Det har aldrig været dyrere at tanke bilen med brændstof end nu. Men noget af det, du kan gøre, er at tjekke benzinpriserne hjemmefra eller tanke ved trafikerede knudepunkter, hvor tankstationerne er mere tilbøjelige til at konkurrere på priserne.
Desværre er FDM’s hjemmeside ‘benzinpriser.dk’ lukket, hvor det ellers var nemt og overskueligt at tjekke dagens benzinpriser. Derfor er man i dag nødt til at tjekke benzinprisen online på de forskellige tankstationernes hjemmesider.
Pumpeprisen for en liter blyfri 95-benzin er nemlig kommet op over 17 kroner, og måske fortsætter det. Derfor kan det alligevel vise sig at være en fordel, hvis du vil sammenligne forskellige priser for de dyre dråber mellem to forskellige tankstationer, som begge ligger tæt på dig.
Her har du et overblik over, hvor du kan se dagens benzinpriser:
– OK Tankstation – her kan du tjekke den daglige pris på benzin (blyfri 95 og oktan 100) og diesel.
Bonus tip: Tilmeld dig OK’s mailingservice, så du får besked om eventuelle ændringer i OK’s benzin- eller dieselpris allerede dagen før, ændringerne træder i kraft.
– Ingo Tankstation – her kan du følge udviklingen i brændstofpriserne fra dag til dag, samt se prishistorikken for de seneste måneder.
– Q8 Tankstation – tjek Q8’s benzinpriser lige nu på dette link. Lige som på Ingo’s hjemmeside kan du også se benzinprisens historiske udvikling på hjemmesiden.
– Shell Tankstation – Shell har også en service, hvor de dagligt opdaterer benzinpriserne.
– F24 Tankstation – følg udviklingen i benzinprisen hos F24 tankstationerne på linket.
– Circle K Tankstation – her kan du tjekke benzinprisen lige nu på Circle K’s tankstationer.
(Kilde: Bilbasen Blog)