Henover efteråret afholder sognepræst Sara Dommerby Toft en studiekreds, hvor hun og deltagerne vil dykke ned i George Orwell berømte roman 1984.
For 75 år siden, tre år efter afslutningen på 2.verdenskrig og godt på vej ind i den kolde krig, skrev George Orwell sin mest berømte og indflydelsesrige roman 1984.
Den handler om et strengt diktatorisk overvågningssamfund, som Orwell forestillede sig, det kunne blive i 1984, hvis alt gik galt, og romanen har haft en meget stor indflydelse.
Nu er der gået lige så lang tid fra 1984 til i dag, som der gik fra romanens affattelsestid til 1984. Heldigvis er mange af dens forudsigelser ikke gået i opfyldelse, men på mange måder er den uhyggelig aktuel.

I efteråret vil Sara Dommerby Toft arbejde med 1984 i en studiekreds, der kommer til at foregå over tre aftener, svarende til de tre hoveddele, som bogen er inddelt i.
“1984 rummer mange perspektiver og beskrivelser af et uhyggeligt totalitært overvågningssamfund, der styres vha. propaganda, fake news og generel manipulation. Vi dykker sammen end i den dramatiske historie om Winston og hans forsøg på at vriste sig fri af det undertrykkende styre,” lyder det fra Sara Dommerby Toft.
Studiekredsen begynder 6. september, forsætter 4. oktober, for at slutte af 9. november.
Aftenerne afholdes fra kl. 19.30 – 21.00 i den lille sal i Hasseris kirke, hvor der vil være mulighed for en kop kaffe/te.
Der er fri entré, og man behøver ingen særlig tilknytning til kirken for at deltage.























