem boligblokke på Fyrrebakken er netop igangsat. Der er tale om udskiftning af de eksisterende tage samt isolering i muligt omfang.
Fyrrebakken står over for en større renovering, og stilladserne er netop sat op omkring den første blok. Vi har aftalt et møde med Niels Juul, der netop bor i en gavllejlighed i denne blok. Niels Juul er selv bestyrelsesmedlem og har inviteret et par af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har boet på Fyrrebakken i en del år. Det er Erik Kristensen, som samtidig er vicevært på Fyrrebakken. Erik købte lejligheden i 1986, mens Fru Packness boede i den, indtil hun gik bort i 2000. Desuden kommer Klaus Bruntse, som har boet på Fyrrebakken siden 1985.
Fyrrebakkens historie
De tre herrer har, ud over den byggeproces de lige har været igennem, også styr på Fyrrebakkens spændende historie, hvilket de deler med avisen:
De fem boligblokke på Fyrrebakken blev bygget i perioden 1960-1961. Oprindeligt hed det det Hasseris Kollektivhus og bestod af 92 lejligheder. Bag byggeriet stod et konsortium med Axel Stoustrup og Viggo Bang Henriksen, og byggeriet var inspireret af Kollektivhuset eller Brohuset på brolandingen ved Limfjordsbroen. Arkitekt var Jakob Blegvads Tegnestue. Ud over boligblokkene blev der opført et fælleshus med fladt tag ned mod Hasserisvej, som rummede beskyttelsesrum, værksted, rullestue samt et vaskerum i kælderen.
Restaurant og købmand til beboerne
I stueetagen var der en restaurant, hvor beboerne kunne spise, samt en mindre købmandsbutik. Mange af lejlighederne havde ikke noget egentligt køkken. Desuden var der en del etværelseslejligheder, som var beregnet til tyendet. I lejlighederne uden køkken var der pligt til at indkøbe 20 madkuponer per måned til restauranten, og kun de større lejligheder i gavlene var undtaget denne pligt.
Blegvad i det røde felt
Selvom byggeriet foregik over kort tid, var der mulighed for ejerne at få foretaget ændringer. I bogen ”Blegvads Hasseris” fortæller Blegvad, at det var til stor irritation for ham løbende at skulle foretage ændringer af tegningerne. Kun ved et byggemøde, hvor en overordentlig smuk dame på klingende norsk afbrød byggemødet for at bede om nogle ændringer, opførte Blegvad sig meget høfligt og tog pænt imod de ønskede ændringer.
En lidt besværlig proces
Processen frem mod byggetilladelsen til renoveringen har ikke været uden udfordringer, fortæller de tre bestyrelsesmedlemmer. Bebyggelsen er belagt med en ret høj bevaringsværdi, hvorfor der er begrænsninger på, hvor meget bygningerne må ændres.
Overetagen isoleres
Der mangler undertag og isolering i tagetagen, hvilket har gjort det meget vanskeligt at opvarme taglejlighederne. Det nye tag løftes to centimeter, så der bliver plads til undertag og 22 centimeter isolering på loft og 20 centimeter i skinke samt 14 centimeter på skråvæggene. De trods alt begrænsede isoleringstykkelser skyldes, at bevaringsværdien skulle bevares.
Mursejlere skabte udfordringer
Et andet problem var, at der boede mursejlere i den blok, man er startet med. Det skyldes, at mursejleren er beskyttet, og forandringen skulle foretages uden for ynglesæsonen. Samtidig skulle fuglene tælles og indberettes til Fredningsstyrelsen, inden man fik godkendelsen. Men det lykkedes, og man er nu parat til at gennemføre renoveringen. De nuværende røde teglsten udskiftes naturligvis med lignende røde teglsten, ligesom nogle af de oprindelige tagvinduer udskiftes.
Den samlede pris for renoveringen løber op i 14 millioner kroner og udføres af entreprenør Henrik D. Larsen. Der er afsat fire-fem uger per blok, hvorfor den samlede byggeperiode forventes at strække sig frem til september.
Læs resten af april-avisen her
