• Annoncering
  • Redaktion
  • Arkiv
  • Læserhistorier
hasserisavis.dk
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
Ingen resultater
Vis alle resultater
hasserisavis.dk
Ingen resultater
Vis alle resultater
 
 
 
 
 
 
Hjem Kultur & Aktiviteter

10 års samarbejde mellem Rotary og LOA fortsætter

hasserisavis.dk-Rotary-LOA

Distriktsguvernør John Christensen (th.) og LOAs projektkoordinator Leif Ervolder med Rotarys jubilæumsgave til LOA.

RedaktionenAf Redaktionen
26. september 2022

Et par år efter at det gode skib LOA af Aalborg igen var sejlende, fandt Nibe Rotary Klub og Aalborg City Rotary Klub – ikke mindst på initiativ fra LOA-styrmand Esben Munk Sørensen og hans medrotarianer Bent Laier – sammen om et projekt, der skulle give internationale udvekslingsstudenter en oplevelse ud over det sædvanlige. 

”Det første togt blev med stor succes gennemført i 2012, hvor 25 studerende fra 11 lande var på seks dages sommersejlads med LOA. For manges vedkommende var det deres første maritime oplevelse, og der var enighed om, at netop LOA-togtet var blandt de allerbedste oplevelser under opholdet i Danmark”, fortæller Esben Munk Sørensen.

Rotary-aktiviteten fortsatte i 2013, nu med 30 udvekslingsstudenter. De følgende tre år gik LOA i samarbejde med gode venner fra Aalborg-skibet Jens Krogh, så man kunne nå op på 40 årlige udvekslingsstudenter. 

2017 blev på flere måder et særligt Rotary-år, for nu var flåden vokset til foruden LOA og Jens Krogh at omfatte skibene Anna Carmen og Malene. Nogle af de internationale gaster fik så meget blod på tanden, at de tog med LOA til The Tall Ships Races i Østersøen – og dermed fik de den ekstra oplevelse at være med til at sejle en tredjeplads hjem. Rotary-aktiviteterne fortsatte i 2018-2019 – og blev derefter som så meget andet ramt af coronarestriktioner. 

”Så meget desto mere er vi rigtigt glade for, at vi har kunnet indgå aftale om, at der bliver Rotary-sejlads igen til næste år. LOA har et travlt forsommerprogram med blandt andet deltagelse i Folkemødet på Bornholm, DM-ugen i Aalborg og forberedelse til The Tall Ships Races, men i perioden 2. til 7. juni 2023 er det Rotarys udvekslingsstudenter, der er i fokus”, fortæller LOAs projektkoordinator Leif Ervolder.

John Christensen, der er guvernør for Rotarys distrikt 1440, har netop været om bord på LOA for at overrække det synlige bevis på de første 10 års samarbejde. Der er tale om en jubilæumsplakat, hvorpå man kan finde samtlige de udvekslingsstuderende, der siden 2012 har sejlet som LOA-gaster i forbindelse med sejltræning i Kattegat og på Limfjorden. Foruden det indrammede eksemplar fik Støtteforeningen LOAs Venner et antal plakater, som den vil sætte til salg for derigennem at bidrage til foreningens indsamling af midler til skibets løbende vedligeholdelse.

Del denne artikel:

  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Tweet
  • Share on Threads (Opens in new window) Threads

Related

 
 
 

Relaterede Artikler

Nikolaj Ehlers: Barndomsdrøm til NHL-stjerne
Kultur & Aktiviteter

Nikolaj Ehlers hyldes på Aalborg Rådhus efter Stanley Cup-triumf

18. juli 2026
Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet
Kultur & Aktiviteter

Længere åbningstider giver flere timer i Aalborgtårnet

10. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Nibe Festival sender millioner tilbage til fællesskabet efter veloverstået festival

6. juli 2026
Kultur & Aktiviteter

Rekordår og 40-års jubilæum: Nibe Festival er skudt i gang

2. juli 2026
Ny koordinator skal styrke fællesskab på LOA
Kultur & Aktiviteter

LOA søger flere gaster til sejlads mod Stavanger

2. juli 2026
Næste
Autentisk vinfestival med passionerede importører

Autentisk vinfestival med passionerede importører

Hasserisavis.dk

Hasseris Medier
Hasseris Bymidte 21
9000 Aalborg
Tel: +45 22 87 47 44
info@hasserisavis.dk
CVR: 42993077

 

Redaktionelt

Hasserisavis.dk ønsker at øge den generelle viden om området ved at fortælle både store og små historier med interesse for borgerne i vores dækningsområde.

Vores redaktionelle stil er venlig og faktabaseret, og vi stræber efter objektivitet i gengivelsen af politiske synspunkter.

 

Redaktionen

 

Seneste aviser

Nr. 1 2026

Nr. 2 2026

Nr. 3 2026

Nr. 4 2026

Nr. 5 2026

Nr. 6 2026

Nr. 7 2026

Arkiv

Om os

Hos Hasserisavis.dk stræber vi efter at bringe relevante og interessante nyheder fra vores lokalsamfund. Vi er tilgængelige både online og som papiravis, der udkommer 12 gange årligt.

Vi er stolte af vores rolle som bydelens stemme og opfordrer læsere til at bidrage med historier og synspunkter.

 

Bliv meddeler

 

Ingen resultater
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • By & Bolig
  • Erhverv & Samfund
  • Kultur & Aktiviteter
  • Sport & Sundhed
  • Velvære & Livsstil
  • Hasseris Lyd
  • Redaktion
  • Annoncering
  • Arkiv
  • Læserhistorier

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.